Politik

Løkke vil bygge en ø i København – her er nogle af udfordringerne

Der er blandt andet frygt for, at projektet til 20 milliarder kroner kan blive dyrere, og at regningen kan blive sendt videre til skatteyderne.

En ny ø kaldet Lynetteholmen med plads til 35.000 beboere, en havnetunnel og en forlængelse af metrolinjen fra Københavns Nordhavn.

Sådan lyder nogle af hovedpunkterne i en stor plan for byfornyelse af København, som regeringen og Københavns overborgmester Frank Jensen (S) fredag har præsenteret.

Der er dog lang vej igen, før hele projektet til en anslået pris på 20 milliarder kroner står klar, og meget kan nå at komplicere det undervejs. 

TV 2 har derfor samlet et overblik over nogle af udfordringerne. 

Her kan du først få et overblik over planerne:

Lyneteholmen - Fakta

Er der politisk opbakning?

Den såkaldte principaftale, der er planen, som regeringen og overborgmester Frank Jensen (S) har indgået, skal godkendes flere steder, før den kan blive ført ud i livet. Det drejer sig om Folketinget, Københavns Borgerrepræsentation og Frederiksberg Kommune, og her kan der opstå problemer.

På Christiansborg tegner der sig et flertal, da Socialdemokratiet umiddelbart er positivt indstillet. Dansk Folkeparti vil hverken siger ja eller nej, men kræver bedre klarhed over finansieringen.

Historien viser, at det kan gå galt

John Andersen, professor ved Roskilde Universitetscenter

I Københavns Borgerrepræsentation siger Enhedslisten ja til den nye ø, men nej til havnetunnelen, da partiet frygter mere trafik. Radikale Venstre er også skeptisk over for havnetunnelen, som borgerrepræsentationen længe ikke har kunnet enes om. Der kan dog dannes flertal uden de to partier.

Frederiksberg Kommune skal godkende metrodelen. Det skyldes, at kommunen er medejer af Metroselskabet.

Hvornår er det klar?

De første af de cirka 20.000 boliger på Lynetteholmen skal efter planen være klar i 2035, men byudviklingen forventes først endeligt afsluttet i 2070. Den nye ø har altså lange udsigter.

Det er usikkert, hvornår metro og havnetunnel er klar. Overborgmester Frank Jensen siger til TV 2, at 20 år for havnetunnelen er et bud.

Før byggeriet på Lynetteholmen sættes i gang, skal det også afklares, om Biofoa A/S er interesseret i at flytte sit renseanlæg på Refshaløen på Amager. Formålet er at bruge grunden i forbindelse med etableringen af den nye ø, men det står ikke klart, hvad der sker, hvis Biofos A/S siger nej.

KORT - NYT - Lynetteholmen

Havnetunnelen (orange) skal gå fra Nordhavn til Lynetteholmen. Den videre linjeføring (gul) skal lede trafikken til Øresundsmotorvejen via en tunnel. To løsninger er i spil. Metroen skal forlænges fra Nordhavn og skal også føres under vandet.

Holder finansieringen?

Den samlede regning løber ifølge parterne op i 20 milliarder kroner, men regeringen og Frank Jensen forventer ikke, at skatteyderne skal holde for. De siger, at salg af grunde vil finansiere projektet.

Store byggeprojekter er før blevet langt dyrere end antaget, og i et boligmarked, der går op og ned, er det heller ikke givet, at grundene på den nye ø vil være lige så indbringende som forventet.

De 20.000 boliger skal bygges på en ø umiddelbart nord for Refshaløen på Amager.

Dansk Folkeparti føler sig ikke overbevist om, at finansieringen holder og frygter, at andre projekter rundt om i landet kan lide under det. John Andersen, der er professor ved Roskilde Universitetscenter i områderne plan, by og proces, er heller ikke overbevist.

- Historien viser, at det kan gå galt. Det kan være, at forudsætningerne ikke holder, siger John Andersen.

Det fremgår ikke klart, hvem der skal dække eventuelle prisstigninger, men Lars Løkke Rasmussen slår over for TV 2 fast, at finansieringen holder.

- Det kommer ikke til at gå ud over skatteyderne. Det klare udgangspunkt er, at det skal finansiere sig selv, siger han.

Planen er også, at bilisterne skal betale for at køre igennem havnetunnelen, hvor meget vides ikke.

Hvad siger undersøgelserne?

Byggeriet af havnetunnel og metro kræver forundersøgelser. En sådan er allerede i gang for havnetunnelen og den videre linjeføring over Amager mod Øresundsmotorvejen. Der igangsættes en ny for metroen, og begge forventes færdige i slutningen af 2019.

Med den tidshorisont er man også nødt til at tage fat mange andre steder

Niels Agerholm, trafikforsker

Når de er klar, skal finansieringen genberegnes.

Løser det problemerne?

Formålet med det store projekt er blandt andet at afhjælpe den store efterspørgsel efter boliger i København, som forventes at få 100.000 nye indbyggere de næste ti år. I det lys er 20.000 nye boliger frem mod 2070 langt fra nok.

- Det er en god idé at bygge nogle flere boliger, og det er også en god ide at langtidsplanlægge det. Men der kommer masser af nye københavnere de kommende år, så det her tager kun brodden af stigningerne, siger Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank, til TV 2.

Havnetunnelen og den videre linjeføring mod Øresundsmotorvejen skal afhjælpe den store trængsel i København, men ifølge trafikforsker Niels Agerholm fra Aalborg Universitet løser det på ingen måde problemerne her og nu.

- Med den tidshorisont er man nødt til at tage fat mange andre steder også for at imødekomme behovet for både boliger og infrastruktur i København, siger han til TV 2.

Det tredje formål er klimasikring af København i tilfælde af eksempelvis stormflod. Ifølge partene vil den nye ø udgøre en form for dæmning, men i aftaleteksten står der kun, at Lynetteholmen "kan udgøre et væsentligt element i klimasikringen". Det er dermed næppe en fuld løsning.

Den nye ø skal ligge ved indsejlingen til Københavns Havn.

Hvem vil investere?

Det er et statsligt og kommunalt selskab, der skal stå bag etableringen af den nye ø, men pensionskasser skal også ind over som investorer. Spørgsmålet er, om de vil det. PFA er bestemt ikke afvisende.

- I PFA vil vi med stor interesse se på de udviklings- og investeringsmuligheder, der bliver på Refshaleøen og på Lynetteholmen i nyt boligbyggeri, siger Michael Bruhn, ejendomsdirektør i PFA, til TV 2.

Spørgsmålet er også om danskere i den lavere ende af indkomstskalaen får råd til at bo på Lynetteholmen.

Parterne har på forhånd aftalt, at en fjerdedel af byggeriet skal være alment, men det vides ikke, hvordan priserne på det øvrige byggeri bliver. For at det skal være attraktivt for pensionskasser at investere i, skal der formentlig være mulighed for at sælge boligerne med et pænt afkast.

GALLERI: Klik herunder for at se billeder af projektet: