Portræt: Er Stig Grenov manden, der kan få Kristendemokraterne i Folketinget?
Partiformanden er folkeskolelærer til daglig og stiller for anden gang op til Folketinget for Kristendemokraterne.
Hver aften samles familien Grenov så vidt muligt om spisebordet i hjemmet i Hørsholm på Sjælland.
Formand for Kristendemokraterne, Stig Grenov, hans kone og deres tre børn.
Alle er de enige om, at netop aftensmåltidet er vigtigt at prioritere. Ikke på grund af maden, men fordi det er vigtigt at værne om tiden, de har med hinanden.
Det er et kristent hjem og med dét at være religiøs følger ”forudindtagede indstillinger” til, hvad kristendommen står for, lyder det fra sønnen, Christopher Grenov. Ifølge ham kan det være de samme antagelser, som farens parti lider under.
- Mange ser kristendommen som lig med amerikanere, der står med skilte, hvor der står ”God hates fags” eller ”turn or burn”, men det er ikke den kristendom, jeg forbinder med min far.
- Jeg ser min far repræsentere de gode, sunde værdier og næstekærlighed. At man netop ikke dømmer mennesker, men at man elsker dem på den bedst mulige måde, lyder det fra Christopher Grenov.
Giver ikke op
Fire gange har de forsøgt. Fire gange er de mislykkedes.
Kristendemokraterne har ikke haft plads i Folketinget siden 2005. Alligevel står partiformand Stig Grenov atter på stemmesedlen.
Han har været medlem af Kristendemokraterne siden 1990 og blev formand for partiet i 2012. Han var formand under valget i 2015, hvor partiet fik sit hidtil ringeste resultat med 29.077 stemmer svarende til 0,8 procent. Det vil sige langt under spærregrænsen på 2,0 procent.
Men hos Stig Grenov er der plads til at fejle, så længe man lærer undervejs.
Det er i hvert fald den holdning, han har givet videre til sin søn. Personligt beundrer sønnen, at faderen endnu ikke har ladet sig slå ud af de manglende stemmer.
- Han siger sin mening og kæmper for det, han mener, er rigtigt. Og så kan det sådan set være lige meget, om alle andre er imod ham, siger Christopher Grenov.
Smider ikke håndklædet i ringen
Ved siden af titlen som spidskandidat for Kristendemokraterne er Stig Grenov folkeskolelærer. Og det er da også i høj grad børn, der har fået ham til at gå ind i politik, lyder det fra sønnen Christopher Grenov, som tilføjer:
- Han kunne se, at der var kampe, der skulle tages op. At vi støtter børn, der ikke selv har stemmeret eller folk, der på anden måde bliver overset. Og han mener, at der er værdier, der er større end penge og magt, siger Christopher Grenov.
Hvad får ham til at fortsætte?
- Han er en mand, der ikke bakker ud, bare fordi han møder modgang. Han bliver ved med at kæmpe. Selv når det ser håbløst ud, ser han på dem, der har brug for, at vi kæmper for dem.
- Jeg har aldrig oplevet ham sige, at han vil smide håndklædet i ringen.
Politiker fra den ene dag til den anden
Farverig. Trofast. Initiativrig. Dynamisk. Flittig.
Sådan beskriver Connie Connie Dahl Jakobsen sin ven Stig Grenov. De har kendt hinanden, siden de var 14 år, men da partiformanden i 1990 sprang ud som politiker, kom det som en overraskelse for veninden.
- Det var ikke noget, han havde talt om. Men da han sagde det, tænkte jeg straks: ”Selvfølgelig kan du også det”, siger Connie Dahl Jakobsen.
For hun ser Stig Grenov som en ildsjæl, der får næring ved at sætte sig mål og opnå dem.
- Hvis han ikke skal kede sig i livet, skal han have en sag at brænde for.
Har slækket på mærkesagerne
Da Kristendemokraterne i 1970 blev stiftet, var det under navnet Kristeligt Folkeparti. Partiet blev affødt som en protest mod VKR-regeringens liberalisering af abortlovgivningen og frigivelsen af billedpornografi.
Men i 2003 mente to tredjedele af partiets medlemmer, at det var på tide med fornyelse.
Kristeligt Folkeparti blev til Kristendemokraterne, og siden har partiet også set på mærkesagerne med friske øjne.
- Vi vil ikke længere forbyde porno, selv om vi stadig er modstandere af det. Det ville simpelthen være for omfattende og for besværligt. Derfor vil vi i stedet via oplysning og fritidsliv få folk til at nyde hinanden i stedet, lød det i oktober fra Stig Grenov.
Siden 2007 har kampen mod den frie abort også været sløjfet. I dag går partiet til valg på, at kvinder skal kunne få en abort, hvis de har lyst til det. Dog tilføjer partilederen et forbehold:
- Vi vil indføre en tysk model, hvor kvinderne skal tvinges til at tage imod rådgivning, så de træffer valget om abort på et oplyst grundlag.
Bliver Kristendemokraterne igen en del af magten på Christiansborg, vil de pege på en blå statsminister.
Lyn-analyse
Kristendemokraternes formand har én stor udfordring: Spærregrænsen.
Partiet har ikke været i Folketinget siden 2001. Kommer partiet i Folketinget denne gang, vil det være en præstation efter de mange år i ørkenen.
Stig Grenov er den eneste, der kan sikre mandaterne. Han er en venlig og lyttende partileder, men skal han slå igennem, kræver det klare budskaber og evnen til at finde de huller, hvor andre midterpartier ikke gør sig gældende i moralske, etiske og andre værdimæssige spørgsmål.