Siden regionerne blev oprettet i 2007, er der blevet 288 færre praktiserende læger, og det skaber problemer i mange kommuner.
TV 2 besøgte onsdag den kommune, hvor problemet er størst. På Mors deles de 12.600 indbyggere om blot seks læger. Det er 2099 patienter til hver.
Regeringen vil med den nye sundhedsreform skabe 100 nye såkaldte uddannelsesstillinger i 2020, der skal rette op på antallet af praktiserende læger. Dermed skal der for første gang i flere år uddannes flere praktiserende læger i Danmark.
Borgmesteren håber, at nogle af de nye læger vil finde vej til Mors.
- Jeg er helt sikker på, at vi kan tiltrække det personale. Det er nogle spændende opgaver, vi skal løse, siger borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) til TV 2.
Konstant nedgang
I dagens udspil peger regeringen på, at oppositionen skabte for få praktiserende lægejob, mens de var i regering.
- Man må bare konstatere, at daværende regering prioriterede 12 ekstra uddannelsesstillinger, og der kommer vi til at lave et solidt løft, sagde socialminister Mai Mercado (K) onsdag under præsentationen af den nye reform.
Nedgangen af praktiserende læger har næsten været konstant i 12 år, og den har været så markant, at de praktiserende lægers organisation, PLO, er begejstrede over, at der nu er udsigt til at knække kurven.
- Det her er en god dag for mange områder i Danmark, der i lang tid har manglet praktiserende læger. Nu kan man begynde at se et lys for enden af tunnelen, siger Christian Freitag, der er formand for PLO.
Sjælden ros til regeringen
Det signal blev også fanget i dag på Mors, hvor borgerne er glade for udsigten til flere praktiserende læger.
- Vi har mange attraktive ting på Mors. Mange gode virksomheder, mange gode skoler og organisationer. Jeg ved, at der er flere og flere børnefamilier, der flytter hertil, siger Torsten Pedersen, der til dagligt er værkfører.
Så du er optimistisk i forhold til at få flere læger hertil?
- Ja, det tror jeg, men der er selvfølgelig også noget, som regeringen må prøve at gøre noget ved, siger Torsten Pedersen.
Hos PLO kan formanden slet ikke huske, hvornår han sidst har rost en siddende regering.
- Der går formentlig årtier imellem, at sådan nogle fagfolk som os virkelig begrænser alle hæmningerne og siger, at det her er bare godt, lyder det fra PLO-formanden.
Patienten i fokus
Hovedpunkterne i regeringens udspil 'Patienten først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder' er et farvel til regionsrådene og til gengæld seks milliarder kroner ekstra til flere praktiserende læger og mere sundhedspersonale tættere på borgerne.
Udspillet blev onsdag fremlagt af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og flere ministre fra VLAK-regeringen. Målet med udspillet er at give borgerne bedre sundhedsbehandling tættere på hjemmet, sagde Lars Løkke Rasmussen (V).
- Udspillet skal tage fat i de udfordringer, vi har i sundhedsvæsnet i dag, og som rigtig mange patienter oplever.
- Vi har et godt sundhedsvæsen, men der er en udtalt mangel på nærhed, hvor alt for mange skal rejse langt for at få en relativt ukompliceret behandling eller genoptræning, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Han understregede, at der er for stor forskel på kvaliteten i behandlingen i de forskellige steder i landet. Det er en af årsagerne til, at regeringen har ønsket at nedlægge regionerne.
Regionsrådene nedlægges
Regeringen lægger op til, at regionsrådene skal nedlægges ved udgangen af 2020. De nuværende regionsrådsmedlemmer er ellers valgt til og med 2021.
I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.
Sundhedsvæsen Danmark
En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.
Bestyrelsen får navnet Sundhedsvæsen og vil bestå af 11 personer - blandt andet fem fra sundhedsforvaltningerne og en repræsentant fra en patientforening.
