Politik

Politikere beder danskerne om penge via MobilePay

Det kan være i strid med indsamlingsloven, hvis politikere får donationer til deres valgkamp.

Valgkampen til det kommende folketingsvalg er i fuld gang. Det betyder, at politikerne i denne tid gør en stor indsats for at samle penge ind. 

I begyndelsen af sidste måned skrev Jacob Mark, gruppeformand i SF, eksempelvis således i et opslag på Facebook:

- Kære allesammen. Nu skal jeg bede jer om noget, som jeg selv synes er lidt pinligt. Nemlig økonomisk støtte til min valgkamp.

Jacob Mark modtager donationer på MobilePay, og han er langt fra den eneste folketingspolitiker, som på denne måde henter penge hjem til at føre valgkamp. 

60 politikere samler ind 

TV 2 Nyhederne har gennemgået alle 179 folketingsmedlemmer og flere kommende folketingskandidaters Facebook-sider. Her er der fundet 60 eksempler på danske politikere, der har samlet penge ind til deres valgkamp. 

Men de såkaldte 'mikrodonationer' kan være i strid med indsamlingsloven. 

- Hvis den enkelte kandidat har lyst til at lave indsamlinger, så må de enten anmelde den selv eller også må partiet sørge for, at de står for det, og at det fremstår klart, siger Christian Lundblad, som er formand for Indsamlingsnævnet.

Fænomenet med indsamlinger gennem 'mikrodonationer' er ikke nyt.

Ved valgkampen i 2015 samlede Anders Samuelsen og Liberal Alliance over 700.000 kroner ind på MobilePay.

Også den nuværende kulturminister Mette Bock (LA) fik doneret 5000 kroner på Facebook, og dengang gik pengene gik ind på hendes private konto. I Jacob Marks tilfælde var indsamlingen indberettet.

Politikere med troværdighedsproblem

Ministeren erkender nu, at hun begik fejl ved at benytte sin private konto. 

Men alene tvivlen omkring, hvad pengene, der doneres gennem MobilePay går til, udgør et problem, siger Christian Lundblad fra Indsamlingsnævnet.

Han vurderer, at der kan være en risiko for, at politikerne på denne måde kan støttes og påvirkes uden offentlighedens indsigt.

- Hele systemet med indsamlinger og den lov, vi har i dag, den bygger på transparens og åbenhed. Det skal være synligt for den, der giver pengene, hvad pengene går til. Det er hele ideen med det, siger Christian Lundblad, der til daglig er retspræsident ved Retten på Frederiksberg. 

Uigennemskueligt område

Frederik Waage, lektor i forvaltningsret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, siger ligeledes til TV 2, at 'mikrodonationerne' kan give politikerne et troværdighedsproblem. 

- Det, vi ser, er, at politikere blander deres privatøkonomi sammen med deres valgkamp. Og det er meget svært at gardere sig imod. De regler, vi har, siger, at at hvis man får støtte til sin valgkamp, så skal man opgive det, når det er over et vist beløb.

- Men man skal ikke opgive sin egen betaling af en valgkamp, og det gør, at vi har et ret uigennemskueligt system, siger Frederik Waage. 

Han påpeger, at den danske lovgivning har været udsat for international kritik fra Europarådets antikorruptionsenhed, Greco. 

- Man har sidste år forsøgt at stramme op på reglerne, men det er stadig et område, der er præget af meget stor uigennemskuelighed, siger Frederik Waage.