KOMMENTAR: Glem Demokraternes ”superstjerne” - her er fem langt større valgdramaer

KOMMENTAR: Her er mit bud på fem af de mest dramatiske valgkampe ved årets midtvejsvalg.

Nu er der kun to uger til, at amerikanerne går til midtvejsvalg. Valgkampen går dermed ind i sin afsluttende og afgørende fase, og derfor kan vi passende begynde at fokusere på nogle af de mest dramatiske valgkampe – plus en valgkamp, og en mand, som er lige hypet nok.

Beto-manien spreder sig

Det har været meget forundrende at se, hvordan man også i de danske medier efterhånden er gået i Beto O'Rourke-selvsving.

Ovre hos dagbladet Politiken spurgte man i sidste uge: ”Er Beto O’Rourke den nye Obama”?

Og også her på kanalen er der gået Beto-mani i den. ”Superstjerne” er prædikatet, som USA-korrespondent Jesper Steinmetz i dag har givet politikeren, der også beskrives som et navn, man skal lægge mærke til i Det Demokratiske Parti fremadrettet.

Måske skulle vi lige slå koldt vand i blodet. For selvom jeg godt forstår hypen omkring Beto O'Rourke, så er realiteten også, at man ikke skal regne med, at demokraten vipper Ted Cruz af pinden om to uger. Noget, som man typisk kun lige får at vide i en sidebemærkning i den danske dækning om ”superstjernen” aka ”den nye Obama”.

Fakta over for følelser

Faktisk er det værd at hæfte sig ved, hvor usandsynligt det er, at Beto O'Rourke vinder senatsvalget.

Demokratens modstander Ted Cruz er stukket af i de seneste meningsmålinger, hvor republikaneren fører klart med knap syv procentpoint i det vægtede gennemsnit. Det er Cruz` største vægtede føring siden slutningen af juli.

Datanørderne fra FiveThirtyEight giver O'Rourke kun 22 procents sandsynlighed for at slå Cruz. Vel og mærke i en model, hvor man har opjusteret den forventede valgdeltagelse betydeligt i forhold til det seneste senatsvalg i 2014.

Det betyder selvsagt ikke, at demokraten er chanceløs. Men det betyder, oversat til fodboldsprog, at Beto O'Rourke nok ville brænde fire ud af fem straffespark.

Ville det være et chok, hvis han scorede?

Nej.

Men ville man som træner sætte sin lid til ham i en afgørende straffesparkskonkurrence?

Næppe.

Kort sagt: Ted Cruz er altså stukket af fra det angivelige demokratiske stjerneskud på nærmest samme tidspunkt, som danske medier begynder at gå i selvsving over manden.

Ironisk nok også på et tidspunkt, hvor præsident Trump kan mønstre den højeste opbakning blandt amerikanerne i godt halvandet år. En faktor, der ydermere taler imod O'Rourke.

De 43 procent opbakning er stadig lavt i en historisk kontekst, men ikke desto mindre er Trump altså betydelig mere populær for tiden, end han plejer at være. Det hører vi dog ikke så meget om.

Demokraterne er desperate efter en kvindelig præsident

Så er der pointen om, at Beto O'Rourke er en interessant skikkelse i Det Demokratiske Parti på den lange bane. Det argument er jeg mere sympatisk indstillet over for – om end jeg også her vil gå så langt som at sige, at der er mindst en håndfuld andre demokratiske politikere, som er mere interessante og relevante at holde øje med end Beto O'Rourke.

For uagtet begejstringen, donationerne, og karismaen, så er det svært at sælge et budskab om et ædelt nederlag som en stor sejr - man er stadig en taber. Second place is the first loser, som amerikanerne siger.

Læg oveni at Beto O'Rourke kommer frem i rampelyset i en tid, hvor det ikke er en fordel at være en mandlig politiker i Det Demokratiske Parti.

I 2008 var Barack Obamas sejrsgang tæt forbundet med hans hudfarve. Lidt polemisk sagt trumfede hudfarven kønnet for ti år siden, da Obama slog Clinton i primærvalgene.

Men i Det Demokratiske Parti anno 2018 og frem mod præsidentvalget i 2020 betyder køn om noget endnu mere, end race betød (til Obamas fordel) for ti år siden.

Mange demokratiske aktivister og spindoktorer er i kølvandet på Hillary Clintons choknederlag til Donald Trump og i denne #MeToo -tidsalder desperat på jagt efter en kvindelig kandidat, der kan blive USA’s første kvindelige præsident – og der er meget, der indikerer, at en række fremtrædende kvindelige demokratiske senatorer kommer til at stille op ved partiets primærvalg næste gang.

Sorry, Beto.

Hvor meget rykker Beto lavpraktisk?

Når vi zoomer ud fra personhypen om Beto O'Rourke, er der også en anden pointe, der er værd at overveje. For hvor meget rykker denne karismatiske fyr egentlig?

Texas er blevet mindre republikansk gennem årtierne - Donald Trump vandt staten kun med ni procentpoint over Hillary Clinton i 2016.

Læg oveni den historiske tendens, at et midtvejsvalg typisk falder skidt ud for præsidentens parti - særligt når præsidenten er upopulær i befolkningen, hvilket Trump er.

