Politik

Den nye indfødsretsprøve er her: Test dig selv - kan du få dansk statsborgerskab?

Hvis du søger om dansk statsborgerskab, skal du svare rigtigt på mindst 32 af de 40 spørgsmål i indfødsretsprøven. Test dig selv nederst i artiklen.

4537 personer med drømmen om dansk statsborgerskab var tilmeldt indfødsretsprøven, der blev afholdt onsdag.

FAKTA: Indfødsretsprøven

Indfødsretsprøven blev indført i 2015 efter aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Det er en betingelse for at blive dansk statsborger, at man skal dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved at bestå indfødsretsprøven.

Kilde: Udlændinge- og integrationsministeriet

En bestået prøve er et af kravene for at få et rødbedefarvet pas. Prøven består af 40 spørgsmål om danske samfundsforhold, kultur og historie. Der skal svares rigtigt på mindst 32 for at bestå. 

For et år siden bestod lidt mere end halvdelen (54 procent) af de 3545 personer, der tog prøven. 

Gode chancer til ældre, kvinder og dem med arbejde

Udlændinge- og Integrationsministeriet har for første gang set nærmere på, hvem der består og ikke består. Og der er nogle klare tendenser: 

  • Otte ud af 10 udlændinge med vestlig oprindelse bestod prøven i november 2017. Kun halvt så mange (fire ud af ti) personer med ikke-vestlig oprindelse bestod. 
  • Jo ældre prøvedeltageren er, des højere er beståelsesprocenten. Særligt unge under 25 år havde en lav beståelsesprocent. 
  • Kvinder består i højere grad end mænd. (56 procent af kvinderne består mod 51 procent af mændene). 
  • Folk med længere uddannelser består oftere end folk med ingen eller korte uddannelser. 
  • Det skader heller ikke at kunne tale dansk. Jo bedre personerne talte dansk, des højere beståelsesprocent. 
  • Der var også tendens til, at folk i arbejde havde nemmere ved prøven end folk, der ikke er i arbejde. 

Det var især tyskere og briter, der bestod prøven for et år siden. Og det tolker kritikere som, at prøven er opbygget, så den favoriserer vestlige udlændinge med en lang uddannelse. 

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser, at det er hensigten. 

- Der er jo ingen tvivl om, at vestlige indvandrere er nemmere at integrere, og det er jo det, det her afspejler. Det her viser, at man skal gøre noget ud af det for at blive dansk statsborger, og det var også meningen, siger hun til TV 2. 

- Hensigten er, at man kun skal have et dansk statsborgerskab, hvis man er velintegreret, hvis man har gjort sig umage og så selvfølgelig har forsørget sig selv og holdt sig uden for kriminalitet. 

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg om indfødsretsprøven.

Man kan læse op til prøven

Indfødsretsprøven afholdes to gange om året på sprogcentre over hele landet. Den varer 45 minutter og er uden hjælpemidler.

35 af spørgsmålene er hentet i et læremateriale, som deltagerne har fået udleveret på forhånd, så de kan læse op til prøven. De sidste fem spørgsmål handler om aktuelle emner inden for eksempelvis politik og kultur.

En bestået indfødsretsprøve gør det ikke alene. Man skal også leve op til en række andre krav - som for eksempel at kunne forsørge sig selv og ikke have gæld til det offentlige - for at komme i betragtning til dansk statsborgerskab. 

Her kan du teste dig selv i den nye prøve. Nedenunder kan du læse mere om de øvrige betingelser for at blive dansk statsborger.

Her er den nye indfødsretsprøve: Kan du få statsborgerskab?

  1. Hvad kaldes fællesskabet, der består af Danmark, Grønland og Færøerne?

    Du har 0 rigtige

  2. Hvad hedder Kronprins Frederiks søn, der blev født i 2005, og som er den næste efter Kronprins Frederik i arvefølgen til den danske trone?

