BLOG: Ingen 10-årige børn bør straffes - hverken dine eller mine!

16x9
Sofie Carsten Nielsen (RV). Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix Danmark

BLOG: Det er forkert, at der nu oprettes nævn, som skal afgøre sager om kriminalitet begået af børn, mener Sofie Carsten Nielsen (RV).

Jeg har drenge på 9 og 12 år. Det er næsten ikke muligt for mig at forestille mig, hvordan fængselslignende forhold nogensinde kunne være det rigtige for dem. Det er uetisk. Og det virker ikke.

Og derfor er jeg grundlæggende imod, at der i landets 12 politikredse fra det nye år kommer nævn, som skal afgøre sager om kriminalitet begået af børn mellem 10 og 17 år. Loven blev vedtaget i onsdags. Med et totalt bevidstløst fokus på straf.

Fagfolkene råber og skriger, og politikere vender det døve øre til. Det er Christiansborg-osteklokken, når det er værst.

Socialpædagogerne er imod forslaget. Børne- og Kulturchefforeningen er imod. Og Red Barnet er imod, for 10-14-årige vil "opleve systemet som et strafferetligt system". Hvorfor? Jo, lad mig gennemgå det punkt for punkt.

Først vil børnene blive ført ind foran en dommer, som skal lede nævnets arbejde. Fokus ligger på sanktionen i stedet for socialfagligt arbejde.

Børn på alder med mine sønner vil skulle stå i en de facto retssal og få et stempel i panden som kriminelle.

Bagefter vil børnene uden videre kunne anbringes på sikrede institutioner. Imod fagfolks anbefalinger. Det er frihedsberøvelse. Og familierne har ikke mulighed for at anke afgørelserne. Jeg ved, at retsstatslige værdier har trænge kår i regeringen. Men fair rettergang og muligheden for at anke burde være noget, vi alle kunne enes om i det 21. århundrede – eller hvad?

Og når børnene, der kunne være mine og dine, kommer på de sikrede institutioner, vil de blive indespærret, muligvis videoovervåget og mødt af hård magt.

Lad os nu prøve at hæve blikket. Vi har allerede kolossale problemer med voksne mænd, der går i pendulfart fra fængslerne til kriminalitet og tilbage til fængslerne. Det sker, når vi glemmer fokus på uddannelse, behandling af psykisk sygdom og træning i medmenneskelige færdigheder. Alt det bløde, som virker på sigt, og skaber hårde resultater på bundlinjen.

Heldigvis har vi været gode til at møde børn og unge under 18 år, der laver ballade, med en socialfaglig indsats. Den bløde indsats har sendt ungdomskriminaliteten ned over en lang årrække. Hvad med at vi gjorde mere af det, vi ved virker? Mere forebyggelse. Mere SSP-samarbejde. Færre betjente, der glor på nummerplader ved grænsen, og mere præventivt synligt nærpoliti? Det ønsker vi i Radikale Venstre.

Som vi ser det, hører børn og bevidstløs straf ikke sammen. Hverken når det gælder dine eller mine børn.