Politik

Kommunerne tvunget til at spare 44 milliarder op: KL ønsker et mindre rigidt system

Formanden for Kommunernes Landsforening slår alarm over budgetloven. Den er for ufleksibel, og det vil i den nærmeste fremtid gå ud over velfærden, siger han. Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Den er for rigid, og det vil snart true velfærden over en bred kam, lyder kritikken fra KL om budgetloven, der skal evalueres til efteråret.

Kommuners kasser bugner i disse år. Hele 44 milliarder kroner har de samlet sparet op.

Men på grund af det, der hedder udgiftsloftet – også kaldet serviceloftet – kan kommunerne ikke frit bruge pengene.

- For borgerne kan det være ganske svært at forstå, når de samtidig oplever, at der mangler vikarer nede på det lokale plejehjem, eller at børnehaverne er underbemandede.

Det fortæller Thomas Lykke Pedersen (S), der er borgmester i Fredensborg Kommune.

Han sidder på en kommunekasse, der er vokset til 300 millioner kroner. Omkring 230 millioner mere, end det er nødvendigt for kommunen at have i reserve, oplyser borgmesteren.   

Kommunernes husholdningsbudget

Udgiftsloftet er en del af budgetloven, som siger, at kommunerne samlet set skal holde sig inden for de aftalte rammer både i deres budgetter og i deres regnskaber.

Det fortæller Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi ved det nationale forsknings- og analysecenter Vive. 

Vi går en tid i møde, hvor der vil være et enormt stort pres på kommunernes økonomi

Jacob Bundsgaard (S), formand for KL

Danmark har en lov, der lægger låg på, hvor meget kommunerne årligt må bruge. Denne budgetlov trådte i kraft i 2014 og blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2012.

Det var der tre primære årsager til.

Derfor indførte man udgiftsloftet

Den første årsag er, at EU pålægger Danmark – og andre EU-lande – at begrænse deres offentlige underskud til to procent af bruttonationalproduktet (BNP). Det tilskynder derfor, at der er en form for central kontrol med de offentlige budgetter.

Den anden årsag er, at selv om man i Danmark siden 1979 har haft et aftalesystem mellem kommunerne, regionerne og staten, så har forskellige kommuner i en årrække sprunget deres budgetter.

Den tredje grund er, at da finanskrisen ramte Danmark, skabte det et større behov for, at der blev lagt en stram styring af de offentlige udgifter. Derfor indførte man allerede fra 2011 sanktioner over for kommunerne, hvis ikke de overholdt udgiftsloftet. Det var det, som senere blev en del af budgetloven.

Det betød, at det fik konsekvenser for kommunerne, hvis de ikke samlet set holdt sig inden for deres fælles budgetramme.

Sådan virker udgiftsloftet

Det fundamentale ved udgiftsloftet er, at der er tale om et fælles budget for alle landets kommuner.

Det betyder, at nogle kommuner i princippet godt kan have minus på budgettet, så længe andre kommuner har det tilsvarende beløb i plus.

kommuner_tvunget_til_at_spare_1

Udgiftsloftet bliver fastlagt hvert år som en essentiel del af det, der hedder økonomiaftalen, som efterfølgende integreres i det kommende års finanslov.

Økonomiaftalen bliver forhandlet mellem KL og Staten.

I 2019 er udgiftsloftet for serviceudgifterne på 252 milliarder kroner. Herudover er der et budget for anlægsudgifter, som dækker kommunernes investeringer i infrastruktur og lignende.

kommuner_tvunget_til_at_spare_2

Når økonomiaftalen er faldet på plads, skal kommunerne overholde den ud fra de regler, der er angivet i budgetloven.

Det aftalte udgiftsloft fortæller kommunerne, hvor meget de samlet må bruge på service til ældrepleje, udsatte børn og unge, folkeskolen, beskæftigelse og lignende.

kommuner_tvunget_til_at_spare_3

Budgetloven siger også, at kommunerne ikke kan spare penge op på sit budget det ene år for så at kunne bruge dem senere hen. De skal bruges inden for det pågældende års udgiftsloft.

Der er ikke noget i loven, som pålægger den enkelte kommune at skulle overholde budgettet, men på grund af risikoen for kollektive sanktioner er der en interesse i, at kommunerne i fællesskab stræber efter at holde sig under udgiftsloftet.

Sker det ikke, vil de blive ramt af sanktioner, der indebærer, at regeringen skærer i kommunernes samlede bloktilskud med det beløb, som budgetoverskridelsen lyder på. Er udgiftsloftet eksempelvis overskredet med en halv milliard kroner, vil kommunerne samlet set blive skåret med en halv milliard.

