Tag med i videoarkivet:

Her er de bedste, dummeste og modigste nytårstaler

Tag med i videoarkivet:

Her er de bedste, dummeste og modigste nytårstaler

Nogle rammer spot on, andre helt ved siden af. Der er de politisk modige og de decideret dumme. 
I aften skal vi til det igen: Statsministerens √•rlige nyt√•rstale, hvor Lars L√łkke Rasmussen (V) skal adressere danskerne med en tale, der tager b√•de det forgangne og det kommende √•r under k√¶rlig behandling. 
Nyt√•rstalen blev holdt f√łrste gang i 1940 af Thorvald Stauning (S). Langt de fleste taler fra dengang til i dag kan ses p√• Statsministeriets hjemmeside
TV 2 har spurgt Anders Fogh Rasmussen, Pia Kj√¶rsgaard, Bertel Haarder, Holder K. Nielsen, Mogens Lykketoft, Hans Engell, Kaare R. Skou og Bo Lidegaard om, hvilke nyt√•rstaler der gennem tiden har v√¶ret s√¶rligt bem√¶rkelsesv√¶rdige.
Gense klip fra de historiske taler, l√¶s om politiske selvm√•l, stort statsmandsskab, og hvordan den samme tale kan blive udn√¶vnt som b√•de den bedste og den dummeste. 

Holger K. Nielsen:

- Anker J√łrgensen samlede nationen med Gasolin

- Det er en kold tid, som vi lever i. Alle g√•r rundt og fryser. 
S√•dan indledte Anker J√łrgensen (S) sin nyt√•rstale i 1977, og det var genialt, mener SF's Holger K. Nielsen, der selv kom i Folketinget for f√łrste gang fire √•r senere. 
- Jeg husker stadig den tale. For det var s√• overraskende, at landets statsminister sad der og citerede rockmusik. Dengang var Gasolin og Kim Larsen jo meget mere kontroversielle end i dag, hvor de er allemandseje. 
- Men det er meget sigende b√•de for tiden og for Anker J√łrgsensen selv. For det var virkelig en kold tid. S√• vidt jeg husker, var vinteren meget kold det √•r. Der var stadig oliekrise og k√¶mpe arbejdsl√łshed. Der var krisestemning over det hele og ikke s√¶rlig meget optimisme i vores √łkonomi. Alligevel sidder Anker J√łrgensen alts√• her og fastholder optimismen. Selvom det er en kold tid, vi lever i, s√• er der stadig muligheder, hvis vi arbejder sammen om at komme ud af krisen, siger Holger K. Nielsen. 
- Anker J√łrgensen var statsminister i en meget h√•rd tid, men han var alligevel i stand til at samle nationen. Og det gjorde han ogs√• i den tale. Det var jordn√¶rt, √¶gte og √¶rligt. Han var i √łjenh√łjde med danskerne. Det var noget af det, der gjorde ham s√• fantastisk popul√¶r. 

Bo Lidegaard:

- Anker J√łrgensen fortalte, hvor stor krisen egentlig var

Den allerf√łrste nyt√•rstale til danskerne lagde stilen, lyder det fra Bo Lidegaard, der er historiker samt forhenv√¶rende topembedsmand i Statsministeriet og chefredakt√łr p√• Politiken.
Den socialdemokratiske landsfader Thorvald Stauning sagde det ikke direkte, men han udlagde allligevel de dystre fremtidsudsigter, landet stod overfor i 1940: Danmark kunne blive besat. Og landet kunne st√• ude af stand til at forsvare sig. 
P√• samme m√•de gjorde efterf√łlgeren Anker J√łrgensen (S) det i 1982 klart for danskerne, hvor sv√¶r en krise landet stod i. Kort f√łr jul var det kommet frem, at 300.000 danskere var arbejdsl√łse. Det ville medf√łre ubehagelige indgreb i det kommende √•r. 
- Han gav folk indtryk af, hvor stor krisen egentlig var, siger Bo Lidegaard. 
- Nyt√•rstalen er statsministerens √•rlige mulighed for at f√• befolkningen indstillet p√• det, som kommer. Der kommer altid overraskelser, men oftest ved statsministeren jo godt, at i √•r bliver vi n√łdt til at g√łre s√•dan og s√•dan - ogs√• l√¶nge inden det bliver konkretiseret som politiske udspil. S√• det er i talen, statsministeren s√¶tter tonen for det nye √•r. Hvis talen rammer rigtigt, er det jo ogs√• med til at √łge folks tillid til, at det, som statsministeren siger, ogs√• holder p√• den store klinge. Og det er jo ret afg√łrende.

