Politik

Bliv klog i en fart med disse syv punkter om Tibet-sagen

af Lars Bach Jørgensen & Maja Kærhus Jørgensen

Få svar på de nogle af væsentlige spørgsmål i den indviklede sag, der kører på tredje år.

Det begyndte som et statsbesøg, men har efterfølgende udviklet sig til en sag med et virvar af forklaringer, påstande og løgne.

Tibetsagen har udviklet sig fra at være et spørgsmål om ytringsfrihed og frihedsprincipper til også at handle om, hvorvidt politifolk har dækket over beviser samt løjet over for justitsministeren og i retten.

Politiet hævdede i første omgang, at det var rene tilfældigheder som gjorde, at man tilbageholdt visse demonstranter. En video optaget i forbindelse med demonstrationen såede dog tvivl om den forklaring.

Siden afviste Landsretten den forklaring og fastslog, at det må have været resultatet af en målrettet indsats.

Onsdag var der høring i Tibetkommission, hvor den daværende chefpolitiinspektør Kai Vittrup erkendte et medansvar for de formuleringer og retningslinier, der gik forud for politiets ageren ved det kinesiske statsbesøg.

Kommissionen har arbejdet på at undersøge og afdække politiets indgreb i borgernes ret til at ytre sig og forsamle sig i forbindelse med en stribe kinesiske besøg.

TV 2 har samlet nogle af de mest gængse spørgsmål.

Du kan blive klogere på Tibet-sagen nedenfor:

Hvordan begyndte Tibet-sagen?

I 2012 var den daværende kinesiske præsident, Hu Jintao, på besøg i Danmark. I forbindelse med præsidentens rundtur i København var flere demonstranter gået på gaden, hvoraf flere medbragte tibetanske flag. Heraf blev flere tilbageholdt, afskærmet for den kinesiske præsident eller fik frataget deres flag af politiet.

Hvad gjorde det til en sag?

I både by- og landsretten forklarede politiet, at det var et rent tilfælde, at man havde tilbageholdt lige præcis de demonstranter, der havde medbragt flag, og at man havde gjort det af hensyn til deres egen sikkerhed. Men den forklaring blev afvist af retten.

Derfor er sagen overgået til at blive mere alvorlig, fordi den nu udover et brud på menneskers ytringsfrihed snarere handler om, hvorvidt politiet har forsøgt at dække over dette brud.

De forskellige forklaringer

Udover den første forklaring, som retten afviste, fremførte politiinspektør i Københavns Politi Mogens Lauridsen også en ny version i et interview med Jyllands-Posten i 2015. Politiet havde ikke fjernet Tibet-aktivisterne og deres flag af hensyn til den kinesiske præsident. Det var derimod for at beskytte demonstranterne mod præsidentens kinesiske sikkerhedsfolk, som gik bevæbnede rundt på ruten, forklarede politiinspektøren.

Hvad skal Tibetkommisionen?

I efteråret 2015 nedsatte daværende justitsminister Søren Pind (V) en undersøgelseskommission. Den fik til opgave at afdække, hvem der gav ordren til at denne type indgriben overfor demonstranterne.

Hvad er ellers kommet frem under høringen?

PET skulle forud for besøget have advaret politiet om, at kineserne meget nødigt vil tabe ansigt under besøget. Udenrigsministeriet bad om, at kinesisk leder ikke så demonstration, sagde betjent under Tibet-afhøringen onsdag. Det var Udenrigsministeriet, som i 2002 bad politiet om at sikre, at en højtstående kinesisk leder på besøg ikke fik set demonstranter.

Nye oplysninger i sagen

Ved høringen onsdag kom det frem, at chefpolitiinspektør Kai Vittrup i en operationsbefaling havde planlagt, at den prominente kinesiske gæst ikke skulle kunne se demonstranterne under sit besøg.  I befalingen hedder det: "eventuelle demonstrationer henvises til området ved Lystbådehavnen (de kan ikke ses fra området ved den lille havfrue)". Og i en taktisk befaling står, at betjentene skal sikre, at demonstrationer "er ude af syne" fra Den Lille Havfrue. Denne seværdighed skulle den fornemme gæst nemlig forbi.