BLOG: Hvis du vil ændre noget – så start hos dig selv!
BLOG: Nu er det jo altid nemt at pege på de andres rod. Men har man kigget i sin egen butik?
Skrankepaveri, overflødigt bureaukrati, snørklede regler og tidskrævende registreringer. Det er ikke godt for produktiviteten, arbejdsglæden eller skatteborgernes penge. Lærere skal undervise eleverne, lægerne skal gøre patienterne raske, og lederen af plejehjemmet skal motivere sine medarbejdere og have fokus på udvikling og en sund økonomi. Vi skal gøre op med skemavældet og lade de professionelle passe deres kerneopgaver. Tiden skal prioriteres rigtigt, og borgernes hårdt tjente penge skal bruges med ansvar og omtanke. Som en del af afbureaukratiseringsreformen har regeringen derfor en målsætning om at fjerne administrative byrder og regler for fire milliarder kroner. Det er penge, som i stedet kan bruges lokalt på kernevelfærd.
Når man peger fingre, peger der også fingre tilbage. Kan man selv gøre det smartere, så det er til gavn for andre? Ja, det kan man ofte, og det har man pligt til at gøre – også selv om det måske giver en selv lidt mere besvær.
I Undervisningsministeriet starter vi med at gribe i egen barm og ser vores spørgeskemaundersøgelser efter i sømmene. De undersøgelser, som vi gennemfører blandt lærere og ledere på landets skoler og gymnasier, er vigtige. De giver os data og viden, som er med til at skabe et solidt grundlag for kvalitetsudvikling og nye tiltag på undervisningsområdet. For eksempel er det blandt andet via spørgeskemaundersøgelser, at vi har fået viden om, at en del lærere føler sig utilstrækkeligt klædt på til evalueringssamtalen med eleverne i grundforløbet på de gymnasiale uddannelser. Derfor skal vi naturligvis ikke afskaffe alle spørgeskemaundersøgelser.
Men nogle lærere og ledere på landets skoler og gymnasier oplever, at spørgeskemaer fylder for meget, og det opråb skal vi tage alvorligt. Derfor har jeg besluttet, at der skal være bedre koordinering af dataindsamlinger via spørgeskemaer, så de belaster sektoren mindst muligt. Vi skal samle mere til bunke, så undersøgelserne ikke kommer dryppende, når det passer os i ministeriet, og lærere og ledere måske skal svare på de samme spørgsmål flere gange.
Man kan sammenligne det med, at man sidder ved sit skrivebord og prøver at arbejde, men telefonen ringer konstant. Det forstyrrer, og man bliver hele tiden revet væk fra det, man var i gang med. Så bliver der indført en fast telefontid, som man kender, for eksempel en time om dagen. Det giver ro og tid til at planlægge sit arbejde meget bedre. Sådan en telefontid har vi nu pålagt os selv her i ministeriet.
Vi starter med det gymnasiale område for at høste erfaringer med en koordinerende indsats. Ministeriet har inviteret relevante foreninger på gymnasieområdet til møde for at få input til, hvornår og hvordan spørgeskemaer kan indsamles, så de bidrager med relevant og nyttig viden på en måde, som belaster gymnasierne mindst muligt.
Det er sund fornuft. Måske giver det os i Undervisningsministeriet en arbejdsopgave, men det gør dagligdagen på landets skoler og gymnasier lettere og frigør mere tid til at undervise eleverne. Og det må alt andet lige være det vigtigste.