Mogens Lykketoft:

- Schl√ľter sk√łd vildt fra sig

Mogens Lykketoft (S) var ved at få aftenkaffen galt i halsen, da han så statsministerens nytårstale i 1989.
Poul Schluter (K) havde en plan. Den blev senere kaldet ‚Äô√•rhundredets plan‚Äô. Problemet var bare, at han tilsyneladende ikke havde vendt den med nogen, f√łr han udlagde den for hele befolkningen i sin nyt√•rstale.
Danskerne skulle g√• kraftigt ned i l√łn, men til geng√¶ld f√• skattelettelser, s√• de ikke m√¶rkede nogen forskel p√• bundlinjen. Det ville medf√łre en k√¶dereaktion til gavn for samfundet, mente statsministeren.
- Det var pokkers. Hvad mente han med det?, l√łb det gennem hovedet p√• Mogens Lykketoft, der dengang var finansordf√łrer for Socialdemokratiet.
- S√• gik vi selvf√łlgelig i gang med at unders√łge s√• meget som muligt. Men vi kunne ikke finde noget p√• det efterf√łlgende, og det var jo fordi, der ikke var noget. Det viste sig jo, at der intet var forberedt. Det var bare en str√łtanke, statsministeren havde haft. Schl√ľter var jo ellers ret kalkulerende og eftert√¶nksom, men der sk√łd han lidt vildt fra sig.
Regeringen sad if√łlge Mogens Lykketoft og var ved at ‚ÄĚkl√łjs i det i mange m√•neder for at finde ud af, hvad han egentlig mente‚ÄĚ, mens socialdemokraterne skyndte sig at udarbejde noget ‚ÄĚmed mere bund i‚ÄĚ.
- Talen √¶ndrede hele diskussionen til vores fordel, og det endte med, at vi kom f√łrst. S√• der sn√łd vi dem p√• en m√•de. Det er derfor, jeg husker den tale s√• godt, griner Mogens Lykketoft.
- Det l√łd m√•ske meget fascinerende i talen, men det er jo uklogt, n√•r han ikke vidste, hvordan han skulle gennemf√łre det.
‚Äô√Örhundredets plan‚Äô udl√łste langstrakte forhandlinger over de n√¶ste to √•r. Ved valget i 1990 stormede Socialdemokratiet frem og fik 69 mandater. Det endte dog alligevel med en smal VK-regering med Schl√ľter ved roret, fordi oppositionen ikke kunne blive enige om at pege p√• Svend Auken (S) som statsminister. 

Anders Fogh Rasmussen:

