Forbrugerne skal hjælpes af mærkat mod klimabelastning
Ekspert peger dog på udfordringer, hvis systemet med regeringens planlagte klimamærke skal være til at stole på.
Mærker for økologi. Mærker for fuldkorn. Mærker for Fair Trade og god etik. Og et med nøglehul.
Som forbruger er der noget at se til, når man fylder indkøbsvognen. Men nu foreslår regeringen yderligere et mærkat, så forbrugeren kan se, hvor klimabelastende de forskellige fødevarer er.
Sådan lyder et nyt forslag ifølge det nye klimaudspil, der ventes lanceret i den kommende uge.
- Vi ønsker, at forbrugerne får et redskab, når de står henne i supermarkedet, der kan hjælpe dem med at vurdere, hvor stor en klimabelastning, produktet har, siger klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til TV 2.
Ikke kun klimaspørgsmål er vigtigt
Forbrugerne får i mere end en forstand hænderne fulde, når de skal orientere sig i udvalget af fødevarer. Spørgsmålet er, om man kan gennemskue skoven af mærker på hylder og i køledisk.
Det mener klimaministeren dog godt, man kan.
- Der er mange faktorer i spil, når man skal købe fødevarer, og her får man så oplysninger om CO2-belastning også, siger Lars Christian Lilleholt.
Fra mejerigiganten Arla advarer direktør Jakob B. Knudsen dog imod at stirre sig blind udelukkende på spørgsmålet om klimabelastning og bæredygtighed.
- Sundhed er også et væsentligt tema, og derfor er det vigtigt ikke kun at fokusere på klimaspørgsmålet. Man må ikke sætte sundhedsspørgsmålet over styr i det her, understreger Arla-direktøren.
Foreløbig er der sat 24 millioner kroner af til såkaldte klimaadfærdsinitiativer. Udover den planlagte mærkeordning skal der også bruges ressourcer på undervisning og uddeles en Klimaets pris som anerkendelse af en indsats på området, der årligt skal gives til de bedste initiativer fra for eksempel kommuner, virksomheder, enkeltpersoner og NGO’er.
Tomater er en udfordring
Klimaministeren er dog opmærksom på, at det drejer sig om at få detailhandlen med, hvis det nye mærkat skal lykkes. Indsatsen skal derfor omfatte et partnerskab med dagligvarebutikker.
- Jeg vil gå i dialog med de store detailhandelskæder, slagterier og andre fødevareproducenter for at få en dialog om, hvordan vi får det her indrettet på en måde, så klimamærket kommer til at fungere, siger ministeren.
En af udfordringer kan være, at noget så simpelt som en tomat ændrer klimabelastningsværdi alt efter tidpunktet på sæsonen.
En drivhusproduceret dansk tomat fra vinterhalvåret er ikke så "grøn" som en solmoden spansk tomat, der er fløjet ind fra en producent i Andalusien. Men en dansk tomat, der er modnet af sommersolen, er selvsagt på den grønneste gren, når det kommer til minimal klimabelastning.
Hos Landbrug & Fødevarer peger man på, at der også er andre faktorer i spil.
- Det kan være nødvendigt at holde klimaeffekten op imod, hvad næringsindholdet er i produktet, siger Morten Høyer, direktør i Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse.
Hos Landbrug & Fødevarer byder man det nye forslag velkommen.
Men den nye mærkningsordning kommer ikke uden udfordringer, påpeger erhvervsorganisationen.
- Det kan være nødvendigt at holde klimaeffekten op imod, hvad næringsindholdet er i produktet.
Det kan jo være, at en flaske sodavand har en meget lav klimabelastning, men det er jo ikke et produkt, man kan leve af, siger Morten Høyer, direktør i Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse.
Det samme siger professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet, der til daglig er medlem af Klimapanelet.
- Udfordringen er at lave et system, man kan stole på. Men der er ingen tvivl om, at der for fremtiden skal produceres anderledes, siger hun til TV 2.