BLOG: Skoledagens længde rammer især børn med særlige behov

I et indlæg i Altinget 19. november kritiserer ADHD-foreningens direktør, Camilla Lydiksen, skoledagens længde. Lydiksen skriver, at den lange og varierede skoledag er skrap kost for børn, der har ADHD eller en lignende diagnose. Det er jeg enig i.

Faktisk påpegede jeg det problem, allerede da reformen blev indført. Børn med ADHD har et særligt behov for ro, forudsigelighed og klare rammer for at lære og for at trives. Alle børn har brug for rammer, men børn med eksempelvis ADHD har særligt svært ved at lære på en god måde i så lang tid ad gangen.

Vi ved godt, at den lange skoledag særligt opleves udfordrende for visse grupper af børn. I 2017 udgav VIVE en rapport om elevernes oplevelse af skolelivet. Rapporten viser, at en større andel af de sårbare elever, særligt de udadreagerende, synes, at skoledagen er alt for lang. Hele 61 procent af de udadreagerende elever svarer, at skoledagen er alt for lang, mens det samme gælder for 53 procent af de indadreagerende og 41 procent af de øvrige elever.

Se også

BLOG: Venstrefløjens blinde vinkel

Vi har i regeringen foreslået at justere folkeskolen ved at styrke fagligheden og forkorte skoledagen, især i de små klasser. Vi ønsker også, at der skal være færre vikarer i folkeskolen. Vi mener, at folkeskolen på den måde bedre vil rumme en bred skare af elever, der både skal lære noget, mens de er i skole, og samtidig have et godt børneliv, mens de er netop det: Børn.

Folkeskolen er folkets skole og skal også kunne rumme elever med ADHD. Der skal være plads til alle. Alle børn har brug for ro og trygge rammer og for gennemgående voksne, som de kender og som kender dem. Jeg griber derfor Camilla Lydiksens og ADHD-foreningens opråb med begge hænder og tager det med tilbage til forligskredsen. Hvis vi alle tager ansvar, kan vi indgå en aftale om at justere folkeskolen, så den i endnu højere grad bliver en god og tryg ramme for børn med alle deres forskelligheder.