Sundhedsvæsen Danmark vil blive placeret i Aarhus.
Fem sundhedsforvaltninger
Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet.
Geografien vil være som de fem nuværende regioner. De vil have hovedsæde samme steder, og formændene for de eksisterende regionsråd vil blive tilbudt at blive en del af de fem forvaltninger.
Regeringen vil tilbyde de nuværende regionsrådsformænd pladser i sundhedsforvaltningerne og den nye bestyrelse under Sundhedsministeriet.
21 sundhedsfællesskaber
Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber - hvert af dem med flere kommuner i. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.
Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bliver taget bedre hånd om patienten efter udskrivelse.
I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.
Patientrettighederne styrkes
Regeringen vil styrke patienters rettigheder ved blandt andet at forpligte sygehusene til at hjælpe patienter videre, hvis de ikke kan overholde behandlingsgarantien på 30 dage.
I dag er det langt fra alle sygehuse, der hjælper patienterne med at kontakte andre sygehuse, hvis de ikke selv kan.
TV 2 har blandt andet kunnet fortælle om 56-årige Beth Birk fra Aarhus, som sidste år fik fjernet begge sine bryster på grund af stor risiko for at få kræft. 16. januar skulle hun have haft den afsluttende operation, men i stedet er hun blevet tilbudt en operation 20. september 2021.
Garanti til førstegangsfødende
Første gang en kvinde føder, skal hun være garanteret en barselsseng i 48 timer.
Denne del af udspillet skal ses i lyset af, at Rigshospitalet i 2018 meddelte, at førstegangsfødende, der ikke har komplikationer med deres fødsel, skal tage hjem, fire timer efter at fødslen er endt.
Færre sygehusbesøg og indlæggelser
Regeringen løftede allerede 13. januar sløret for dele af udspillet; de har nemlig en ambition om, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser – især patienter med diabetes, hjerte-kar-sygdomme, angst, depression og lungesygdommen KOL.
Seks milliarder
Regeringen vil sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til sundhedsvæsnet frem mod 2025.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen kalder pengene "nye". På pressemødet forklarer han, at dele af de seks milliarder i dag bliver brugt på honorarer og partistøtte. Med en ny reform vil pengene ifølge udspillet blive brugt til at styrke nærheden i sundhedssystemet.
Flere praktiserende læger
Regeringen vil oprette 160 ekstra uddannelsesstillinger i løbet af 2019 og 2020. Derudover vil de tilføre 100 flere ydernumre, hvilket vil sige, at de vil give flere praktiserende læger og speciallæger mulighed for at starte en praksis.
Flere akutberedskaber
Der etableres 10-15 flere akutberedskaber i form af akutlæger- og biler til områder, hvor der er behov for bedre responstider.
Landsdækkede lægevagt
Med reformen ønsker regeringen at lave et landsdækkende lægevagtnummer til akut visitation og behandling. Nummeret skal være 113.
Telefonnummeret 113 blev allerede sat i søen er regionerne i september 2018.
Nye sundhedshuse
Allerede i 2019 vil regeringen opslå en pulje på 200 millioner kroner til etablering og modernisering af sundhedshuse og lægehuse. Det skal sikre mere nærhed og fleksibilitet, står det skrevet i sundhedsreformen.
Digitale løsninger
De digitale løsninger skal virke på tværs af sundhedsvæsnet. I selve reformen står der imidlertid ikke beskrevet, hvad disse løsninger indebærer.
Opgaver skifter hænder
Opgaver inden for trafik, miljø og kultur flyttes til kommuner og stat.
Kommuner overtager opgaver inden for kollektiv trafik, det specialiserede socialområde samt specialundervisning for børn og voksne, mens staten overtager opgaver inden for kultur, udbud af ungdomsuddannelser og jordforurening.
Regional partistøtte og den regionale udviklingsstrategi bortfalder.
Flere sygeplejersker
Regeringen vil uddanne 2000 flere sygeplejersker fra 2019-2022.
