Lippert

David Trads: Jeg var i kontakt med andre partier, før jeg valgte S

David Trads har mødt hård kritik, efter han offentliggjorde sit kandidatur til en plads i Folketinget for Socialdemokraterne.

Det er slut med skrive om, hvad politikerne bør gøre og sige - for fra i denne uge har journalist og kommentator David Trads selv meldt sig som politiker. Han vil i Folketinget for Socialdemokratiet efter næste valg.

- Jeg er parat til at kaste mig ind i den manege, hvor det gør noget mere ondt, hvor det er en kampsport, fordi der er sager, jeg virkelig ønsker at kæmpe for inde på Christiansborg, og som jeg synes, jeg har erfaringen nu til at kunne gøre, siger David Trads i talkshowet 'Lippert' på TV 2 NEWS.

En af de ting er at sikre alle lige muligheder, nævner han som en af sine mærkesager.  

Og at politik kan være en kampsport, det fik David Trads at føle med det samme, efter hans kandidatur var blevet offentliggjort på hans Facebook-side. Blandt de hårdeste kritikere var den tidligere socialdemokratiske minister Helle Degn, som langtfra mener, at David Trads er den rigtige til at repræsentere partiet i Folketinget.

- Vi skal have nogle folkevalgte, der er ude at arbejde med virkeligheden. Vi har brug for flere hverdagsmennesker. Trads er den elitære fra snakkesegmentet. Og i andre sammenhænge brokker folk sig over spindoktorer, besserwissere og kloge-Åger, argumenterede tidligere S-minister i Berlingske tirsdag.

En kritik, som endnu en tidligere socialdemokratisk minister, Poul Nielson, bakkede op om onsdag.

Har kritiseret S-linjen

En anden kritik af den nykårede politiker har været, om han overhovedet passer ind i det parti, han nu vil opstilles for.

Tidligere har han nemlig selv kritiseret Socialdemokratiets stramme linje i udlændingepolitikken, hvor han i Politiken i 2017 - med henvisning til blandt andre Henrik Sass Larsen - efterlyste viljen til at diskutere bedre integration i stedet for kun at fokusere på problemerne med kriminalitet, social kontrol og ghettoer.

- Det er der ikke noget nyt i - og det er politisk impotens at blive ved med at remse det op. Kom dog i gang med at finde løsninger, lød det i hans debatindlæg.

Jeg vil altid stemme på det, som den politiske ledelse i gruppen siger, at vi skal

Kilde: David Trads, mulig folketingskandidat, Soc.dem.

Han har også i 2014 opfordret regeringspartier til at lægge afstand til Dansk Folkeparti, ligesom det er sket over for Sverigedemokraterne i Sverige, fordi deres holdninger skubber til ekstremisme. På den hjemlige politiske kampplads har han blandt andet argumenteret mod et burkaforbud, som blev indført tidligere på året.

- Stop nu, kære politikere, med at fortsætte ræset mod bunden i udlændingedebatten. Det er jo flintrende ligegyldigt, hvordan folk hilser og går klædt, lød det i en opdatering på Facebook 1. september i år.

Tæt på at stille op for de radikale

Netop de seneste års klare udmeldinger i udlændingedebatten har fået flere på Facebook og Twitter til at skrive, om han ikke i virkeligheden burde stille op for de radikale. Rygter og opfordringer, som onsdag aften fik David Trads til at offentliggøre, at han faktisk talte med ledelsen fra netop det parti om muligheden for at stille op for dem i 2014, da tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach trak sig.

Trads’ konklusion var dog, at de radikale ikke flyttede sig nok på udlændingepolitikken, hvor han i dag mener, at Socialdemokratiets linje og samarbejdet med Dansk Folkeparti er mere rigtigt. 

- Der er faktisk adskillige andre partier, der har spurgt mig, om jeg har været interesseret i at stille op for dem, også de senere år. Der har været en meget kort dialog, men der har ikke været andre, jeg har været interesseret i at stille op for, siger han til Søren Lippert.

Politik fungerer ikke, hvis man ikke er villig til at stemme samlet som parti. Det mener David Trads, som i Talkshowet Lippert, at han ikke vil gå op mod partilinjen, selvom han måske viser sig at være uenig i dele af politikken. Video: Sissel Christine Søe

I dag siger han også, at han tog fejl af datidens udlændingepolitik og mener, at samarbejdet med Dansk Folkeparti er det rigtige for Socialdemokratiet, også selvom han måske kan være uenig i flere sager fremover.

- Hvis jeg kommer ind i Folketinget, så stiller jeg her et løfte, som er soleklart: Jeg vil altid stemme på det, som den politiske ledelse i gruppen siger, at vi skal. Hvorfor? Fordi ellers kan politik ikke fungere, konkluderer han.

Det er da heller ikke første gang, at David Trads forsøger at komme i Folketinget for Socialdemokratiet. Det var også tilfældet i 2004, men dengang måtte han se sig slået af den senere minister Kirsten Brosbøl.

Kampvalg skal afgøre kandidaturet

Om han får muligheden, kan blive afgjort 19. november, hvor der bliver afholdt kampvalg ved et ekstraordinært kredsrepræsentantskabsmøde i Egedal-kredsen. Hans modkandidat er den 36-årige Matilde Powers, som lige nu sidder i byrådet i Furesø Kommune som formand for Udvalget for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv.

Selvom hun først blev valgt ind ved det seneste kommunalvalg, gjorde hun i september op med sig selv, at hun var klar til landspolitik, da kredsen blev ledig.  

- Da jeg blev valgt ind ved kommunalvalget, havde jeg ikke i mine tanker, at om et år skal jeg stille op til Folketinget. Jeg ville heller ikke have gjort det, hvis jeg ikke havde et stort opland, der støttede mig, siger Mathilde Powers til TV 2.

Hun slår på, at hun vil bruge sine mange års erfaring fra sundhedsvæsnet i sit politiske liv. Matilde Powers har arbejdet som sygeplejerske på forskellige hospitaler og i forbindelse med forskningsarbejde. 

- Min viden om, hvordan vi kan forbedre forholdene i sundhedsvæsenet, vil jeg gerne bruge, så den kommer flest mulige til gavn, forklarer hun.

Matilde Powers skal kæmpe mod David Trads for at få posten som folketingskandidat for Soc.dem. i Egedal-kredsen

Ingen af de to kandidater har i dag turdet spå om udfaldet af afstemningen. Matilde Powers, som blev overrasket over at få så offentlig kendt modkandidat i 11. time, håber, valget bliver lagt ud til kredsens medlemmer. Det sker, hvis ikke den ene kandidat opnår et valg med to tredjedeles flertal.

- Jeg håber i allerhøjeste grad, at det ikke bliver afgjort den 19., men at det bliver lagt ud til medlemmerne. Det er trods alt dem, som skal føre vores valgkamp, så det er vigtigt for mig, at de har haft indflydelse på beslutningen. Jeg havde ikke set komme, da jeg meldte mit kandidatur, at det skulle få så stor medieopmærksomhed, men det tager vi også med, slutter hun.