BLOG: Danmark er for lille til store forskelle
BLOG: Vi skal styrke den internationale indsats mod stigende ulighed.
Hjørnestenen i det danske samfund har altid været, at vi står sammen om at skabe de løsninger, der fører vort land ind i fremtiden. Sammenhængskraften er stor herhjemme, fordi forskellene er små. Fordi vi kommer hinanden ved. Fordi vi bor i et land, hvor få har for meget, og færre har for lidt, som Grundtvig sagde.
Den lighed har tjent os godt. Det har været med til at gøre Danmark til et af verdens rigeste samfund, hvor alle har fri adgang til sundhed og alle har mulighed for at uddanne sig og skabe deres eget gode liv, uanset om deres forældre er millionærer eller arbejdsløse. For der ikke en modsætning mellem velfærd og lighed på den ene side og erhvervslivets mulighed for at drive forretning og skabe vækst på den anden.
Men ligheden er ikke kommet af sig selv. Og det er ikke givet, at det vil blive ved med at være sådan, at forskellene på samfundets top og resten ikke er for stor. Hver gang de borgerlige partier får muligheden, giver de skattelettelser til de mest velstillede på bekostning af alt det, vi er fælles om.
Nu er det tid til at trække lidt i den anden retning, så de bredeste skuldre igen bærer lidt mere af vægten.
I de seneste år er uligheden på verdensplan eksploderet. Verdens otte rigeste mænd ejer lige så meget som halvdelen af jordens befolkning tilsammen.
Så galt står det ikke til i Danmark. Men udviklingen er alligevel gået den forkerte vej.
I dag tjener en direktør i en af landets 100 største virksomheder 17 gange mere end en almindelig medarbejder. Det er næsten en fordobling siden årtusindeskiftet. Ser man på de 50 rigeste danskere, er deres formue tredoblet på 10 år.
Må der være forskelle? Ja. Men de må ikke være for store. For så ryger tilliden og sammenhængskraften i vores samfund.
Derfor har vi fremlagt en række forslag, der skal lægge en dæmper på udviklingen, hvor de allermest velstående stikker af fra resten af befolkningen. Vi vil blandt andet tilbagerulle en række af de skattelettelser, som Lars Løkke Rasmussen gav som del af rødvinsreformen i 2009.
Det var den reform, der gav de 100 rigeste danskere en skattelettelse på 2,7 mio. kroner om året hver især. Det er skattelettelser på investeringer, der udelukkende komme den rigeste 1 procent af befolkningen til gode, som vi vil rulle tilbage.
Vi vil også ændre arvebeskatningen, så almindelige mennesker kan arve mere uden at betale skat, mens de der arver mere end 3 mio. kroner skal betale mere.
Og så vil vi lægge en dæmper på de enorme toplønninger i dansk erhvervsliv. Fremover skal en virksomhed ikke kunne trække udgifter til direktørlønninger over 10 mio. kroner om året fra i skat. Og andelen af variable lønninger som aktier skal begrænses.
Men uligheden er ikke kun en national ting. En række skandaler har på det seneste vist, at især dele af finanssektoren ser stort på det faktum, at vi reddede dem fra at gå bankerot under finanskrisen. Som tak for hjælpen har nogle kvitteret med skattely, udbytteskattesvindel og hvidvask.
Derfor skal vi også sætte ind med mere regulering. Og vi skal styrke den internationale indsats mod stigende ulighed. Blandt andet med en skat på finansielle transaktioner og en fælles bund under selskabsskatten. Sidst men ikke mindst skal de store IT-giganter som Facebook og Google bidrage mere til fællesskabet.
Det er beslutninger, der prioriterer fællesskabet over dem, der i forvejen har mest. Det er sådan vi styrker det, der har gjort Danmark stærkt, uden at stække det danske erhvervsliv, der skaber arbejdspladser og velstand herhjemme.