Politik

Danmark har flere muligheder for sanktioner mod Iran – en af dem er ’diplomatiets atombombe’

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er kommet på internationalt overarbejde efter nyheden om det planlagte angreb fra den iranske efterretningstjeneste. Junge, Heiko / NTB scanpix

Regeringen forsøger for øjeblikket at samle opbakning til yderligere reaktioner over for Iran. Mulighederne er mange, men de er ikke lige tillokkende.

Hvordan skal Iran straffes?

Det spørgsmål er blevet særdeles aktuelt, efter PET tirsdag oplyste, at den iranske efterretningstjeneste har planlagt et attentat på personer i Danmark.

Ifølge PET var det planen, at lederen af en gruppe regimekritiske eksiliranere i Ringsted skulle dræbes, og i slutningen af september var store dele af Danmark lukket i en kæmpe politijagt på mulige gerningsmænd.

Den danske regering har allerede taget de første diplomatiske skridt, men afsøger onsdag og den kommende tid muligheden for international opbakning til yderligere sanktioner mod det mellemøstlige land.

Sanktioner kan være alt fra lette symbolske tilkendegivelser til skridtet før krig. Og for at blive klogere på, hvad den danske regering kan gøre, har TV 2 allieret sig med Martin Marcussen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Det er atombomben inden for diplomatiet. Der er man langt ude

Martin Marcussen, professor i statskundskab, KU

Sammen med ham gennemgår TV 2 her sanktionernes eskalationstrin.

Diplomatiske sanktioner

Ifølge Martin Marcussen findes der overordnet to slags sanktioner: de diplomatiske og de økonomiske. Vi lægger ud med førstnævnte.

Mulige diplomatiske sanktioner

Advarslen

Mundtlige eller skriftlige advarsler og fordømmelser over for den herboende ambassadør er en af de letteste diplomatiske sanktionsmuligheder. De er ikke ualmindelige, og tirsdag var den iranske ambassadør i Danmark indkaldt til møde i Udenrigsministeriet, hvor regeringen udtrykte fordømmelse.

Hjemkaldelsen

Næste trin er hjemkaldelse af egen ambassadør, og netop det valgte den danske regering at gøre tirsdag. Regeringen betegner selv handlingen som ”meget usædvanlig”, men ifølge Martin Marcussen skal vi dog noget højere op på den diplomatiske sanktionsskala, før det kan gøre ondt på Iran.

- Prisen for en hjemkaldelse er en omkostning, som vi - og ikke iranerne - tager. De er sådan set ret ligeglade med, om vi hjemkalder vores ambassadør. Det gør det simpelthen bare sværere for os selv at varetage danske interesser i Iran på et kritisk tidspunkt, siger Martin Marcussen.

En stor dansk virksomhed som Novo Nordisk er eksempelvis tilstede i Iran, og i en tilspidset situation som den nuværende kan den meget vel få brug for diplomatisk hjælp til at udrede eventuelle problemer.

Udvisning af diplomater

En mere markant diplomatisk reaktion er at udvise den iranske ambassadør i Danmark eller i sidste ende alle iranske diplomater.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) afviser ikke muligheden for at udvise ambassadøren, men siger omvendt heller ikke, at det kommer til at ske. Ifølge Martin Marcussen kan en af overvejelserne være, at regeringen er bange for, hvad Iran gør til gengæld, hvis deres muligheder for diplomatiske forhandlinger i Danmark bliver begrænset.

Danmark eksporterede sidste år for 2,3 milliarder kroner til Iran, og selvom landet er nede som nummer 41 på listen over de største danske eksportmarkeder, vil det ikke være ubetydeligt, hvis iranerne som modsvar stopper handlen.

- Vi importerer ikke rigtig noget fra Iran, så det her er penge lige ned i lommen, siger Martin Marcussen.

Udvisning af en eller flere diplomater kan også ske i samarbejde med andre lande for at stå stærkere. Det skete senest i foråret, hvor Danmark sammen med en række andre lande udviste russiske diplomater i forbindelse med giftangrebet på den tidligere spion Sergej Skripal i England.

Lukke ambassaden

Danmark kan også trække alle sine diplomater i Iran hjem eller helt lukke ambassaden. Især sidstnævnte vil være en kraftig symbolsk handling, men der er risiko for, at den manglende tilstedeværelse i Iran vil kunne gå mest ud over Danmark - eksempelvis i form af mindre handel.

