BLOG: Løkke fortæller kun den halve sandhed

16x9
Det er på dem, der har det dårligst, vi måler, hvor godt det i virkeligheden står til, mener Pia Olsen Dyhr. Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark

BLOG: Når fattigdommen stiger og flere bliver stressede, så er det svært at købe ind på Venstres fortælling om, at det går ufattelig godt i Danmark.

SF har tre bud på, hvordan vi sørger for, at alle får gavn af de gode tider.

I dag holder Venstre Landsmøde. Her vil Lars Løkke Rasmussen prale af, at beskæftigelsen er tårnhøj. At der er gang i væksten. Det går godt ja, og det er fantastisk efter alt for mange år i dødvandet efter krisen, men er det så ikke på tide at tilgodese dem, der blev hårdest ramt af den økonomiske nedtur? Denne gang bør vi ikke bare måle de gode tider i vækst eller BNP, men på, om vi formår at dele opsvinget bredt ud og få alle med.

Næste valg kommer til at afgøre, om vi skal fortsætte med at øge uligheden; eller derimod sørge for at alle får gavn af opsvinget og de gode tider.

Et stærkere og et mere fair Danmark kræver, at vi sætter ind på tre punkter.

1: Løft Danmark nedefra

Vi kan se, at som konjunkturerne bliver bedre, kommer flere i arbejde. Det er en fantastisk udvikling. Hvorfor så straffe de arbejdsløse, der endnu ikke er kommet i arbejde eller som på den eller anden grund – og ja, ofte er der mange grunde – ikke kan komme i arbejde?

Antallet af fattige er steget på grund af regeringens politik. I 2015 var cirka hver tredje kontanthjælpsmodtager fattig, i 2016 var tallet 38,8 procent, i 2017 er vi ved at nærme os at hver anden kontanthjælpsmodtager var under fattigdomsgrænsen - 44,7 procent. Det er ikke bare unfair overfor de børn, der vokser op i fattigdom. Det er dumt og kortsigtet. Fattigdom har ødelæggende konsekvenser – særligt for børnene – og jeg vil vove at påstå, at hvis vi deler vores rigdom lidt bedre ud, så kommer det alle til gavn.

2: Sørg for en værdig tilbagetrækning for alle

Tilbage i nullerne lød det fra Lars Løkke Rasmussen, at hele Danmark skulle være med til at fremtidssikre velfærdssamfundet. Det endte desværre med først og fremmest at være almindelige lønmodtagere, ja, særligt dem med ingen eller korte uddannelser, der blev efterladt med regningen. Hvor de rigeste danskere og virksomheder efter krisen fik skattelettelser, så fik almindelige lønmodtagere lønstilstand, velfærdsforringelser og højere pensionsalderen. Det var pilskævt. Det ER pilskævt, for regeringen har ikke gjort noget for at rette op på den balance.

Vi ser allerede i dag, hvor pensionsreformen hverken er faset halvt eller helt ind, at sygedage ifølge Fagbladet 3F rammer skævt og mange seniorer står mellem et urimeligt valg mellem at proppe sig med medicin for at klare arbejdsdagen eller melde sig syge. Det er uværdigt. Det er unfair. Det skal laves om. Vi har brug for en pension for nedslidte, der rent faktisk fungerer.

3: Man kan ikke spare sig til god velfærd  

Når hospitalspersonale fortæller, at de tisser i bukserne for at nå deres opgaver. Når hjemmehjælpen bliver så skrabet, at støvsugningen afgøres af et minutur, så bliver det fattigt. Den offentlige beskæftigelse inden for ældreplejen er faldet med 3.700 fuldtidspersoner de sidste tre år, ifølge AE-Rådet. I samme periode er antallet af borgere over 80 steget med 17.570 personer. Den offentlige sektor har historisk set være den motor, der har været med til at sikre omfordeling og lige muligheder. Hvis vi flere skal have gavn af opsvinget, så skal motoren have mere benzin. De rigeste de skal nok klare sig. De køber bare en ekstra sundhedsforsikring eller guldrandet hjemmepleje.

Så ja, Venstre, det går godt i Danmark, men det er på tide, at den velstand kommer alle danskere til gode, og særligt dem, der blev ramt hårdt i årene efter krisen og de mange arbejdsudbudsreformer, der fulgte i kølvandet. Det er på dem, der har det dårligst, vi måler, hvor godt det i virkeligheden står til.