Portræt: Som barn lærte Uffe Elbæk at forvente, at folk ville ham noget godt
Manden, der satte en grøn kile ind i den klassiske røde og blå fløjpolitik, har mandag valgt at trække sig som politisk leder for sit eget parti.
Familien Elbæk sad om juletræet fulde af forventning. Det var juleaften på Ry Højskole, og det var blevet den dengang tiårige Uffe Elbæks tur til at åbne sin julegave. En stor kasse, der længe havde tiltrukket sig opmærksomhed.
Gavepapiret røg af, og frem kom et stort, detaljeret dukketeater af træ. Over scenen hang et skilt med teksten ”Ej blot til lyst”. De ord tog Uffe Elbæk dog ikke så tungt, husker broderen Esben Elbæk.
Straks flyttede Skorstensfejeren, Klods Hans og resten af H.C. Andersens mange karakterer ind i højskolehjemmet seneste udstykning. Teatret blev et skuestykke for alle familiens medlemmer.
Selvom figurerne var skabt af Andersen, blev historierne hurtigt Elbæks.
- Uffe var en utrolig glad dreng, som elskede at lege. Mens jeg selv var meget firkantet, var han altid meget rund, siger broderen Esben Elbæk til TV 2.
Under legen lod Uffe Elbæks fantasi sig da heller ikke tæmme af den ramme, der allerede var lagt.
Hverken som dukkefører på børneværelset i 1964 eller i dag, hvor Elbæk efter seks år i spidsen for Alternativet har valgt at trække sig som partiets politiske leder.
Frihed under ansvar
Uffe Elbæk er født i 1954. Han begyndte sit liv på Ry Højskole, hvor forældrene var forstandere, men i 1966 flyttede forstanderparret til Store Restrup Folkehøjskole i det nordlige Himmerland.
Her voksede Uffe Elbæk op blandt højskoleelever og forældre, som konstant mindede ham om vigtigheden af at tage stilling.
Forældrene var selv politisk engagerede, og deres opdragelsesstil var antiautoritær. De troede på, at deres børn var i stand til selv at tage ansvar, hvis bare de gav dem friheden til at gøre det.
Det kom blandt andet til udtryk ved en åben konto hos byens slikmutter.
Uffe Elbæk og hans storebror kunne købe, hvad de ville. De fik det blot skrevet på regningen, som månedligt blev betalt af deres far.
Det skabte opstandelse i bysamfundet, hvor Uffe Elbæk og hans tre søskende alle blev kaldt både møgforkælede og uregerlige. Alligevel holdt forældrene fast i deres måde at opdrage på.
- Vores forældre har lært os, at man altid skal regne med, at folk vil en noget godt. Den tankegang har præget os hele vores liv. Engang imellem skuffer det, men langt hed ad vejen tror jeg, vi har fået flere venner end fjender ud af det, siger Esben Elbæk.
Trak sig fra ministerpost
Uffe Elbæks barndomsår blev brugt på højskoler. Henholdsvis i Ry og i Store Restrup.
Men det var i Aarhus, han uddannede sig, stiftede lederuddannelsen Kaospiloterne og tog sit første politiske skridt, da han ved kommunalvalget i 2001 blev valgt ind i byrådet for Radikale Venstre.
Ti år senere kom han i folketinget. Først som menigt medlem, senere som landets kulturminister.
Men ministerstillingen holdt blot et år. I 2012 trak Uffe Elbæk sig efter anklager om nepotisme.
Under sit hverv som kulturminister havde Elbæk besluttet at afholde fem arrangementer til en værdi af mere end 180.000 kroner.
Arrangementerne fejlede ikke noget, men det gjorde beslutningen om at holde dem på Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK). Et akademi, hvor Elbæk tidligere havde siddet i bestyrelsen, og hvor hans mand var ansat.
Farvel til Radikale Venstre
Den frasagte ministerpost gav Elbæk mulighed for at kaste sig over et nyt projekt. På tværs af politiske overbevisninger gik Uffe Elbæk og 11 andre aktivister sammen om et projekt kaldet ’Under Radaren’.
Jævnligt mødtes de for at drøfte nogle af de ting, der dengang gik forbi politikernes og mediernes antenner. Emner, som de mente, burde tages op inde bag Christiansborgs mure.
