BLOG: Et forsvar for den danske presse
BLOG: Den danske presse er bedre end sit rygte, mener Jacob Mark (SF).
På kort tid har to af mine gruppeformands-kollegaer i Folketinget kritiseret pressen. Rene Gade fra Alternativet kalder pressen for: Et potentielt politisk U-land, som U-S-A har udviklet sig til at blive mediemæssigt og politisk. Useriøst og usammenhængende. Utroværdigt. Digitalt fremmedgørende. Uvirkeligt. Han siger dog også, at der er enkelte lyspunkter. Henrik Sass Larsen fra Socialdemokratiet kritiserer også pressen i ugens Weekendavisen og mener, at de har for meget fokus på konflikt og en lille interesse i at snakke med ham.
Jeg vil egentlig ikke bruge meget krudt på at kommentere deres betragtninger, men som gruppeformand for Socialistisk Folkeparti har jeg lyst til at skrive en replik. Jeg mener nemlig at den danske presse er bedre end sit rygte, og at vi har et stort politisk ansvar for, når den ikke fungerer.
I 2015 blev jeg valgt til Folketinget. Siden har jeg været i kontakt med journalister mere end 1000 gange. Der går ikke en dag uden at jeg bliver ringet op af mindst to journalister, der vil snakke om alt lige fra daginstitutioner til flygtningekrise. Nogle gange til ”baggrund,” hvor journalisterne bare forsøger at blive klogere. De fleste gange til citat, hvor fælden klapper, hvis jeg ikke tænker mig om. Jeg kan tælle på én hånd, hvor mange gange jeg har følt mig dårligt behandlet.
Journalisterne holder som regel hvad de lover. De er ærlige om, hvorfor de konfronterer mig med en sag. De lytter, hvis jeg synes, de strammer deres vinkel. De skriver ikke på en måde, der fordrejer mine budskaber. Det er mit generelle billede af journalisterne. Lige da jeg var blevet valgt oplevede jeg sågar en journalist, der fortalte mig: ”Det skal du nok ikke sige, så kommer du galt afsted.” Og hun havde ret, men jeg var helt ny så det tænkte jeg først over bagefter.Gu’ fanden kan journalisterne være irriterende, men journalister skal også være irriterende overfor magthavere. Og nogle gange er det som om politikere glemmer, at de er magthavere. Det er meningen at journalister skal ånde dem i nakken. Politik er ikke en leg – det er magt over millioner af menneskers liv.
Går det for hurtigt?
Selvfølgelig har jeg også noget jeg er træt af ved den politiske nyhedsjournalistik i Danmark. Jeg synes ofte, det går for hurtigt, og selvom TV 2 News er fantastiske, når det brænder på et sted, så betyder 24/7-journalistikken i mine øjne også, at man pumper et tempo ind i dansk politik, som ikke nødvendigvis er sund. Der er konstant brug for kommentarer, konflikter, udspil, historier osv. Holger K. Nielsen fortalte mig engang, at da han startede på Christiansborg, der gik alle journalisterne ned i Snapstinget kl. 17 og drak bajere med politikerne, og så snakkede de om næste dags forsider. Nogle gange kunne det være rart. For jeg tror at hastigheden gør journalistikken dårligere, ligesom det hæver konfliktniveauet. Jeg mener i højere grad at man burde bruge 24/7-dækningen til at give folk chance til at fordybe sig i noget.Når det er sagt, så gør politikerne det hellere ikke lettere. Vi stiller os altid op på alle tidspunkter af døgnet. Vi er klar på Twitter non-stop. Og vi kæmper om at komme på. Og får vi ikke vores vilje, så får vi vores pressetjenester til at ringe til redaktionerne: ”Hvorfor er vores politikere ikke på?”
Måske skulle vi skrue ned for hastigheden.
Det tror jeg også vil give bedre tid til at lave god journalistik. Der er nogle, der kritiserer journalisterne for ikke at være grundige nok. Jeg oplever journalister, der er ret presset på, at de skal levere et bestemt antal artikler om dagen. Så de har travlt. Jeg oplever at journalisterne gerne vil sætte sig ind i det, de skriver om. Og nogle gange er jeg forbløffet over, hvordan de den ene dag kan stille kritiske spørgsmål om folkeskolen og den næste dag om ghettopakken. Så før vi kritiserer journalisterne for meget, så skulle vi måske også spørge om, hvorvidt de betingelser vi giver dem, er gode nok. Er det fx ok, at vi laver ”door-steps” og pressemøder hvor vi fremlægger store udspil og aftaler UDEN at journalisterne har kunne læse det på forhånd? Hvordan pokker skal de så kunne stille kritiske spørgsmål, der er grundige?
Er der for meget konflikt?
Både Henrik Sass Larsen og Rene Gade, mener der er et for stort fokus på konflikt i journalistikken. Det er jeg sådan set enig i. Jeg mener, at pressen – også selvom der ikke er lige så mange klik i det til at starte med – burde fokusere på konstruktive nyheder. Jeg er ofte blevet smidt af en sendeflade eller mistet et citat til en artikel, fordi jeg var for positiv. I nogle journalisters optik er min rolle at være den sure opposition, og er jeg ikke det: ”Så snakker vi lige med Enhedslisten.” Men jeg tror vi skal blive bedre til også at vise det konstruktive. Det positive.
Når det er sagt, så mener jeg, som jeg også tidligere har skrevet, at politik er konflikt. Der er konflikter mellem regering og opposition. Der er konflikter mellem magthavere og dem der undersøger dem. Der er konflikter mellem klasser. Og det er journalisternes opgave at vise det. Og hvis vi vil ændre på journalisternes historier, kræver det nok også, at vi ikke selv kaster med mudder i tide og utide for at smudse vores modstandere til. Hvis man synes journalister er for fokuserede på konflikt, så skulle man da bare kigge på kampagnesekretariaterne rundt omkring i partierne. Og ja – vi gør det også selv i SF.
Det politiske kommentatorvanvid skal høre op
Så dermed er min konklusion, at der er meget vi kan tage fat på for at forbedre demokratiets tilstand. Både som journalister og som politikere. Men jeg synes at kritikken at den danske presse er forfejlet. Jeg synes, vi kan være ret stolte af vores presse.
Jeg har dog én ting, som jeg ikke kan fordrage. Jeg er træt af, når politikere fremlægger et politisk udspil som de har lagt hjerte, tid og kræfter i… Så får politikerne 3 min til at forklare om det, imens en kommentator/flere kommentatorer kan få det dobbelte til at fortælle, hvorfor politikeren fremlægger det. Strategi, spin, uha, uha. Jeg er træt af kommentatorer, der INGEN føling har med hvad der sker på Christiansborg og alligevel hæver en fed løn for at udtale sig forkert.
Jeg er træt af, at der kommer analyser fra kommentatorer med i udspilshistorier på nettet. Man kan fremlægge noget, der er vigtigt og i samme historie kan en kommentator så skrive, at det er en dødfødt ide. Og jeg håber aldrig, at det bliver som i USA, hvor politiske kommentatorer pludselig erstatter objektive nyhedsværter og har deres egne shows.
Mit råd den danske presse: Giv politikerne mere tid til at tale og kommentatorerne mindre tid til at kværulere. Fortsæt med at stille kritiske spørgsmål og afkræv politikerne mulighed for at kunne sætte jer ind i det I skal spørge om. Og ret så skuldrene op og vær stolte af jer selv.