Borgmesterballade i København koster Alternativet dyrt på landsplan
Det Radikale Venstre er den helt store vinder i den seneste måling fra Megafon.
Det er dyrt for et parti, når profilerne træder ved siden af.
Det er Alternativet det klare bevis på i den seneste meningsmåling fra Megafon lavet for TV 2 og Politiken.
Oven på balladen på Københavns Rådhus, hvor kulturborgmester Niko Grünfeld i sidste uge endte med at trække sig, ønsker kun fire procent af vælgerne nu at stemme på partiet, hvis der var valg i morgen.
Det er hele 1,7 procentpoint færre end for en måned siden. Omsat til mandater svarer det til, at de går fra 10 til 7. Ved valget i 2015 var vælgertilslutningen på 4,8 procent, hvilket svarer til 9 mandater.
Designermøbler og CV-fusk
Alternativet har været i vælten, siden Radio24syv i begyndelsen af oktober kunne afsløre, at en af partiets stiftere Niko Grünfeld havde brugt 130.000 på at indrette sit borgmesterkontor med designermøbler. Et beløb, der stod i skarp kontrast til, at han gik til valg på "bæredygtig indkøbsordning" i kommunen med henblik på at tage "sociale" og "økonomiske" hensyn.
Senere kom det også frem, at han i to tilfælde havde skrevet uddannelser på sit CV, som han ikke havde fuldført.
Sagerne udstillede en politisk dobbeltmoral hos partiet, mente flere kommentatorer, og det ser nu også ud til at have kostet Alternativet det momentum, partiet havde opbygget med sin enegang på klimaområdet og Uffe Elbæk som statsministerkandidat.
Svækket tillid
Alternativet kommenterer af princip ikke meningsmålinger, oplyser de. Formand Elbæk siger dog, at han ikke er overrasket over tallene fra Megafon.
- Sagerne, vi har haft, svækker tilliden til vælgerne, og den må vi genvinde. Det tager tid, men jeg er fortrøstningsfuld, siger han.
Ifølge politisk redaktør på TV 2 Anders Langballe bør Alternativet tage vælgernes øjeblikkelige reaktion alvorlig:
- Med de seneste sager og den interne ævl og kævl, der er fulgt i kølvandet både på Christiansborg og i København, tegner der sig et billede af, at den nytænkning af partidemokratiet, der skulle være i Alternativet, er endt med at minde rigtig meget om det, der eksisterer i de gamle partier, siger han.
- Og hvis det er det billede, der fastholdes af partiet, tror jeg, at de har et problem. Det, de hidtil har fået succes på, har været at være et alternativ til alt det nye, og det er det, de skal have genskabt, hvis de atter skal op at flyve.
Her kan du se vælgervandringerne fra de forskellige partier siden valget:
Fremgang til Det Radikale Venstre
I skyggen af Alternativets kvaler stormer partiet, som stifter Uffe Elbæk kom fra, frem. Det Radikale Venstre er med endnu en procentvis fremgang målingens helt store vinder.
Hele 9,6 procent af vælgerne siger nu, at de ville sætte sit kryds ved liste B, hvis der var valg i morgen, og dermed står Morten Østergaard og co. til over en fordobling af mandaterne i forhold til resultatet i 2015.
Det betyder, at rød blok fraregnet Alternativet beholder sin føring med 49,4 procent af stemmerne mod 46,6 til partierne i blå blok (Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Ny Borgerlige).
Stjæler fra Socialdemokraterne
De radikales vokseværk er markant og afviger også en del fra det vægtede gennemsnit, som blandt andre Berlingske laver af de målinger, som forskellige institutter laver for diverse medier, ligesom i resultaterne fra flere af de øvrige partier i øvrigt gør.
Ikke desto mindre bekræfter fremgangen en tendens, der efterhånden er kommet til udtryk i flere målinger i træk. Nemlig at de radikale er i fremgang.
Næstformand Martin Lidegaard (R) er derfor begejstret. Han tilskriver successen partiets beslutning om at være et alternativ til flertallets hårde kurs på værdipolitikken:
- I øjeblikket repræsenterer vi en anden retning, end størstedelen af dansk politik gør. En retning, der vil et grønnere, stærkere og friere Danmark, som ikke binder sig fast i stilstand og ikke knytter sig så hårdt til Dansk Folkeparti og den politik, de står for. Det tror jeg, folk har lagt mærke til, og det tror jeg er den væsentligste årsag, siger han.
Kigger man nærmere på de vælgervandringer, der ligger bag den store radikale fremgang, kan man se, at den nyvundne opbakning især hentes blandt de vælgere, der tidligere stemte på Socialdemokratiet.
Således pegede hele 25 procent af de vælgere, som nu vil stemme på de radikale, hvis der var valg i morgen, på Socialdemokraterne ved sidste valg.
Det radikale dilemma
Derfor deler Anders Langballe Martin Lidegaards analyse. Mens de øvrige 'gamle partier' bliver fortsat mere barske på det værdipolitiske område, står Det Radikale Venstre fast.
Den strategi sikrer dem stemmer, men rummer også et dilemma for et parti, der er vant til at få indflydelse. For med flere mandater følger ikke nødvendigvis mere magt, hvis ikke man har nogen at stå dem sammen med.
- De Radikale må lige nu spørge sig selv, om man skal følge med og indordne sig under de vinde, der blæser i dansk politik. Eller om man skal stå fast på det, man egentlig altid har ment, og få et godt valg, men have væsentligt sværere ved at få indflydelse, siger Anders Langballe og tilføjer:
- Hvis man sammenligner med SF, som har fulgt med den bevægelse, der er, og kliner sig op ad Socialdemokraterne, så kunne jeg godt forestille mig, at de ender med halvt så mange mandater som de radikale efter et valg, men med meget mere indflydelse.
Svaret får vi senest 17. juni, hvor der ifølge grundloven skal være afholdt nyt folketingsvalg.