BLOG: Gør ”krænket” til årets ord 2018
BLOG: "Krænkelseskampen" er gået for langt, mener Pia Kjærsgaard (DF).
Det er faldet en underviser med anden etnisk baggrund end dansk for brystet, at man på CBS (Copenhagen Business School), som tidligere gik under det danske navn Handelshøjskolen, har sunget ”Den danske sang er en ung blond pige” ved et internt møde. Sangen er ellers en dejlig klassiker fra Højskolesangbogen, og den er én af mine favoritter, når Dansk Folkepartis gruppemøder indledes med sang.
Underviseren har klaget til ledelsen, som har vist sig fuld af forståelse for klagen. ”Måske skal den ikke længere synges i lignende sammenhænge”, udtaler viceinstitutlederen på CBS’ ”Department of Management, Politics og Philosophy”, Mads Mordhorst. Dermed har viceinstitutlederen meldt sig ind i gruppen af forskræmte ledere på landets højere læreanstalter, som lader sig kujonere af krænkede enkeltpersoner eller små højtråbende grupper.
Det hele begyndte på Københavns Universitet, hvor en ansat er under anklage for blandt andet ”eurocentrisme”, ”sexisme” og ”racisme”. Kvindelige studerende har følt, at de bliver ”shut downed”, ”sidelined” og ”diminished” i spørgsmål om køn. Ja, her ser man, at amerikansk er krænkelsernes nye ”latin”. De kan simpelthen kun beskrives med amerikanske udtryk, fordi vanviddet naturligvis har amerikanske rødder.
På Københavns Universitet sidder en af disse krænkelseskampens selvudnævnte sheriffer. Hun hedder Tara Skadegaard Thorsen og har ifølge Kristeligt Dagblad afsluttet en uddannelse som cand.mag i filosofi fra Københavns Universitet – med andre ord en studeret og akademisk kapacitet, må man forstå.
Adspurgt om sagen med ”Den danske sang”, erklærer hun sig helt indforstået med underviserens klage og tilføjer, at ”jeg kender ikke selv den sang, men det er et virkelig godt tegn, at hun sagde noget, og at hun blev taget alvorligt. Ellers ville hun jo være censureret”. Der er så mange lag i den udtalelse, at jeg næsten ikke kan hitte rede i dem.
Den nyudklækkede filosof konstaterer i forbifarten, at når man taler om Platon, Aristoteles, Kant, Voltaire, Heidegger og Hegel, så er der flere af dem, der skal ”ud”, for ”jeg tror der er flere af dem, jeg ikke rigtigt gider læse”, som hun siger. Hvad har hun overhovedet læst?
Jeg nøjes med at konkludere, at verden er blevet vendt på hovedet i de krænkedes univers. Hvis de ikke får ret, og hvis ikke mindst et par undervisere bliver fyret en gang imellem, så er det de krænkede, der bliver censureret. Ikke et ord om den akademiske frihed. Ikke et ord om selve fundamentet for et universitet i et frit samfund. Ikke et ord almindelige, menneskelige omgangsformer.
Det hele udspringer af ”identitetspolitik”- som i virkeligheden er apartheid på nye formler. Det er nemlig en ny form for apartheid, når samme Tara Skadegaard Thorsen mener, at man kun med store forbehold kan lade hvide mænd undervise i en ”brun kvindes” forfatterskab. ”Hvide mænd skal ikke gøre sig kloge på, hvordan det er at være en brun kvinde, men de må selvfølgelig gerne prøve at uddanne sig selv og lære, hvad det vil sige at være brun kvinde”, vrøvler hun.
Men Tara Skadegaard Thorsen må gerne gøre sig klog på det hele – og endda helt uden et kritisk spørgsmål. Det samme må de øvrige studerende og undervisere, hvis dag er reddet, når blot de bliver krænkede af det ene eller det andet. For så snart rektorer, institutledere eller dekaner hører om klagerne, så farer de sammen og indleder hellere en sag mod krænkeren end en undersøgelse af selve sagens substans.
”Hvidvask” er årets ord i 2018 – men måske er det i sig selv diskriminerende mod sorte, brune, røde eller gule? Jeg mener, at årets ord burde være ”krænket”. Det kan ikke krænke nogen – heller ikke de krænkede.