  3. Hvor mange af medlemmerne af Folketinget vælges i Grønland og på Færøerne?

  4. Hvornår fik industrien større økonomisk betydning for Danmark end landbruget?

  5. Hvorfor kaldes folketingsvalget i 1973 for jordskredsvalget?

  6. Hvor gamle skal børn mindst være, før de må arbejde uden for hjemmet?

  7. Hvem repræsenterer DA, når der skal forhandles kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked?

  8. Hvornår fik kvinder i Danmark adgang til fri abort?

  9. Hvem har automatisk forældremyndigheden over et ægtepars fælles børn?

  10. Hvornår blev andelsbevægelsen grundlagt i Danmark?

  11. Kan man som almindelig borger i Danmark overvære møder i Folketingssalen?

  12. Hvilken af følgende befolkningsgrupper repræsenterede partiet Venstre i særlig høj grad, da partiet blev dannet i 1870?

  13. Hvad hedder den nordiske organisation, der varetager samarbejdet mellem de nordiske landes parlamenter?

  14. Hvad hedder Johannes V. Jensens historiske roman om Christian 2. i 1500-tallets Danmark?

  15. Hvornår levede den danske filosof Søren Kierkegaard?

  16. Hvilken af følgende personer er en kendt dansk billedhugger?

  17. Hvad stemte danskerne ja til ved en folkeafstemning i 1953?

  18. Hvilken dansk videnskabsmand fik i 1922 Nobelprisen i fysik for en model for atomers opbygning?

  19. Hvad skete der med de fleste danske jøder under 2. Verdenskrig?

  20. Hvor mange indbyggere er der i Danmark?

  21. Fra hvilken af følgende dele af verden modtog Danmark i 1990’erne flest flygtninge?

  22. Hvad var en markant mærkesag for græsrodsbevægelser i 1970’erne?

  23. Hvad er den kriminelle lavalder i Danmark?

  24. Over hvilket farvand blev der først indviet en bro?

  25. I hvilken bygning har Folketinget til huse?

  26. Hvornår blev Danmark medlem af forsvarsalliancen NATO?

  27. Hvornår blev Dansk Folkeparti dannet?

  28. Hvilken vigtig begivenhed fandt sted i Danmark i 1864?

  29. Hvilke tre instanser skal magten ifølge grundloven være fordelt mellem?

  30. Hvem kan være medlem af et folketingsudvalg?

  31. Hvor stor en andel af danske lønmodtagere er medlem af en faglig organisation?

  32. Hvem kan udskrive valg til Folketinget midt i en valgperiode?

  33. Kan statsministeren udpege en minister, der ikke er medlem af Folketinget?

  34. Hvilket af følgende områder har kommunerne normalt ansvaret for?

  35. Hvilken af følgende internationale organisationer blev Danmark medlem af i 1945?

  36. Hvilken kendt dansk sanger døde i september 2018

  37. Hvilket parti er Uffe Elbæk formand for?

  38. Hvilket af følgende partier er en del af regeringen?

  39. Hvilken præsident aflagde statsbesøg i Danmark i august 2018?

  40. Hvilken dansk bank er blevet undersøgt i en sag om hvidvask?

Afstemning

Bestod du indfødsretsprøven?

Betingelser for at blive dansk statsborger

Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fastsatte i 2015 en række betingelser, som personer, der søger om dansk indfødsret, skal opfylde for at blive danske statsborgere. De er blevet strammet siden.

Troskab og loyalitet over for Danmark

Troskab og loyalitet over for Danmark

For at blive optaget på et lovforslag om indfødsret er det et krav, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund.

Derudover skal ansøgeren også love at overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati. Erklæringen skal underskrives med NemID.

Læs mere her.

Foto: Scanpix

Opholdstilladelse og bopæl i Danmark

Opholdstilladelse og bopæl i Danmark

Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsret, at ansøgeren har tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark.

