Politik

Klaus Riskær bryder reglerne i forsøg på at komme i Folketinget

Klaus Riskær Pedersen siger selv, at han ikke har kendt til smuthullet.

Det er problematisk og stiller partier forskelligt, siger forsker.

De er alle synlige i medierne.

Veganerpartiet, Stram Kurs, Nationalpartiet og Klaus Riskær Pedersen.

For at give deres stemme til kende. Og for at være synlige. Synlige, så de kan opnå de 20.109 vælgerklæringer, der skal til for at blive opstillet til Folketinget.

Siden erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen i starten af november annoncerede, at han stiller op, er der da også kommet mange erklæringer til. Mere præcist 4267 styk per 3. december 2018. Stram Kurs har 2742 og ligger nummer to på listen over partier, der ønsker at stille op.

Men bunken af erklæringer kan være vokset lidt for hurtigt hos erhvervsmanden. Det fremgår nemlig af Vælgererklæringsbekendtgørelsen under kapitel fire 'Afgivelse af digital vælgererklæring', at der skal gå syv dage, fra partiet modtager en tilkendegivelse om støtte, til borgeren modtager et link til vælgererklæring.dk, hvor man så officielt giver sit samtykke ved hjælp af NemID. En såkaldt eftertænksomhedsperiode.

Den periode findes imidlertid ikke på Klaus Riskær Pedersens hjemmeside. Her viser en test, som TV 2 har lavet, at man bliver ledt direkte til NemID-siden, efter at man tilkendegiver, at man vil støtte ham. Man springer altså de syv dages eftertænksomhed over.

Ministerium beder om at rette ind

Det står ikke klart, hvordan det rent praktisk kan lade sig gøre, men i lovgivningen står der helt nøjagtigt følgende:

Stk. 2. Partiet skal registrere støttetilkendegivelsen i den digitale løsning. Når der er forløbet 7 dage fra registreringen, modtager vælgeren en e-mail fra den digitale løsning. E-mailen indeholder et link, der sammen med vælgerens digitale signatur skal benyttes for at få adgang til løsningen.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har meddelt Klaus Riskær Pedersen, at han ikke følger reglerne

Mail fra ministeriet

Klaus Riskær Pedersens fremgangsmåde er i strid med denne paragraf. Det bekræfter Økonomi- og indenrigsministeriet i en mail til TV 2:

- Økonomi- og indenrigsministeriet har meddelt Klaus Riskær Pedersen, at han ikke følger reglerne.

Men det får ingen konsekvenser, lyder det samtidig.

- Ministeriet har ikke hjemmel til at sanktionere Klaus Riskærs indsamlingspraksis, eksempelvis ved at standse hans indsamling. De vælgererklæringer, Klaus Riskær Pedersen indsamler, er gyldigt afgivet med NemID. Der er altså ikke tale om falske vælgererklæringer, selvom partiet omgår procedurereglerne, skriver de.

Ministeriet understreger, at det nu har vejledt Klaus Riskjær Pedersen om, hvordan reglerne er, og hvordan vælgererklæringssystemet fungerer.

Forskere er undrende 

Men episoden er problematisk og stiller partierne forskelligt. Det siger to valgforskere til TV 2:

Nogle følger reglerne og andre ikke. Man har kort sagt lettere ved at stille op til valg. Det er ikke hensigtsmæssigt

Kasper Møller Hansen, valgforsker KU

- Hvis et parti får fordel af at omgå de syv dage, stiller det ikke partierne lige. Nogle følger reglerne og andre ikke. Man har kort sagt lettere ved at stille op til valg. Det er ikke hensigtsmæssigt, siger valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet og fortsætter:

- Selvom de er afgivet med NemID, har man jo brudt lovens ord med de syv dage, og det stiller partierne forskelligt, og det er ikke fair. Det kan godt være, at ministeriet svarer korrekt, at de ikke har hjemmel til mere, men hvad er konsekvenserne, hvis han ikke stopper, eller andre partier gør det samme?

Samme melding lyder fra Rune Stubager fra Aarhus Universitet:

- Hvis det her er korrekt, og det står, som det står i lovgivgningen, svarer det ikke til lovens ord. Og det er problematisk, siger han og understreger, at han og kollegaerne tidligere har foreslået at fjerne de syv dage.

Klaus Riskær afviser kendskab

Selv siger Klaus Riskær Pedersen til TV 2, at han ikke har hørt fra ministeriet i dag, og han ikke har været klar over smuthullet.

