Psykisk vold skal kunne give op til tre års fængsel
At ignorere en person eller udbrede ondsindet sladder, rygter eller intime oplysninger om vedkommende skal ifølge nyt lovforslag kunne straffes.
Længe har psykisk vold stået på den politiske dagsorden, men det er ikke længere nok bare at tale om det. Regeringen har onsdag foreslået, at det skal have sin egen paragraf i straffeloven.
Helt konkret drejer det sig om, at de vil gøre det muligt at straffe udøvere af psykisk vold med bøder og fængselsstraf i op til tre år.
Et forslag, som allerede har mødt bred opbakning på Christiansborg, hvor både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ifølge Jyllands-Posten bakker op.
- Jeg bilder mig ikke ind, at vi får løst alle konflikter og situationer med den her lovbestemmelse, siger ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) til TV 2.
- Men det er rigtig godt, at justitsministeren nu får fremhævet denne form for vold, og at vi får en klarere definition på, hvornår der er tale om psykisk vold.
Den nye lov er rettet mod personer, der tilhører eller er "nært knyttet" til ofrets husstand. Det kan eksempelvis være en tidligere eller nuværende ægtefælle, samlever, forældre, søskende eller plejeforældre.
Overvågning, påklædning og ondsindet sladder
I lovforslaget har regeringen listet en række eksempler på adfærd, der – afhængig af omstændighederne – kan ligge inden for strafferammen. Den psykiske vold skal være foregået "gentagne gange over en periode", før den kan udløse straf.
Du kan læse en gennemgang af ti af punkterne herunder.
Påstand mod påstand
En ny paragraf er dog ikke ensbetydende med, at alle, der udøver psykisk vold, vil blive dømt. Langt fra. Det forklarer Birgit Feldtmann, professor i strafferet på Aalborg Universitet, som er i tvivl om, hvorvidt regeringen er nået frem til den rette løsning.
Karakteristisk for de punkter, som regeringen har fremsat i lovforslaget, er ifølge professoren, at der ofte er tale om situationer, hvor der kun er de to implicerede personer til stede. I sådan et tilfælde er det ord mod ord, og bevisbyrden kan derfor være så godt som umulig at løfte.
- Ved fysisk vold kan du for eksempel vise blå mærker eller måske en brækket arm. Min bekymring er, at vi med psykisk vold ofte kan havne i en situation, hvor vi står med påstand mod påstand.
Vil det kræve, at der er fysiske beviser, før en person kan dømmes?
- Ja, for vi har det princip i strafferetten, at man kun kan dømme folk, hvis der er bevis for, at vedkommende har gjort det – og vi må ikke komme i en situation, hvor vi omvender bevisbyrden, siger Birgit Feldtmann.
Forventer ikke, at sager når domstolene
I lovforslaget står der skrevet, at Justitsministeriet er opmærksom på, at der kan være "bevismæssige udfordringer" i forbindelse med sager om psykisk vold.
- Der forventes flere sager om psykisk vold for politiet og anklagemyndigheden end for domstolene, fordi der på grund af de bevismæssige forhold i sådanne sager må antages at være et vist antal anmeldelser, der ikke vil kunne føre til indledning af en straffesag ved domstolene, står der i forslaget.
Og det bekymrer Birgit Feldtmann, som frygter, at ofrene blot kommer til at føle nederlag.
- Jeg er bekymret for, om man i virkeligheden bare skaber nogle forventninger om, at nu kan man dømme i sådanne sager, men at man i realiteten havner i en situation, hvor bevisbyrden ikke kan løftes, siger hun.
- Så har man nogle potentielle ofre, der oplever, at vedkommende bliver frifundet. Det kan opfattes som endnu en krænkelse.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K).