Regeringen og DF er i mål med en finanslov - her er hovedpunkterne
Udlændingestramninger og satspuljesystemet er blandt de store temaer i årets finanslovsaftale, der netop er faldet på plads.
Så er der hvid røg fra Finansministeriet. Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en finanslovsaftale for 2019.
Dansk Folkeparti har fået sit "paradigmeskifte" på udlændingeområdet, og satspuljesystemet skal afskaffes til gavn for pensionisterne, lyder det.
Det er ikke kun statens husholdningsbudget for det kommende år, der er blevet forhandlet om. I alt indeholder årets finanslovsaftale hele tre aftaler, siger finansminister Kristian Jensen (V):
- En markant stramning af udlændingepolitikken
- En stor pensionsreform, der betyder, at 1,1 million pensionister får mere ud af deres pension.
- Og en finanslov, der sikrer de velfærdsløft, indsatser overfor natur og klima og forbedringer for erhvervslivet samt sænkelser af afgifter, som Regeringen lagde op til i sit finanslovsforslag samt en række ting, som DF har bragt med til forhandlingsbordet.
Artiklen fortsætter under grafikken her.
Til kanten af konventionerne
Aftalen vil betyde en "mærkbar forandring" for de flygtninge, der kommer til Danmark, siger DF's gruppeformand, Peter Skaarup.
- Vi ændrer hele fokus til at handle om hjemsendelse i stedet for integration. Vi ændrer hele måden at tænke på. Det, vi kalder integrationsydelse i dag, kommer til at hedde hjemsendelsesydelse. Skal vi sikre ikke at få en underdrejning af dansk velfærd, så er vi nødt til at vende bøtten, og det gør vi med det her, siger Peter Skaarup.
Både han og finansminister Kristian Jensen (V) medgiver, at de går helt til kanten af, hvad man kan indenfor de internationale konventioner. Og måske endda over.
- Vi kan ikke have et system, hvor flygtninge bliver til indvandrere, fastslår Kristian Jensen og erklærer sig klar til at løbe en såkaldt procesrisiko.
Altså risikoen for, at nogle af tingene ikke holder, hvis det kommer til en sag ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol.
Store knaster i forhandlingerne
Finanslovsaftalen er landet efter en intens slutspurt. Parterne mødtes klokken 14 torsdag og forlod først Struenseeværelset klokken seks fredag morgen.
Finansminister Kristian Jensen (V) har ikke sovet i nat - overhovedet.
En af de største knaster i årets finanslovsforhandlinger har - ligesom sidste år - været Dansk Folkepartis ønske om et paradigmeskifte i udlændingepolitikken. Og med det mener partiet, at fokus skal ligge på hjemsendelse i stedet for integration. Flygtninge skal kun være i Danmark midlertidigt.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nærmede sig en imødekommelse af DF's krav, da han tidligere på måneden pointerede, at det også er Venstres politik:
- Vi skal ikke gøre flygtninge til indvandrere, sagde statsministeren på Venstres landsmøde.
Konkret har Dansk Folkeparti blandt andet krævet et loft over familiesammenføringer, ligsom det Tyskland indførte 1. august.
I Tyskland kan der nu maksimalt ske 1000 familiesammenføringer per måned til personer bosiddende i Tyskland. I dansk målestok vil det ligge omkring 70.
Og det er blevet diskuteret, om man kan skrue på, hvornår man er så tilknyttet til Danmark, at man ikke kan sendes tilbage til sit hjemland.
Satspuljesystemet på bordet
Derudover har satspuljesystemet også fyldt meget i forhandlingerne. Systemet har længe - også længe før svindelanklagerne mod Britta Nielsen - været en torn i øjet på Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.
DF gik til forhandlingerne med et krav om enten at få afskaffet hele systemet, der har eksisteret siden 1990, eller som et minimum at få de ældre fritaget fra det.
Som det er i dag, kommer pengene til satspuljen fra overførselsindkomsterne og dermed også fra folkepensionen og førtidspensionen. Men det skal altså ændres nu.