Betingelsen om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark gælder dog ikke for:

  • Nordiske statsborgere
  • Tidligere danske statsborgere
  • Personer, der er af dansk afstamning
  • Dansksindede sydslesvigere
  • Ansøgere, som har ophold i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
  • Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor
  • Børn, som ansøger om statsborgerskab uden deres forældre

 

Betingelsen om bopæl gælder ikke for:

  • Ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har bopæl i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
  • Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor

Læs mere her.

Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Ni års ophold i Danmark

.

Ni års ophold i Danmark

En ansøger skal have haft mindst ni års uafbrudt ophold i Danmark for at blive optaget på et lovforslag om indfødsret.

Der gælder dog særlige betingelser for opholdsperiodens længde for visse grupper af ansøgere. Det drejer sig blandt andet om flygtninge, statsløse og nordiske statsborgere.

Det kan du læse mere om her.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Kriminalitet

.

Kriminalitet

Ansøgere kan ikke blive danske statsborgere, hvis de blandt andet er:

  • Idømt en ubetinget frihedsstraf på 1 år eller mere
  • Idømt en ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller mere for personfarlig kriminalitet
  • Dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om blandt andet terrorisme)
  • Idømt udvisning af Danmark for bestandig
  • Dømt for bandekriminalitet (straffelovens § 81 a)
  • Dømt for vold mod børn under 18 år eller for seksualforbrydelser (der gælder dog særlige regler for gerningsmænd, der var under 18 år på gerningstidspunktet)

Læs mere her.

Foto: Linda Kastrup / Scanpix Denmark

Gæld til det offentlige

.

Gæld til det offentlige

En ansøger kan ikke blive dansk statsborger, hvis ansøgeren har gæld til det offentlige.

Det drejer sig blandt andet om daginstitutionsbetaling, boligindskudslån samt skatter og afgifter.

Læs mere her.

Foto: ERIK REFNER / Scanpix Denmark

Selvforsørgelse

.

Selvforsørgelse

Ansøgeren skal være selvforsørgende for at kunne blive dansk statsborger.

Det betyder, at ansøgeren ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste to år forud for, at lovforslaget skal behandles.

Det betyder også, at ansøgeren i de seneste fem år forud for lovforslagets fremsættelse ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på sammenlagt mere end fire måneder.

De ydelser, som man ikke må have modtaget i de omtalte perioder, er blandt andet kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og integrationsydelse. SU, førtidspension, folkepension og dagpenge er dog undtaget.

Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Danskkundskaber

.

Danskkundskaber

Hovedreglen er, at en ansøger skal have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3.

Der gælder særlige regler for ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland, svensk- eller norsktalende ansøgere, dansksindede sydslesvigere samt for ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor.

Læs mere her.

Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Indfødsretsprøve

.

Indfødsretsprøve

Indfødsretsprøven blev i sin nuværende form besluttet i 2015 og blev første gang brugt i juni 2016. Ved prøven skal ansøgeren dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.

Udgangspunktet er, at alle ansøgere skal have bestået prøven, hvor minimum 32 af 40 spørgsmål skal være besvaret korrekt.

Kravet gælder dog ikke for:

• Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland,

• Svensk- eller norsktalende ansøgere,

• Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold.

• Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor, og som har bopæl i udlandet.

Læs mere her.

Foto: Kim Haugaard / Scanpix Denmark

Dispensation

.

Dispensation

Hvis en ansøger ikke opfylder alle betingelserne, kan Folketingets Indfødsretsudvalg vælge at give dispensation fra et eller flere krav.

En dispensation fra Folketingets Indfødsretsudvalg er dog ikke automatisk lig med tildeling af dansk statsborgerskab. Lovforslaget skal først vedtages i Folketinget.

Læs mere om mulighederne for dispensation her.

Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Grundlovsceremoni

Ceremonien for de første ni, der skulle trykke hånd for at få statsborgerskab, blev afholdt i januar.

Grundlovsceremoni

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at ansøgeren medvirker i en ceremoni i sin bopælskommune. Her er håndtryk til en myndighedsperson et krav.

Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix