BLOG: Er det særligt voksent at spare på uddannelse?
BLOG: De vedvarende årlige besparelser på uddannelse går ud over undervisningen og de studerende.
Hvert år skal uddannelserne stramme bæltet lidt mere. Bare lidt. To procent. Det går nok.
Sådan tænker de tydeligvis i regeringen, som insisterer på at fastholde de årlige besparelser på uddannelse.
Forleden kritiserede jeg sparepolitikken i Folketingssalen. Det fik undervisningsministeren til at give mig en lektion om, at man ikke er rigtig voksen, hvis man ikke tager hånd om landets økonomi og sparer på uddannelse. Det sagde hun faktisk, undervisningsministeren fra en regering som gerne deler 20 milliarder ud i skattelettelser.
Jeg svarede, at hvis man kun er voksen, når man sparer på uddannelse, så vil jeg aldrig være voksen.
Problemet er jo, at det ikke bliver ved med at gå. I længden går det hårdt ud over kvaliteten af uddannelserne. Der bliver færre lærere, mindre tid til den enkelte elev, flere elever i klasserne, mindre undervisning, dårligere forhold, og i nogle tilfælde betyder besparelserne endda, at uddannelser helt må lukke.
Regeringen bruger uddannelse som en uudtømmelig brønd til at finansiere andre initiativer. Men når vi sparer så markant på uddannelse, mener jeg, at vi alle sammen bliver fattigere.
Jeg er glad for, at Mette Frederiksen nu har meldt klart ud, at Socialdemokratiet har rykket sig. Det betyder, at hele oppositionen er klar til at køre grønthøsteren i garagen efter et valg. Og smide nøglen væk.
Jeg vil arbejde for, at vi ikke alene dropper besparelserne, men også begynder at investere i uddannelse. Vi bør diskutere, hvordan vi kan få flere undervisere, færre elever i klasserne og generelt hæver kvaliteten for de studerende – i stedet for hvordan vi undgår det modsatte. Det er der brug for.
Jeg håber, at vi efter et valg kan få en regering, som ser udgifterne til uddannelse som en investering frem for en mulighed for at lave besparelser. Vi har brug for uddannelser, som giver studerende de bedste muligheder for at lære og blive dygtige. Hvor der er tid til ordentlig vejledning og feedback til hver enkelt elev.
Derfor skal vi droppe besparelserne på uddannelse og investere i stedet.
Jeg mener faktisk, at det er dybt uansvarligt og en lille smule barnligt at lade være.