Men alt imens ’Under Radaren’ forsøgte at sætte fokus på emner, som de mente fik for lidt politisk opmærksomhed, oplevede Uffe Elbæk et politisk skred i sit daværende parti, Radikale Venstre.
Et skred så stort, at han i september 2013 følte sig nødsaget til at melde sig ud med ordene:
- Jeg har brug for at kunne kalde en skovl for en skovl, uden at det bliver et loyalitetsproblem.
Alternativet blev født
Udmeldelsen af Radikale Venstre var langt fra ensbetydende med et farvel til Uffe Elbæk i dansk politik. Tværtimod.
November 2013 – bare to måneder efter sin udmeldelse af Radikale Venstre - stiftede Uffe Elbæk et nyt parti. Et parti, der skulle bryde med rammerne og vise, at der fandtes et alternativ. Deraf kom navnet: Alternativet.
Partiet havde hverken ideologi eller partiprogram.
I stedet blev Alternativet præsenteret med manifest og såkaldte debatdogmer.
Nu skulle der gøres op med den faste ramme for, hvordan der førtes politik – og så skulle der fokus på klimaet.
To år senere stod Alternativet på stemmesedlen ved folketingsvalget, som blev en kæmpe succes. Partiet høstede 4,8 procent af stemmerne og fik dermed ni mandater.
Senere blev folketingets yngste parti et folketingsmedlem rigere, da den forhenværende socialdemokrat Pernille Schnoor valgte at forlade partiet til fordel for Alternativet.
Partiets første valgsucces og 'mumle-klippet'
Da resultatet rullede ind, befandt Uffe Elbæk sig i en båd.
Under optællingen havde den kredset rundt om Slotsholmen, så der var frit udsyn til det oplyste Christiansborg Slot.
Da partilederen hørte resultatet, gik han i land. Her mødte han en horde af journalister, som alle ville have en reaktion.
De mange mikrofoner hylede Uffe Elbæk ud af den. Resultatet blev det efterhånden berømte 'mumle-klip', som viser partilederen i et forsøg på at fremstamme et svar til en journalist.
- Jamen, ej men, mmmh.. Hvor er det crazy, det her, udbrød den overvældede Elbæk.
Alt tegnede lyst for det nye parti, men siden da har det været i vælten i forbindelse med en række skandalesager.
Skandalesagerne
I 2017 var det dickpicks - penisbilleder sendt på sociale medier - som Alternativet måtte undskylde for. I 2018 var det blandt andet flyrejser og dyre designermøbler. Sager, som langt fra gik i tråd med de seks grundværdier, som partiet tager afsæt i: Gennemsigtighed, generøsitet, ydmyghed, empati, humor og mod.
Alternativet skulle have været modsvaret på en politisk kultur, som ifølge Uffe Elbæk og resten af partiets stiftere var på vej ned ad en gal vej.
Men i årene efter, Alternativet i 2015 blev valgt ind, meldte fem ud af partiets ti folketingsmedlemmer ud, at de ikke ønskede at opstille ved det kommende valg. Det blev afholdt i juni 2019 og blev et valg, hvor partileder Uffe Elbæk gik efter statsministerposten.
Alternativet slog fast, at de ikke ville pege på andre statsministerkandidater end deres egen partileder, og at deres mandater derfor ikke kunne tælles med som en del af rød blok.
Da resultatet på valgnatten rullede ind, var scenen en noget anden end den berømte Uffe Elbæk-scene fire år forinden.
Ti mandater var blevet til fem, og fra partilederen lød det, at resultatet var "en total bummer".
- Selv om vi er gået et skridt tilbage, er det for at lave et godt afsæt til næste hop, sagde han.
Det grønne aftryk
Omtrent et halvt år efter det nedslående valgresultat, har Uffe Elbæk nu valgt at træde tilbage som politisk leder.
Manden, der satte en grøn kile ind i et Christiansborg, der indtil da kun havde været rødt og blåt, vil "give den grønne fane videre".
Og det er netop de grønne sejre, der nu betyder, at partilederen må træde tilbage, mener TV 2s politiske redaktør Troels Mylenberg.
- Hvis man skal sige det lidt firkantet, så har Alternativet sejret sig selv ihjel, siger han.
Selv om Uffe Elbæk træder tilbage som politisk leder, fortsætter han som medlem af Folketinget. Hvem der skal overtage posten, ønsker han ikke at pege på.