BLOG: Hvorfor beskatter vi stadigvæk dødsfald?
BLOG: Rigtig mange danskere kan ikke lide dødsskatten. Og det kan jeg heller ikke. Lad os nu få den afskaffet.
Skatten på arv er en af de mest uretfærdige skatter, vi har herhjemme. Måske den mest uretfærdige. Det budskab har jeg gentaget i lang tid efterhånden – også her på bloggen. Senest foreslog jeg dødsskatten afskaffet i vores skatteudspil fra december.
Heldigvis lader det til, at de fleste danskere er enige med mig. TV 2 kunne sidst i december fortælle, at 64 procent af danskerne mener, at arveafgiften er for høj ifølge en undersøgelse af Megafon. Det giver mig et håb om, at vi i fremtiden kan blive fri for, at staten snupper store dele af de penge, man har lagt til side til sine kære, når man dør.
Flere partier foreslår desværre – og stik i mod danskernes ønsker - at vi skal betale mere i arveskat. Jeg mener, det er den helt forkerte vej at gå. Det samme mener danskerne. Derfor har det Konservative Folkeparti som det eneste stillet krav til en kommende regering om at gøre op med arveafgiften.
Her er mine tre bedste argumenter for at afskaffe dødsskatten:
- Arveafgiften er dybt indgribende
For det første mener jeg ikke, at mennesker har brug for en skatteregning, når de lige har mistet en, de har kær. Og selvom arv selvfølgelig aldrig kan erstatte den afdøde, kan den have en vigtig værdi for de efterladte. Det er simpelthen så umoralsk at beskatte den værdi. Ikke engang i døden holder staten sig tilbage fra at opkræve penge, man giver videre i kærlighed.
- Opsparing skal belønnes – ikke straffes
For det andet bør mennesker motiveres til at spare op og give noget videre til den næste generation. Vi skal tage os af hinanden, og det skal aldrig være en ulempe at efterlade lidt på kistebunden til sine nærmeste. Men med dødskatten er det en større fordel at bruge pengene på sig selv, inden man dør i stedet. Det er for mig at se et helt forkert signal.
- Arveafgiften betales af allerede beskattede midler
For det tredje består arv af penge, der allerede er beskattet én gang. Når lønnen bliver udbetalt, betaler man en tårnhøj skat. Af de penge, der er tilbage, ryger der en stor del til staten i form af afgifter og moms på de varer, man køber. Det, der så er tilbage, kan man lægge til side – for eksempel til en eventuel arv. Men her stopper skattefar ikke – for når arven skal udbetales, skal de lige have endnu et vrid i skattemaskinen. Og hvis arven udbetales til søskende i stedet for ægtefælle eller børn, er skatten endnu højere, fordi søskende ikke betragtes som nærmeste slægtninge af skattefar. Det er helt godnat.
Derfor bliver jeg ved med at sige: Afskaf dødsskatten!