Herudover er der tale om en slags kollektiv afstraffelse, hvor de kommuner, som er direkte skyld i budgetoverskridelsen, bliver beskåret med 60 procent af den halve milliard, mens alle de andre kommuner skal deles om en besparelse på de sidste 40 procent.

kommuner_tvunget_til_at_spare_4

Formålet med at gøre det sådan er, at det tilskynder KL at have en aktiv rolle i forhold til at koordinere kommunernes budgetter, når de skal lægges.

Det gør KL ved det, der kaldes den faseopdelte budgetlægning. Her mødes KL med kommunernes borgmestre, økonomichefer og kommunaldirektører regelmæssigt henover efteråret for at sikre sig, at kommunernes samlede budgetter holder sig inden for udgiftsloftet.

kommuner_tvunget_til_at_spare_5

Et rigidt system

Formand i Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard (S) er forstående over for, at man oven på finanskrisen havde et behov for en mere skrap økonomisk styring i den offentlige sektor.

- Men nu har kommunerne vist, at de kan overholde de aftaler, der bliver lavet, og at man har et meget skarpt fokus på økonomistyringen

KL-formanden ønsker derfor ikke et opgør med budgetloven som sådan, men derimod at der tages en grundlæggende diskussion om, hvordan den er skruet sammen, og hvilke rammer kommunerne har.

- For som den er i dag, synes vi, at den har skabt et regime af nultolerance, sanktioner og manglende fleksibilitet. Det ligger i hele budgetlovens fundament, som er skrevet i en tid med økonomisk krise.

Særligt kritisabelt er det, at kommunerne ikke kan overføre overskud fra det ene år til det næste, fortæller Jacob Bundsgaard.

- Lige som man laver sanktioner mod kommunerne helt ned til sidste decimal. Det er åbenlyst rigidt.  

Kommunerne skal kunne planlægge langsigtet

De Økonomiske Råd vil ikke gøre sig til dommere over, om budgetloven er for rigid, lyder det fra overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitetet Michael Svarer.

- Men der er mulighed for at gøre loven mindre rigid, og det vil være hensigtsmæssigt at forsøge på det, når man alligevel skal evaluere på budgetloven her til efterået.

Overvismanden henviser specifikt til, at det er en ulempe for kommunerne, at de ikke kan skyde udgifter på tværs af regnskabsår.

- Derfor er vi enige i, at der er grund til at se på, om man kan lave et mere smidigt flerårigt perspektiv i budgetloven.

Tvinger kommunerne til at spare op

Budgetloven er dog generelt en god ide, understreger Michael Svarer, da den ud fra vismændenes analyse har bidraget til en bedre håndtering af kommunernes budgetter. En vurdering, som professor Kurt Houlberg er enig i.

- Efter udgiftsloftets indførelse har kommunerne været rigtig gode til at overholde aftalerne. De har endda overholdt dem, så kommunerne hvert år samlet har brugt mellem en og seks milliarder mindre end det, de gerne måtte, fortæller Kurt Houlberg.

Budgetloven har således skabt et incitament hos kommunerne til at indbygge en væsentlig buffer i deres budgetter. Hvis de ikke når at få bufferen brugt inden for budgetåret, er de tvunget til enten af betale af på gæld eller spare op.

- Det er derfor også en af årsagerne til, at kommunernes opsparinger er eksploderet til 44 milliarder kroner, siden budgetloven trådte i kraft, oplyser Kurt Houlberg.

Fremtiden kræver mere fleksibilitet

Jacob Bundsgaard er ærgerlig over, at borgerne ikke kan få direkte nytte af mange af de skattekroner, som bare ligger og bliver forrentet. Det skyldes ifølge ham budgetlovens manglende fleksibilitet.    

- Vi synes, at man godt kunne få noget mere ud af pengene, hvis vi fik nogle rammer, der også gav nogle incitamenter til mere hensigtsmæssig økonomisk adfærd, siger Jacob Bundsgaard. Han uddyber med, at det drejer sig om et behov for at kunne tænke mere langsigtet.

- Vi går en tid i møde, hvor der vil være et enormt stort pres på kommunernes økonomi, fordi der bliver markant flere plejekrævende ældre og markant flere småbørn.

Skal vi have råd til det uden at skulle skære i alle andre velfærdsområder, kommer man ifølge Jacob Bundsgaard ikke uden om at få gjort budgetloven mere fleksibel, når det kommer til udgiftsloftet.

En vurdering, som Kurt Houlberg tilslutter sig.

TV 2 har uden held forsøgt at få en kommentar fra finansminister Kristian Jensen (V).