Afslutning af diplomatiske relationer

Danmark og andre lande kan også vælge helt at afslutte alle diplomatiske relationer, så der slet ikke er nogen kontakt til Iran på noget niveau. Ifølge Martin Marcussen er det inden for diplomatiet sidste skridt før krig.

- Det er atombomben inden for diplomatiet. Der er man langt ude, og der er ikke nogen samtaler længere, siger Martin Marcussen.

Økonomiske sanktioner

NY_Mulige økonomiske sanktioner

Nægte personer indrejse

Her er det laveste niveau at nægte enkeltpersoner – eksempelvis rige erhvervsfolk – indrejse i et land. Den løsning har EU tidligere brugt over for Rusland.

- Meningen er, at de her rige mennesker, som sandsynligvis også har magt, udsætter deres myndigheder for et pres for at genoprette normale relationer, så de kan få deres visa tilbage, siger Martin Marcussen.

Et lille land som Danmark ønsker virkelig at gemme sig bag en større facade

Martin Marcussen, professor i statskundskab, KU

Danmark går enegang

Danmark kan også gå enegang og indføre såkaldt unilaterale sanktioner over for Iran. Det kan eksempelvis være ved at stoppe for eksporten, men den løsning synes meget urealistisk. Iranerne vil sandsynligvis ikke kunne mærke, at et lille land som Danmark ikke vil sælge varer. Og ved at gå enegang gør Danmark sig sårbar i forhold til en eventuel gengældelse.

Lande går sammen

En anden mulighed er, at flere lande går sammen med Danmark om økonomiske sanktioner. Det kan eksempelvis være at stoppe handlen inden for bestemte områder som våben og teknologisk overvågning for at ramme hårdt.

Det er virkelig sjældent, man opnår noget reelt i international politik på den måde

Martin Marcussen

Det er uvist, om det er regeringens plan at lave fælles økonomiske sanktioner, men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gør det klart, at flere lande skal være med i et modsvar. EU skal drøfte mulige sanktioner med Danmark, men det kan blive svært at nå til enighed, og derfor går regeringen også efter at lave en modreaktion sammen med ”ligesindede lande”, der er bekymrede over Iran.

Her indgår, ifølge TV 2s oplysninger, lande som Norge, Tyskland, Frankrig, Sverige, Storbritannien og Holland. Flere af dem bakker op om Danmark, men det er uklart, hvad de vil gå med til af sanktioner.

- Et lille land som Danmark ønsker virkelig at gemme sig bag en større facade. Hvis vi på en eller anden måde stikker op, så er vi udsatte, fordi vi er små, siger Martin Marcussen.

Lægge et land helt på is

Og så er der den skrappeste af de økonomiske sanktioner. Den går ud på at lægge et land helt på is ved at stoppe og indefryse al økonomisk aktivitet med Iran. Det har USA allerede gjort, og amerikanerne truer tilmed andre lande med også at straffe dem økonomisk, hvis de handler med Iran.

En begrænset effekt?

Spørgsmålet er så, hvor godt sanktioner virker. Ifølge Martin Marcussen er de internationale erfaringer med sanktioner ikke specielt gode. Hårde sanktioner kan føre til, at Iran trækker sig fra atomaftalen med Vesten, og at landet i højere grad vil vende sig mod lande, vi ikke bryder os om. På forhånd har både Danmark og EU meldt ud, at de ikke vil trække sig.

Sanktioner kan også være med til at svække og underminere et regime som det iranske. Men Martin Marcussen siger, at det især vil gå ud over den del af befolkningen, der i forvejen har det svært, og så er det usikkert, hvad der kommer i stedet, hvis styret falder.

Men hvorfor så overhovedet bruge sanktioner?

- Når et land som Danmark i realiteten bliver angrebet af et andet land - selvom det ikke lykkedes at fuldføre det - så er der behov for politisk handlekraft. Det forventer befolkningen og oppositionen. De forventer at se ledelsen i landet, siger Martin Marcussen og tilføjer:

- Diplomatiske og økonomiske sanktioner virker ganske godt symbolsk. Men det er virkelig sjældent, man opnår noget reelt i international politik på den måde.