Forbud mod sprøjtemidler skal sikre renere drikkevand
Landmændene skal kompenseres for de nye krav, og det giver lidt dyrere drikkevand for forbrugerne.
Drikkevandet i Danmark skal sikres bedre mod pesticidrester fra landbrugets sprøjtning.
Det mener et bredt flertal af Folketingets partier, der fredag har indgået en aftale, som skal beskytte drikkevandet bedre.
Flertallet består af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF.
- Jeg er glad for, at vi står sammen om at beskytte drikkevandet og forbedre beskyttelsen af en af de mest værdifulde ressourcer, vi overhovedet har, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Her er hovedpunkterne
Her er de centrale elementer i aftalen:
Dyrere drikkevand
Landmændene skal kompenseres for at sprøjte mindre, og det får drikkevandspriserne til at stige. Det bliver dog kun 10-12 kroner dyrere om året for en almindelig husstand, siger Jakob Ellemann-Jensen.
- Det synes jeg er en pris, der er rimelig, al den stund, at vi sikrer vores drikkevand ordentligt, lyder det fra miljø- og fødevareministeren.
Pesticider i hundredevis af drikkevandsboringer
Aftalen kommer efter længere tids politisk diskussion på området.
Der har igennem flere år været fundet pesticidrester i mange drikkevandsboringer, og i 2017 var det tilfældet i 400 ud af landets cirka 5500 boringer.
I rød blok har de længe været krav om et mere omfattende forbud mod brug af sprøjtemidler fra landbruget, men den borgerlige regering er blevet beskyldt for at være tilbageholden.
I august 2018 fortalte miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann, at der skal gøres mere for at sikre rent drikkevand, men han advarede samtidig mod "hovsaløsninger" og at gøre drikkevand til et "småpopulistisk valgkampstema".
Fire måneder senere, i december 2018, indkaldte ministeren så til nye forhandlinger med ønsket om, at det skal være slut med at sprøjte nær drikkevandsboringer. Det har fået Socialdemokratiet til at beskylde ham for at være utroværdig og for at lave en "voldsom kovending".
Fredagens aftale er resultatet af de forhandlinger, og den er en tillægsaftale til en allerede eksisterende pesticidaftale fra 2017.
Kritik af "langsom" regering
I rød blok er der tilfredshed med aftalen.
- Vi står midt i en drikkevandskrise i Danmark, og derfor har det for Socialdemokratiet været afgørende vigtigt at få et forbud mod at bruge sprøjtemidler, der hvor drikkevandet er aller mest sårbart, siger Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen.
Radikale Venstres miljøordfører, Ida Auken, mener ikke, at regeringen har reageret hurtigt nok.
- Vi er meget glade for, at det er lykkes at få regeringen til at flytte sig på den her dagsorden. De har jo ikke villet tage de her boringsnære områder ud, så man ikke må sprøjte på dem, og de har været meget langsomme til at stramme op, siger Ida Auken.
SF's natur- og miljøordfører, Trine Torp, siger:
- Jeg er rigtig glad for, at vi med denne her nye aftale kommer til at screene for langt flere skadelige stoffer, så vi kan beskytte forbrugerne bedre fra sundhedsskadelige stoffer og dyre rensninger af drikkevandsboringerne, og så er det helt afgørende, at vi får standset for sprøjtning af pesticider tæt på drikkevandsboringer, siger Trine Torp.
Enhedslisten er ikke med i tillægsaftalen, fordi de ikke var med i den oprindelige aftale fra 2017. Partiets miljøordfører, Øjvind Vilsholm, siger:
- Det er glædeligt, at der endelig er flertal for beskytte drikkevandet i de området, hvor vi pumper det op. Det har vi presset på for længe. Men det er langt fra nok. Vi skal også have beskyttet vores drikkevand der, hvor det dannes, hvis vi for alvor skal sikre rent drikkevand i fremtiden, siger Øjvind Vilsholm.
Den nye aftale koster samlet mellem 416 og 516 millioner kroner over de kommende 25 år.