Efter svindelsag: Det skal være slut med satspuljen, mener flere politikere
Det er uacceptabelt, hvordan satspuljemidlerne eksekveres, mener både politikere og retsrevisorer.
Satspuljeordningen bør afskaffes i sin nuværende form.
Sådan lyder det fra flere sider, efter at det tirsdag kom frem, at 64-årige Anna Britta Troelsgaard Nielsen er mistænkt for at have udnyttet sin stilling som betroet medarbejder i Socialstyrelsen og svindlet sig til 111 millioner kroner af satspuljemidlerne.
Socialstyrelsen har desuden politianmeldt tre frivillige foreninger for svindel med satspuljemidler.
Det har fået både politikere og fagfolk til at træde frem og kritisere det nuværende system.
En del af kritikken går på den måde, som puljemidlerne finansieres på.
- Vi har været modstandere af satspuljekonstruktionen helt tilbage fra, da den startede, siger fungerende socialordfører hos Enhedslisten, Rasmus Vestergaard, til TV 2.
- Vi mener, at det er en grundlæggende forkert konstruktion, at man gennem en mindre regulering af overførselsindkomsterne – det er altså folkepensionen, dagpenge og kontanthjælpen – tager en del af de midler, som de egentlig skulle have haft og lægger dem over i satspuljen.
Når man samtidigt kan se, at der er enorme problemer med forvaltningen af midlerne, mener Rasmus Vestergaard, at der er behov for et nyt system.
Hos Dansk Folkeparti mener man heller ikke, at den nuværende finansiering af puljemidlerne er acceptabel.
- Vi ønsker, at vi får en anden finansiering, og at folke- og førtidspensionister bliver taget ud af ligningen. De finansierer faktisk halvdelen af satspuljen i dag. Derfor vil en del af det arbejde komme over på finansloven, siger René Christensen, finansordfører hos Dansk Folkeparti.
Mangler styring
Svindelsagen vækker også en tilbagevendende kritik af måden, som midlerne bliver administreret på.
Flere mener, at håndteringen simpelthen ikke er god nok.
En af dem er Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
- Det at administrere en række midler ud på det sociale område via puljeordninger medfører en stor del administration og giver en stor del usikkerhed omkring, hvilke projekter der kan videreføres.
- Puljer kan svindles, og det kan almindelige driftsmidler også, hvis man ikke har et tilstrækkeligt kontrolmiljø, siger Per Nikolaj Bukh til TV 2.
Også statsrevisorerne har gentagne gange advaret Folketinget og de skiftende ministre om, at arbejdsgangene i forbindelse med udbetaling af satspuljemidler burde blive forbedret.
- Vi har masser af gange peget på, at vi ikke kan være helt klare på, om de beløb, der bliver udbetalt, bliver brugt til det, de skal. Hvor er styringen henne? Det har vi eftersøgt. Hvor er den henne? sagde den nyslåede formand for Statsrevisorerne, Henrik Thorup fra Dansk Folkeparti.
Siden 2002 har rigsrevisionen syv gange gjort opmærksom på, at systemet var uoverskueligt.
- Det er jo deprimerende at skulle blive ved. Jeg ved ikke, hvad vi snart skal gøre, lød det fra Henrik Thorup.
Stadig efterlyst
Anna Britta Troelsgaard Nielsen er sigtet for at udnytte sin adgang til Socialstyrelsens satspuljemidler ved at have oprettet fiktive projekter og modtagere, hvorfra hun har overført store beløb til sin egen konto.
Det formodes, at svindlen har stået på i 16 år, og at det har kostet samfundet mindst 111 millioner kroner.
Foruden Anna Britta Troelsgaard Nielsen er to andre kvinder sigtet i sagen for hæleri.
Derudover er en fjerde person mistænkt og forventes at blive sigtet i sagen.
Anna Britta Troelsgaard Nielsen er fortsat på fri fod og er efterlyst internationalt.