Set i det lys er det altså ikke super imponerende, at Beto O'Rourke alligevel er bagud med syv procentpoint i et valgår, hvor entusiasmen hos demokratiske vælgere er rekordhøj, og manden har skovlet penge ind til sin valgkampagne.

Derfor: Nok om Beto O'Rourke. Til gengæld vil jeg pege på fem andre valg, som jeg synes er langt mere interessante at følge i de kommende to uger.

Georgia: Brian Kemp (R) mod Stacey Abrams (D)

I Georgia forsøger den progressive kandidat og demokrat Stacey Abrams at blive USA’s første kvindelige afroamerikanske guvernør.

Georgia er stadig en solid konservativ stat. Demokraterne har ikke vundet et præsidentvalg her siden 1992, men sejrsmarginen har været stødt faldende for Republikanerne ved det seneste tre valg. Republikaneren Brian Kemp forbliver derfor i førersædet, men kun inden for den statistiske usikkerhed.

Uanset valgets udfald kommer jeg nok altid til at huske Brian Kemp for denne episke valgvideo. En video, der nok havde haft trange kår i en dansk kontekst.

Arizona: Martha McSally (R) mod Kyrsten Sinema (D)

Der er en plads i Senatet på spil, når Martha McSally og Kyrsten Sinema duellerer om, hvem der skal blive Arizonas første kvindelige senator.

De to kvinder dyster om at efterfølge republikaneren Jeff Flake, en hyppig Trump-kritiker og potentiel intern udfordrer i 2020, der har valgt ikke at genopstille. Så Demokraterne øjner nu muligheden for at vinde deres første statsdækkende valg i tredive år i The Grand Canyon State.

Meningsmålingerne viser dødt løb, og datanørderne er uenige om, hvem der er favorit til at tage pladsen. Hos RealClearPolitics regner man med, at det bliver republikaneren McSally, mens FiveThirtyEight har Sinema som favorit.

Det skal nok blive spændende.

Nevada: Dean Heller (R) mod Jacky Rosen (D)

Nevada er den eneste stat, som Hillary Clinton vandt i 2016, hvor en republikansk senator er på genvalg ved dette midtvejsvalg.

Skal Demokraterne gøre sig nogen forhåbning om at genvinde flertallet i Senatet, skal Dean Heller slås hjem. Heller vandt sit senatsvalg i 2012 med kun 12.000 stemmers forspring. På nuværende tidspunkt ligger Hellers forspring i de vægtede meningsmålinger inden for den statistiske usikkerhed. Han er mere andre ord en meget sårbar siddende senator.

Ræset er ydermere interessant, fordi Heller har været vægelsindet i sin stemmeafgivelse i Senatet, når det kom til spørgsmålet om, hvorvidt ObamaCare skulle rulles tilbage eller ej. Taget i betragtning af, at sundhedspolitik er det vigtigste emne for de demokratiske vælgere ved dette midtvejsvalg, kan det godt være med til at gøre Heller arbejdsløs og sende Jacky Rosen i Senatet for Demokraterne.

North Dakota: Heidi Heitkamp (D) mod Kevin Cramer (R)

Apropos arbejdsløs. I North Dakota har vi umiddelbart det bedste bud på en senatsplads, som Republikanerne burde vinde ved dette års midtvejsvalg.

Den nuværende demokratiske senator Heidi Heitkamp – genialt navn - er på valg i en stat, som Donald Trump vandt med hele 36 procentpoint i 2016. Den demokratiske senator skal altså både få sin egen base samt en lang række uafhængige og konservative vælgere ud og stemme, hvis hun vil beholde sin plads.

Hvor svært denne balance er, så vi, da Heitkamp efter lang betænkningstid endte med at stemme imod Trumps nominerede højesteretsdommer Brett Kavanaugh. Et valg som basen bifaldt, men som næppe hjalp hendes chancer for at blive genvalgt blandt konservative vælgere.

Heitkamp er oppe imod en populær modstander i Kevin Cramer og meget tyder derfor på, at demokraten må finde sig et nyt arbejde efter nytår. I skrivende stund er hun bagud med mere end ti procentpoint i de vægtede målinger.

Florida: Ron DeSantis (R) mod Andrew Gillum (D)

Hvor meget det kan betyde, hvem der er guvernør i Florida, så vi som bekendt ved præsidentvalget i 2000. Og apropos præsidentvalg så får vi ved valgene i Florida også nogle indledende svar på, hvordan præsident Trumps præsidentperiode bliver modtaget i en afgørende svingstat. Husk at Trump kun vandt Florida med lidt over et procentpoint i 2016.

Republikaneren Ron DeSantis og demokraten Andrew Gillum kæmper om at afløse den populære guvernør Rick Scott, der (nok forgæves) kæmper om en plads i Senatet.

Gillum kan blive Floridas første sorte guvernør, og den første demokratiske guvernør i Florida i et kvartårhundrede. DeSantis har til gengæld slået benhårdt på sin loyalitet til præsident Trump. Blandt andet ved at udgive denne valgvideo, som nok er blandt dette valgårs mest mindeværdige indslag.