BLOG: Vi smider sårbare unge ud i parker

16x9
Hvordan har vi politisk kunnet forvente, at flere unge tager en videregående uddannelse – og samtidig glemme alt om at bygge billige boliger til dem? Det er ikke i orden, mener Sofie Carsten Nielsen. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Danmark

BLOG: Er der nogen, der kan forklare mig, hvorfor unges boligvilkår egentlig fylder så lidt i debatten?

Når det gælder de unge studerende, taler vi ofte om SUen, uddannelsesbesparelser eller test-regimet. Det er vigtige debatemner.

Men tager jeg udgangspunkt i mig selv, var min bolig mindst lige så afgørende som de andre temaer, da jeg var ung. Og møder jeg unge i dag til familiebegivenheder eller politiske arrangementer, ja så taler unge stadig om deres bolig. De er vanvittigt optaget af det. Ofte fordi de mangler den. Eller deres fremleje udløber lige om lidt.

Jeg er optaget af, at vi skaber et ungeliv, hvor den enkelte unge oplever både tryghed og frihed. Et godt ungdomsliv handler om, at man har en base, et hjem, man kan lade op i. Og en hverdag, hvor man prøver livet af. Og det er svært at grave sig ordentligt ned i bøgerne, hvis ikke man har mursten om ørerne, som de mange unge hjemløse. Eller hvis man skal flytte fra sted til sted flere gange om året. Eller hvis man trækker kassekreditten lige til pinegrænsen, fordi huslejen er tårnhøj.

Hvilken vej går udviklingen så henimod? Jeg mener, at boligmarkedet udvikler sig i en totalt skæv retning. I denne uge har jeg siddet med to sager, der viser det med al tydelighed.

For nylig stillede jeg spørgsmål til transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen: ”Kan ministeren oplyse om udviklingen over de seneste år i antal lejeboliger med leje under 4.000 kr. fordelt på studiebyer, herunder København, Aarhus, Odense og Aalborg?”. De billige boliger forsvinder overalt, lød svaret. Pist væk. I hovedstadsområdet er tæt på hver 5. billige bolig forsvundet på kun 3 år. Det er jo vanvittigt. Hvordan har vi politisk kunnet forvente, at flere unge tager en videregående uddannelse – og samtidig glemme alt om at bygge billige boliger til dem? Det er ikke i orden.

I den forløbne uge kom en anden nyhed også ud, som er mere vanvittig og igen fortæller om et skævt boligmarked.

Der er nu dobbelt så mange unge uden hjem, som der var i 2009. I flere tilfælde bliver psykisk syge unge udskrevet uden at have et hjem. Så er der kun opgange og parker tilbage. Det kunne Politiken melde den 21. november. Tænketanken Kraka har gravet tallene frem. Meldingen fra Kraka er, at hjemløshed bekæmpes bedst, når vi bygger flere billige boliger.

Den udfordring tager Radikale Venstre op. Det har jeg selv arbejdet for. Vi vil forsat sørge for, at der bygges en høj andel af almene boliger. Og når det gælder København vil vi afskaffe de mest rigide regler om størrelse på boligerne. Det er skørt, at boliger i København i gennemsnit skal være 95 kvadratmeter, når København er Danmarks største studieby, og der samtidig er galoperende mangel på små boliger.

Radikale Venstres primære vej til billige boliger er en ungdomsboligfond. I dag kan forældre trække renteudgifter for forældrekøbet fra i det overskud, de laver, når de får huslejeindtægter ind fra deres børn. Og sådan er der flere begunstigelser af forældre og børn, der har råd til at købe lejligheder som forældrekøb. Det er der intet galt i. Det er mere end forståeligt, at man ønsker at hjælpe sine børn. Men hvis vi afskaffer nogle af de fordele, kan vi – med en vis usikkerhed – hente 285 millioner kroner ind til statskassen. Og vi kan bygge potentielt 20.000 ungdomsboliger over 10 år. Og dermed tilgodese mange, mange flere unge, som ikke har forældre der har råd til at hjælpe dem med en bolig.

Som jeg ser det, giver det ikke mening at give store fordele til forældre og børn, der i forvejen har råd, samtidig med, at vi sender psykisk syge unge ud i hjemløshed, og samtidig med at antallet af boliger, der er til at betale, styrtdykker. Det er skævt af h til. Forestil dig, at antallet af hjemløse om 10 år er fordoblet igen og antallet af små boliger halveret. Kan vi leve med det? Nej.

Lad os få skabt et mere fair boligmarked for unge og bekæmpe hjemløshed. Det er vejen til flere gode ungeliv.