- Jeg blev misforstået

Anders Fogh Rasmussens 2002-nyt√•rstale har f√•et en h√•rd medfart for opg√łret med smagsdommerne, der medf√łrte nedl√¶ggelser af en lang r√¶kke r√•d og n√¶vn. Men sp√łrger man den tidligere statsminister selv, s√• synes han, at det er den bedste. Ikke blot af hans egne nyt√•rstaler, men af alle.
Anders Fogh Rasmussen (V), der i dag r√•dgiver om blandt andet sikkerhedspolitik i kraft af sin konsulentvirksomhed Rasmussen Global, fremh√¶ver sin f√łrste tale som statsminister, fordi det var ‚ÄĚen st√¶rkt holdningsbetonet nyt√•rstale‚ÄĚ.
Talen blev holdt f√• m√•neder efter 11. september-angrebet p√• World Trade Center i New York. Danmark havde netop givet USA h√•nd p√• at bidrage milit√¶rt i Afghanistan. Og den nyvalgte statsminister skulle i det kommende √•r lede forhandlingerne om en historisk stor udvidelse af EU, idet Danmark overtog EU-formandsskabet. 
Alligevel var det opg√łret med smagsdommerne, der bliver husket fra den tale. Anders Fogh Rasmussen ville luge ud i det ‚ÄĚvildnis‚ÄĚ af statslige r√•d, n√¶vn og institutioner, der ‚ÄĚved knopskydning‚ÄĚ var skudt op over alt.
- For hele hornorkestret var det selvf√łlgelig voldsomt provokerende, siger han i dag.
- Jeg sagde, at vi tror p√•, at mennesker er bedst til at v√¶lge selv. Vi beh√łver ikke eksperter og smagsdommere, som tror, de ved bedre end andre, hvordan folk skal tilretttel√¶gge deres liv. Men det er blevet misforst√•et.
- Det er blevet taget som en kritik af al form for ekspertise og viden. Og det er jo helt forkert. Jeg sagde, at eksperter kan v√¶re gode til at formidle viden, men n√•r vi tager det personlige valg, s√• er vi alle eksperter. For vi s√•, at man satte folk med markante politiske holdninger ind i r√•d og n√¶vn. Under d√¶kke af at v√¶re eksperter gik de s√• ud og fortalte folk, hvordan de skulle leve, og hvad de skulle mene.
- Udfaldet af den meningskamp er, at Danmark i dag er pr√¶get af mere mangfoldighed og pluralisme end s√• mange andre lande. For der blev for f√łrste gang i en √•rr√¶kke plads til borgerlige, liberale debatt√łrer og en sagkundskab uden kraftig ideologisk slagside. Det har v√¶ret med til at tage brodden af den v√¶rste ekstremisme og populisme. Du lukker simpelthen noget luft ud af systemet. I andre lande - som for eksempel Sverige - bliver folk tossede over, at deres holdninger ikke kan udtrykkes frit. Jeg har altid selv troet p√•, at en √•ben og fri debat er det bedste middel til at undg√• ekstremisme og populisme. S√• n√•r jeg kigger p√• talen i dag, er jeg faktisk rigtig glad for denne tale.
Selvom han i dag ved, hvor meget rabalder det gav, s√• vil han ikke have gjort noget anderledes.
- Nej nej nej, det virkede helt, som det skulle, siger Anders Fogh Rasmussen.  

Kaare R. Skou:

- Fogh talte til dumheden

En af dem, der ikke klappede af Anders Fogh Rasmussens 2002-tale, er TV 2s tidligere mange√•rige politiske redakt√łr Kaare R. Skou.
- Det var jo en tale til dumheden, siger han.
- Anders Fogh Rasmussen gik til angreb på alt, der hed eksperter og smagsdommeri. Han afskrev viden og sagde, at enhver vidste bedst selv. Det er nok den mest bemærkelsesværdige tale i nyere tid. Og det mener jeg absolut med negativt fortegn.
- Det var selve tankegangen. At l√¶gge den til grund for en statsministers politik ‚Äď det kan ikke andet end ende galt.
Det fejlskud burde if√łlge Kaare R. Skou have ramt Anders Fogh Rasmussen langt h√•rdere, end det gjorde. Tv√¶rtimod blev han genvalgt som statsminister to gange siden.
- V√¶lgernes veje er uransagelige, konstaterer Kaare R. Skou. 

