Politik

Ny aftale: Kontanthjælp kan skæres med en tredjedel, hvis du ikke står til rådighed

- Hammeren skal falde hurtigere og hårdere over for de ledige, der kan, men ikke vil, siger beskæftigelsesministeren.

Fremover skal det have hårdere konsekvenser, hvis man modtager kontanthjælp, men ikke står til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Det har et politisk flertal bestående af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fredag indgået en politisk aftale om.

Eksempelvis vil man fremover få nedsat sin kontanthjælpsydelse med op til en tredjedel i 20 uger, og der skal rejses krav om tilbagebetaling, hvis man uberettiget har modtaget kontanthjælp, mens man er i udlandet.

- Hammeren skal falde hurtigere og hårdere over for de ledige, der kan - men ikke vil, lyder det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Kommunerne forpligtes også til at politianmelde borgere, som begår socialt bedrageri - hvilket ikke altid sker i dag.

Aftalen har derudover til hensigt at gøre reglerne og sanktionsmulighederne, som kommunerne skal navigere i, enklere. Hvor der i dag eksempelvis er 80 sanktionstyper, vil der fremover være fire. Det vil samtidig blive lettere for borgere at forstå reglerne, ifølge aftalepartierne.

Flertal har fredag lavet en aftale om kontanthjælps Video: Hans Redder

Syrienskrigere på offentlig støtte

Aftalen falder på plads, efter at det blandt andet er kommet frem, at mindst 84 personer, som har tilsluttet sig militante islamiske grupper i Syrien og Irak, har modtaget en eller anden form for offentlig ydelse under rejsen. Det er mere end halvdelen af de omkring 150 personer, der vurderes at være rejst fra Danmark til Syrien eller Irak for at tilslutte sig militante islamiske grupper siden 2015. 

- Jeg er rigtig glad for, at vi nu får sat hårdere ind over for syrienskrigere på kontanthjælp og andre, som snyder og bedrager, siger Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn.

- Dem, som snyder og bedrager, bryder samfundskontrakten, og derved spreder de gift for opbakningen i befolkningen til, at vi kan opretholde et anstændigt ydelsessystem for de mange arbejdsløse og udsatte, som mangler til dagen og vejen, siger Leif Lahn.

Her er aftalens hovedinitiativer:

  • Sanktionen for uberettiget ophold i udlandet og uoplyst arbejde skærpes.
  • De nuværende 80 sanktionssatser reduceres til fire, og samtidig udvides den skærpede rådighedssanktion. Der tages særlige hensyn til udsatte borgere.
  • Kommunerne forpligtes til at politianmelde borgere, som begår socialt bedrageri.
  • Kommunerne får pligt til at indgå en aftale om jobsøgning fra første samtale med jobparate ledige og får desuden mulighed for hurtigere at træffe afgørelser om sanktioner for job- og uddannelsesparate.
  • Stop for social eksport med flyttehjælp, fremover administrerer tilflytterkommunen reglerne, ikke fraflytterkommunen.
  • Hotline i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som skal vejlede kommuner og a-kasser i sager om fremmedkrigere og socialt bedrageri.
  • Udsatte borgeres retssikkerhed styrkes med klare rammer for partshøringen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
  • Kommunernes vejledning til borgerne om rettigheder og pligter forenkles, så borgerne ikke er i tvivl om deres rettigheder og pligter.
  • Kommunernes brug af sanktioner over for udsatte borgere følges tæt med blandt andet praksisundersøgelser, og der skal gennemføres flere fokusrevisioner på udvalgte områder for at sikre borgernes retssikkerhed.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.