BLOG: Europa i drømmeland
BLOG: Italien og Storbritannien kappes om at lave den mest utroværdige finanslov, mens EU står uden leder.
Italien udfordrer i disse dage EU med en finanslov, som omtales som et Halloween-mareridt. Storbritanniens finansminister har også netop leveret en finanslov, som det konservative The Times beskriver som et ”limbob-udget fra en zombie-regering”. Imens står Tyskland med en kansler, der er ved at gå planken ud. Europa er i tvivl. EU-lederne søger løsninger i drømmeland.
"Italian Noir". Det er den betegnelse, Financial Times bruger om den ny italienske finanslov, som er en udfordring for økonomerne i EU-kommissionen. Og det er ikke en venlig betegnelse om italiensk film i stil med Scandinavian Noir. Tværtimod. Det er en antydning af, at den ny regering i Rom åbenbart har misforstået Halloween og tror, at man ligesom børnene får gaver, bare man skræmmer naboen. Den første reaktion i denne uge fra EU's finansministre: Om igen! Der er ingen forståelse for ”Italian noir”.
Men når det er ved at gå galt i tre af EU's fire store lande, ringer alarmklokkerne hos dem, der bekymrer sig om fremtiden. Med truslerne, der lurer fra en handelskrig fra USA's præsident Trump, ville det være så dejligt, hvis der bare var styr på pengene her i Europa.
Traditionelle økonomer går ikke ind for at bryde gulvet op for at fyre op i pejsen. Men det der det, de ser for sig lige nu i Italien.
Rom: Et sygt land
Italien er et sygt land. Det eneste euro-land, der ikke har haft vækst, siden euroen blev indført i 1999. Det er lang tids stilstand og vidner om mange år med skamløst uduelige regeringer. Men for den ny regering i Rom er det altsammen euroens skyld.
Italien har en gigantisk statsgæld, der er en tredjedel større end et helt års samlet produktion. I EU må gælden højst være på halvdelen. Tallene minder om Grækenland, som i fem år har været på kanten af socialt sammenbrud og kun er holdt i live af støtte fra euro-landene på 2000 milliarder kroner. Alle venter, at gælden nedbringes i gode tider, så man har styrke til at klare den næste krise. Men regeringen i Rom gør det modsatte.
Rom vil øge gælden (med et underskud på finansloven på 1,5 procent) for at sætte gang i økonomien. Modsat havde den tidligere regering lovet EU at mindske gældsætningen (til 0,8 procents underskud) og arbejde sig frem mod en situation, hvor den kunne begynde at betale af på statsgælden.
Det amerikanske Peterson Institute for International Economics har tygget budgettet igennem.
Konklusion: Finansmarkedet tror ikke på italienerne. Lån til italienske virksomheder bliver dyrere og dyrere, fordi ingen tror på Roms beregninger. Lånene til den italienske stat bliver også dyrere – lige nu fire procent dyrere end for tyskerne. De ekstra penge, som regeringen vil bruge til borgerløn til arbejdsløse og til lavere pensionsalder, hjælper ikke noget. Tværtimod, konkluderer Peterson Institute. Den samlede virkning bliver negativ. Italien sætter en ny nedtur i gang. Og det hjælper ikke noget at påstå, at det hele er EU’s skyld.
Det britiske Financial Times er enig. Italiens håb om økonomisk vækst på 1,5 procent næste år er en illusion. De stigende renter på gælden har allerede kostet 50 milliarder kroner, siden regeringen kom til magten for godt et halvt år siden. Det er en kurs ned ad brættet.
London: Zombie-regering
Så burde det hele se meget bedre ud i London. For briterne stemte sig ud af EU for to år siden – blandt andet for at spare kontingentet til EU, så man kunne sende nye penge til hospitaler og sundhed. Brexit-propagandaen lovede 350 millioner pund hver eneste uge til NHS, den samlede sociale sikkerhed. Det svarede dengang til 175 milliarder danske kroner om året.
Den slags løfter tror ingen på længere. Den nuværende britiske regering heller ikke. Til gengæld har finansminister Hammond fremlagt en finanslov, som skal ændres, så snart briternes Brexit-forhandlinger med EU er gjort færdige.
Hammonds egne overskrifter er 20 milliarder pund ekstra til NHS - om fem-seks år! Og 20 milliarder pund ekstra til forsvaret – over de næste tre år.
I det konservative blad The Times tager den ledende analytiker, Rachel Sylvester, hårdt fat på Hammonds tal. Det er en finansminister, der håber på det bedste, skriver hun. Men hans løfter om, at den gamle regerings sparepolitik er slut, er ikke noget værd.
Rachel Sylvesters konklusion: Et ”limbo-budget fra en zombie-regering”
Paris: Europas eneste håb
Der er ingen penge til at forny den sociale velfærd. Der er ingen penge til de nødvendige grundlæggende reformer af ejendomsskatterne, af pensionerne eller af hele velfærdssystemet, som Storbritannien har ventet på lige siden starten af finanskrisen for ti år siden.
Det er derimod en stå-stille-finanslov, der bare skal holde, til man finder ud af Brexit.
Kort sagt. Med to af EU's stormagter i dybe vanskeligheder er vi i en situation, hvor alle plejer at kigge mod Berlin for at få hjælp til at komme videre. Men Angela Merkel har efter 13 år i Kansleramt netop meddelt, at hun ikke genopstiller og snarest forlader formandsposten i hendes eget parti, de kristelige demokraters CDU.
Så der er én og kun én af de store europæiske ledere tilbage, nemlig Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Og han er derhjemme mere upopulær end på noget tidspunkt, siden han blev valgt for halvandet år siden. Så Europa er i tvivl. Det er det bedste, man kan sige i dag.