S stemmer blankt på spørgsmålet om Lindholm

Det var en noget afdæmpet oppositionsleder, der modtog regeringens finanslov.

End ikke finanslovens største nyhed, om at kriminelle, udviste asylansøgere og udlændinge på tålt ophold fremover skal placeres på en øde ø, kunne svinge den socialdemokratiske partileder Mette Frederiksen op i et toneleje i nærheden af det røde felt.

- Hvor det præcis skal ligge, det har jeg ikke stærke holdninger til. Men det er klart, at forholdene der også skal være i orden, sagde hun og undlod at tage stilling til, om partiet var med eller imod ideen.

Siden har politiske kommentatorer kloget sig på fordelene ved at stemme henholdsvis for og imod.

Spændingen blev udløst få timer før tredje og sidstebehandlingen af finansloven onsdag aften, sådan nogenlunde i hvert fald.

For mens regeringen sammen med støttepartiet Dansk Folkeparti stemte for, og Enhedslisten, Alternativet, SF og De Radikale imod, lagde Socialdemokratiet sig midt i mellem med et hverken eller.

Partiet stemte blankt, fordi "der er så mange uafklarede spørgsmål, som vi i hvert fald ikke har fået svar på", forklarede integrationsordfører Matthias Tesfaye til TV 2.

Angrebet fra Venstre, som stillede med partiets finansordfører, Jacob Jensen, kom prompte.

- Jeg synes, at det er svagt, at man som potentiel statsministerparti ikke kan tage stilling. Så må man hellere have rent mel i posen og sige, at så stemmer vi imod i stedet for at dalre derudad med alle mulige syge undskyldninger om, at man ikke har fået noget at vide, sagde han til TV 2 kort før afstemningen.

Men hvad ved vi egentlig om Socialdemokratiets holdning til at placere kriminelle, udvisningsdømte asylansøgere på øen Limndholm?

Den lyttende uromager

Siden finansloven satte øen Lindholm på alles læber, har der været tavst ned gennem de socialdemokratiske geledder, når snakken er faldet på øen ud for kysten på det sydligste sjælland.

End ikke partiets notoriske uromager på udlændingeområdet, Mette Gjerskov, har sagt, hvad hun mener.

På Stændertorvet i Roskilde spurgte vælgerne ellers igen og igen, forklarede Gjerskov i en statusopdatering på Facebook:

- Hvad i himlens navn har de gang i derovre i regeringen og DF med den der ø, Lindholm?, ville vælgerne vide, men Gjerskov forholdt sig tavs: 

- Jeg kunne hverken forklare eller forsvare regeringen og Dansk Folkeparti. Men jeg kunne lytte. Og det gjorde jeg.

Oprør fra unge socialdemokrater

Ø-spørgsmålet har tidligere manet til tavshed om den socialdemokratiske kurs.

- Jeg indrømmer, at det har fået en lidt odiøs klang at sende dem ud på en øde ø, men det er bestemt en mulighed, der skal undersøges. De instrumenter, vi har i dag, er ikke tilstrækkelige, sagde den daværende indenrigsminister Karen Jespersen til Berlingske i sommeren 2000 og satte ild i udlændingedebatten på den daværende regerings indre linjer.

Dengang var der på de ydre linjer stort set tavshed på ø-spørgsmålet, indtil fire unge fremadstormende socialdemokrater i et interview med Politiken den efterfølgende 1. maj lancerede et fælles oprør.

Gruppen af uromagere bestod af  Helle Thorning-Smith, Jeppe Kofod, Kristian Madsen og den dengang 23-årige Mette Frederiksen, der dengang var ungdomskonsulent i LO og folketingskandidat for Socialdemokratiet i Ballerup.

De fire kritiserede Jespersen for at bruge energien på at jagte "plattenslagere" istedet for at fokusere på den vigtigste opgave over dem alle: Nemlig at få udlændinge i Danmark ud på arbejdsmarkedet.

"Sund fornuft"

Socialdemokratiets udlændingepolitik har som meget andet i dansk politik ændret sig på de 18 år, der er gået siden.

Tilknytningen til arbejdsmarkedet er dog fortsat et indsatsområde, "hvis der er flertal for det", som Mette Frederiksen tidligere på året forklarede i et interview med Børsen:

- Det er fornuftigt at hjælpe nogle af de flygtninge, der er i Danmark ind på arbejdsmarkedet. Og hvis der er flertal for det, så synes jeg, at vi skal gøre det.

Det primære fokus ligger dog på hjemsendelser. Det er "sund fornuft", har partilederen ved flere lejligheder sagt om det, der også kaldes et paradigmeskift.

Svaret på spørgsmålet om, hvorvidt partiet vil placere kriminelle, udvisningsdømte asylansøgere på en øde ø på det allersydligste Sjælland udestår dog lidt endnu.

- Nu bliver beslutningen her onsdag aften truffet. Det er en beslutning, de borgerlige træffer. Hvis vi så vinder valget efter nytår, så fortsætter vi, hvor den borgerlige regering slap, men vi er altid indstillet på at lytte på gode forslag, hvis nogen har et bedre forslag, siger Matthias Tesfaye til TV 2.