Hvis der er noget i opsætningen af vores side, der er forkert, skal det jo rettes

Klaus Riskær Pedersen

- Hvis der er noget i opsætningen af vores side, der er forkert, skal det jo rettes. Jeg fik bare at vide, at vi brugte samme model som Kristendemokraterne, og det har jeg ikke spurgt ind til. Teknologien på siden har ikke interesseret mig.

Klaus Riskær Pedersen fortæller, at han tidligere har været i dialog med ministeriet om papirerklæringerne, men ikke de digitale. Han vil nu tage fat i programmørerne af hjemmesiden for at høre, hvad der er op og ned. Han tror dog ikke, at det har haft nogen effekt, da tabet mellem hans side og vælgererklæringer.dk er stort:

Hvad er GDPR?

EU's dataforordning (GDPR - General Data Protection Regulation) trådte i kraft 25. maj 2018.

Folketinget vedtog 17. maj en lov, der baner vej for forordningen i Danmark.

Forordningen viderefører den hidtidige persondatalov. Den indeholder samtidig en række nye og skrappere krav, som danske virksomheder, organisationer og myndigheder skal leve op til.

Det skal i bund og grund sikre, at persondata bliver indsamlet og opbevaret uden risiko for misbrug og på særlige betingelser. Det gælder oplysninger på nettet såvel som i interne systemer, dokumenter og arkiver.

Datatilsynet, EU-kommission og Ritzau


 

- Jeg har kun interesseret mig for, at vi har kunnet kontakte dem efterfølgende og spørgsmålet om GDPR. Men jeg kan ikke se, at det skulle have nogen reel effekt, for vi mister alligevel halvdelen af erklæringerne, inden de skriver under hos Indenrigsministeriet. Det har jeg været frustreret over, siger Klaus Riskær Pedersen.

Veganerparti bifalder ændring

Veganerpartiet er ét af de andre partier, der kæmper om vælgernes gunst. Partiet mener, at Klaus Riskær Pedersen har bygget et digitalt script, der omgik reglerne. Og derfor glæder tiltaget fra ministeriet partiet.

- Det er fint, at ministeriet holder sig til retningslinjerne. Vi har været i tvivl om, hvorvidt vi også kunne tillade os at være kreative, for programmet er ikke ret svært at bygge, siger medstifter Henrik Vindfelt.

Hvorvidt det skulle have haft konsekvenser for Klaus Riskær Pedersen, vil han ikke kommentere på:

Jeg er glad for, at spillet nu er lige for alle. Det er ikke retskaffent at kunne snige sig uden om syv dages betænkningstid

Henrik Vindfeldt, Veganerpartiet

- Jeg er overbevist om, at ministeriet er bedre til at vurdere, om det skal få konsekvenser. Det lader jeg dem om, men jeg er glad for, at spillet nu er lige for alle. Det er ikke retskaffent at kunne snige sig uden om syv dages betænkningstid, siger Henrik Vindfeldt, der fortæller, at også Veganerpartiet havde kontaktet ministeriet om smuthullet.

Veganerpartiet har i øjeblikket 1088 vælgererklæringer.

Det er ikke første gang, at Klaus Riskær Pedersen prøver sig selv af i politik.

I 1989 var han medlem af Venstre, som han repræsenterede i Europa-Parlamentet frem til 1993, inden han blev ekskluderet. I 2006 oprettede han partiet Opstillingslisten. Ved seneste valg forsøgte han at blive folketingskandidat for Alternativet, men blev vraget af partiets politiske leder, Uffe Elbæk. Han har ligeledes forsøgt at blive at blive opstillet for Kristendemokraterne og Det Konservative Folkeparti uden held.

Klaus Riskær Pedersen stiftede og solgte internetudbyderen Cybercity for 500 millioner kroner i år 2000.

Klaus Riskær Pedersen blev i 2008 idømt seks års fængsel for bedrageri.

Klaus Riskær Pedersen oplyser 20. december, at der har været tale om en fejl i opsætningen af hans hjemmeside, hvilket han beklager. Fejlen er rettet senest 2. januar, når udviklerne af hans hjemmeside er tilbage fra juleferie. Klaus Riskær Pedersen fastholder derudover, at han ikke har hørt fra Økonomi- og Indenrigsministeriet siden starten af november.