Hans Engell:

- Fogh greb en situation, der rystede hele verden

Anders Fogh Rasmussen (V) havde egentlig allerede indtalt en nyt√•rstale, der l√• b√•ndet og klar til at blive sendt 1. januar 2005. Men en tsunami af hidtil useete dimensioner ramte f√• dage forinden (26. december 2004, red.) Syd√łstasien. N√¶sten en kvart million mennesker - heraf 46 danskere - mistede livet. Og det √¶ndrede alt.
Situationen kr√¶vede noget andet, inds√• den dav√¶rende statsminister. S√• han skrev en ny tale og tog til Marienborg og sendte talen p√• direkte tv. 
Det g√łr 2005-talen til "den klart bedste nyt√•rstale", mener Hans Engell, der er politisk kommentator med en lang fortid i dansk politik. 
 - Det var en tale, som skulle have handlet om √•rets politiske begivenheder i ind- og udland, men fordi vi anden juledag fik tsunamien i Thailand, hvor tusinder og atter tusinder af mennesker omkom, s√• valgte Fogh at lave en helt anden tale, som kun handlede om tsunamien. Det, syntes jeg, var en af de st√¶rkeste taler. For han greb en situation, der rystede hele verden - og alle danskere - og fyldte alt. Den jul overskyggede tsunamien og dens ofre alt andet. Det var helt korrekt, at landets statsminister sammenfattede den sorg og r√¶dsel, som de fleste f√łlte. 
- Nyt√•rstalerne er som hovedregel gode taler. Men der er nogen, der skiller sig ud, og der synes jeg alts√•, at Foghs tale er klart den bedste.

Pia Kjærsgaard:

- Fogh hædrede soldaterne

Der var rigeligt med alvor at tage fat p√•, da Anders Fogh Rasmussen (V) skulle holde nyt√•rstalen i 2009. Det foreg√•ende √•r havde budt p√• en st√¶rkt tiltagende finanskrise, et terroranslag mod den danske ambassade i Islamabad og kort f√łr jul mistede fem danske soldater livet i Afghanistan. 
Soldaterne g√łr 2009-talen til noget s√¶rligt for Folketingets formand, Pia Kj√¶rsgaard (DF). 
- Det var en meget alvorlig tale. Men det var helt p√• sin plads. Han fortalte, at fem danske soldater lige var blevet dr√¶bt og kom ind p√• sit eget bes√łg hos danske soldater, og hvad han havde sagt til dem. Det var v√¶ldig godt, for det er s√• vigtigt, at vi bakker op om soldaterne, siger hun.
- De g√łr mig meget bl√łd om hjertet. Soldaterne f√•r jo ikke den store opm√¶rksomhed, og de bliver s√• glade, n√•r man er derude. Anders Fogh h√¶drede dem virkelig i den tale. Det var et meget velfortjent skulderklap. 
- Han kom ogs√• ind p√• det principielle, og det er ogs√• vigtigt. At man yder en indsats i stedet for bare at tr√¶kke p√• skuldrene. Den enkeltes engagement er vigtigt. 

Bertel Haarder:

- L√łkke brugte kr√¶fterne p√• en ubehagelig sandhed

Den modigste nyt√•rstale gennem tiden blev holdt af Lars L√łkke Rasmussen (V) i 2011, mener Venstres nestor Bertel Haarder. L√łkke brugte nyt√•rstalen til at give efterl√łnnen d√łdsst√łdet.
- Han foreslog noget, som han vidste, at et massivt flertal i b√•de Folketinget og befolkningen ville v√¶re imod. I dag kan alle se, at han havde ret. Og det er det, man kan kende en rigtig statsmand p√•; de t√łr sige, hvad der er brug for, uanset om det er popul√¶rt eller ej. Det gjorde L√łkke i den situation, synes jeg. 
- Det er s√• nemt at stryge folk med h√•rene i en nyt√•rstale, men Lars L√łkke brugte kr√¶fterne p√• en ubehagelig sandhed; at vi ikke kunne blive ved med at bruge alle de penge p√• efterl√łn, samtidig med at folk blev √¶ldre. 
Men skal en nyt√•rstale ikke v√¶re samlende og optimistisk? 
- Ikke hvis der er brug for at sige noget vanskeligt. Nyt√•rstalen er jo en enest√•ende lejlighed, hvor en stor del af befolkningen lytter. Den skal bruges rigtigt. Og jeg tror i √łvrigt slet ikke, de fleste √łnsker en statsminister, der holder hyggetaler. Det er jo ikke det, man har statsministre til. Man har statsministre til at lede. Og det var det, han gjorde.