Portræt: Pernille Vermund blev frarådet at stifte Nye Borgerlige – far kaldte det et 'taberprojekt'

Et stykke fra Sjællands Odde holdt en bil parkeret i kanten af vejen. Havarilyset var tændt, og tre unge mænd stod og stirrede på motoren.

Pernille Vermund var for et par år siden på vej fra Aarhus mod København sammen med sin far, Per Espersen. Han husker, hvordan datteren insisterede på at holde ind til siden.

Hun trådte ud, gik hen til mændene og spurgte, om hun kunne hjælpe.

Mændene var løbet tør for benzin, og Pernille Vermund tilbød at give dem et lift til den nærmeste tankstation. Det viste sig dog, at der var lang vej, så de besluttede i stedet at holde ind på en nærliggende gård. Måske de havde en dunk benzin.

Men de unge mænd nægtede at gå ud af bilen. De ville ikke gå hen og banke på hos nogle fremmede.

De var sikre på, at fordi det var mørkt, og fordi de var muslimer, ville de blive bedt om at gå, fortæller Per Espersen. Den bekymring havde Pernille Vermund ikke, så hun gik hen og bankede på døren.

Kort efter kom hun tilbage med fem liter benzin. Hun og faderen kørte de unge mænd tilbage til deres bil, tankede den og sendte dem på vej.

- Havde de været klar over, at det var Pernille Vermund, der gjorde det, var de nok blevet lidt overraskede, siger Per Espersen.

Hvem er Pernille Vermund?

I 2009 blev Pernille Vermund valgt ind i byrådet i Helsingør. Dengang med en anden kasket; hun var medlem af De Konservative.

To år senere blev hun skilt og trak sig derfor fra byrådsposten for at prioritere sin familie.

Men i 2014 stod Pernille Vermund atter på stemmesedlen under den konservative fane. Hun stillede op som folketingskandidat i Helsingørkredsen, og ved valget året efter endte Vermund som førstesuppleant for Mette Abildgaard, der blev partiets politiske ordfører.

Vermund nåede dog aldrig i folketinget for Konservative. Samme år meldte hun sig ud af partiet og stiftede sammen med Peter Seier Christensen det nationalkonservative parti, Nye Borgerlige.

- Vi er konservative, Peter (Seier Christensen, red.) og jeg. De rigtige konservative. Vi synes jo, at det er partiet på Christiansborg, der ikke er rigtigt konservativt længere, sagde Pernille Vermund til BT efter partiets stiftelse.

Stiller krav

Pernille Vermund er partileder for Nye Borgerlige. Partiet, der har placeret sig yderst til højre, og som ikke just er kendt for sin næstekærlighed til indvandrere. Tværtimod.

Op til valget har Vermund stillet tre ultimative krav til Lars Løkke Rasmussen - eller en hvilken som helst anden statsministerkandidat for den sags skyld:

Vil de have hendes støtte, kræver hun stop for al asylbehandling i Danmark, at alle udlændinge skal forsørge sig selv, og at alle kriminelle udlændinge skal udvises efter første dom.

For udlændingepolitikken er ubetinget det vigtigste for Pernille Vermund. Derfor har hun meldt ud, at hun ikke er bleg for at pege på Mette Frederiksen (S) som statsminister, hvis hun vil sætte flueben ved de tre ultimatummer.

- Jeg formoder, at hun får svært ved at lave udlændingepolitik med Enhedslisten og Alternativet, så alt, der kan trække Danmark i den rigtige retning, vil vi gerne hjælpe med til, har Pernille Vermund sagt til Altinget.

Politik ”hang hende ud af halsen”

Faderen, Per Espersen, er konservativ. Det har han altid været. Og han har gjort en dyd ud af at tale politik med sin datter. Men det var til tider op ad bakke.

- Som barn og som ung syntes hun, politik var noget af det mest irriterende at høre på, fortæller Per Espersen.

Hvorfor tror du, Pernille har besluttet sig for at engagere sig i politik?

- Det overrasker mig. Det havde jeg ikke set komme. Det hang hende ud af halsen, når jeg talte om politik. Det var bestemt for døve øre, jeg talte, når det var med hende.

Far kaldte partiet et "taberprojekt"

I dag er faderen overbevist om, at det er børnene, der har drevet Pernille Vermund ind i politik.

Vermund er mor til tre drenge, og da hun første gang satte fod på den politiske arena, var det egentlig for at bevare en fritidsklub. Men i Vermunds spæde politiske opstart oplevede hun en berøringsangst.

Hun følte, at hun skulle pakke sine budskaber ind, og at det var ilde set at tale om etnicitet, fortæller Per Espersen.

Netop dét blev afgørende for hendes politiske kurs; for nu – 10 år senere – er hun leder for Danmarks måske mest bramfrie parti.

- Jeg frarådede hende at stifte Nye Borgerlige, for jeg syntes, det var et taberprojekt, siger Per Espersen og tilføjer, at det nu er lykkedes datteren meget godt.

Politisk ukorrekthed

Faderens råd afholdt hende dog ikke. Partiet blev stiftet, og siden har Pernille Vermund som formand for Nye Borgerlige ikke pakket meget ind - særligt når det gælder udlændingeområdet.

Partiets medlemmer har blandt andet tiltrukket opmærksomhed ved offentligt at opfordre til at skyde migranter i benene. Udmeldinger, som partiformand Pernille Vermund har bakket op om.

Kravene fra partiet er da også klare:

Nye Borgerlige ønsker et totalt stop asylansøgere, at kriminelle udlændinge skal udvises efter første dom, og at udlændinge generelt skal kunne forsørge sig selv.

Og det er klogt Pernille Vermund at være klar i mælet, mener faderen, selvom han ikke er enig.

- Det er vigtigt for en politiker, at man taler, så folk kan forstå, hvad man mener. At man ikke prøver at pakke sine holdninger ind i politisk korrekthed og tidens måde at tale på, men prøver at være sig selv, siger Per Espersen om datteren ligefremhed.

- Hvis man beder folk om at give mandat til at varetage deres interesser, er det vigtigt, at man står frem og siger, at det er sådan, man ser på tingene.

Lyn-analyse

Hans EngellPolitisk kommentator

Nye Borgerliges hårdtslående valkyrie har fået en forrygende start i mediemaskinen. Men hun kan bestemt ikke føle sig sikker. De ligger omkring spærregrænsen.

 

Hendes fordel er, at partiet ikke rigtig har noget ’synderegister’. Hun kan love meget uden at skulle stå til regnskab for tidligere forlig og aftaler.

 

På udlændingeområdet er hun strammere end de strammeste, og hun vil blive testet på, hvordan hun vil håndtere Danmarks deltagelse i internationalt samarbejde og konventioner. Det bliver også en udfordring at skulle forklare partiets økonomiske politik.