Politik

Robotter kan have forsøgt at påvirke debat om omstridt FN-pagt

af Morten Nielsen

Flere Facebook-profiler deler op til 20 artikler på et minut. Ifølge en ekspert er fænomenet set i udlandet før, men det er nyt i Danmark.

Robotlignende profiler på sociale medier kan have forsøgt at påvirke debatten om den omstridte FN-erklæring om migration, Danmark mandag har tiltrådt.

Udenrigsministeriet oplyser til TV 2, at der er "klare indikationer" på, at der er anvendt automatiseret deling af opslag på Facebook i forbindelse med debatten.

Marrakesh-erklæringen

  • De enkelte lande bevarer retten til selv at definere deres nationale integrationspolitik.
  • Landene forpligter sig til at tage særlige hensyn til sårbare migranter.
  • Den fastslår, at flygtninge og migranter skal have samme menneskerettigheder, men at kun flygtninge kan påkalde sig beskyttelse.
  • Den fastslår, at det skal være nemmere at hjemsende migranter.
  • Landene vil arbejde på at migranter bliver en aktiv del af samfundet og at deres baggrund og kulturelle skikke respekteres.
  • Landene forpligter sig til også at eliminere diskrimination og fremmedfjendske ytringer, handlinger og demonstrationer.

- Der har været en ekstraordinær aktivitet på det her område. Som jeg har forstået det, er det ikke noget, hvor der ligger en rygende bombe i forhold til, at Rusland står bag. Det er bare en konstatering af, at der har været en ekstraordinær aktivitet, siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Det er især budskaber om modstand mod migrationspagten, der er blevet delt, men det er uvist, hvorvidt der er tale om organiseret deling, og om andre lande står bag.

Formålet med FN-erklæringen er blandt andet er at bekæmpe illegal migration, men kritikere mener, den kan være en glidebane, hvor Danmark kan miste retten til at bestemme over egen udlændingepolitik.

Op til 20 artikler i minuttet

Johan Farkas, der forsker i politik og manipulation i digitale medier ved Malmø Universitet, har set nærmere på flere af de profiler, der tyder på at være robotter.

Profilerne har tusindvis af venner heriblandt journalister og meningsdannere, men de ser ikke ægte ud. Der er ikke billeder af venner og familie, som mange nok ellers ville have, og de skriver heller ikke en medfølgende tekst, når de deler artikler eller video.

Derudover foregår delingerne i et tempo, hvor de færreste kan være med. Nogle gange bliver 20 artikler delt på et minut, og det tyder på, at de er programmeret til det.

- Det er nyt, at vi ser det herhjemme med automatiserede konti på den her måde, siger Johan Farkas til TV 2.

Kendt fra udlandet

Fænomenet med robotlignende profiler på de sociale medier, der deler bestemte budskaber, er set før i udlandet.

Det mest kendte eksempel er fra det amerikanske valg i efteråret 2016, hvor 50.000 russiske robotter forsøgte at påvirke den amerikanske befolkning på det sociale medier. Det samme skete også op til det svenske valg i september – dog i mindre målestok.

Derfor er det heller ikke overraskende, at fænomenet også kommer til Danmark, mener Johan Farkas. Han vil ikke spå om motiverne og siger, der kan være mange forskellige.

- Det kan være en, der vil øve sig i at sætte dem op og bruge det i marketingsammenhæng. Det kan også være nogle, der støtter de politiske holdninger og gerne vil give det et boost og fremme egen sag, siger han.

Kan bruges til at skabe ravage

Selvom profilerne har mange venner, er der ikke rigtig nogen, der liker eller kommenterer opslagene. Og ifølge Johan Farkas udgør de i sig selv heller ingen trussel mod demokratiet.

Men i stort omfang kan de være led i et større forsøg på at destabilisere et land eller en regering. Her kan netop et emne som migration være et oplagt sted at sætte ind, fordi det ofte deler befolkninger, lyder vurderingen.

Eksempelvis for et land som Rusland, der tidligere har forsøgt at påvirke det amerikanske valg.

- Rusland er ikke interesseret i dansk indenrigspolitik, men har interesser i at svække EU og NATO. Her kan et emne som integration bruges til at skabe ravage, fordi det er polariserende, siger Johan Farkas.

I Belgien har FN-erklæringen om migration kastet landets regering ud i en stor krise. Det flamske nationalistparti forlod søndag regeringen i protest over den planlagte tilslutning.

Løkke: - Det er åbenlyst

Herhjemme har statsminister, Lars Løkke Rasmussen, også bemærket, at der er stor debat om FN-erklæringen.

På de sociale medier har mange ytret sig, og på Christiansborg er regeringens støtteparti Dansk Folkeparti imod. Partiet frygter, at Danmark mister kontrollen med sin egen udlændingepolitik på grund af en formulering om styrket integration.

Det afviser statsministeren pure er tilfældet. For to uger siden sagde han, at han ”aldrig har set så meget misinformation” som i denne sag. Mandag antyder han, at det kan være for at påvirke folkestemningen.

- Det også helt åbenlyst, at der er nogle, der har brugt kræfter på at få sat strøm til det, så det er kommet ud og måske bidrager til at tegne et billede af, at den her form for bekymring stikker dybere og er mere bredt forankret, end den i virkeligheden er, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han vil ikke spekulere i, hvem der kan stå bag.