Politik

SF vil med i regering

SF har forholdt sig i ro under den seneste tids uro i rød blok, men nu blander partiet sig. Situationen er meget fastlåst, lyder det.

Socialdemokratiets plan om at gå alene i regering efter næste valg, hvis der er flertal bag Mette Frederiksen, holder ikke.

Det mener SF, der på dagen for Folketingets åbningsdebat siger, at flere partier skal med ind i varmen.

- Vi opfordrer til en rød-grøn flerpartiregering, og det gør vi, fordi vi tror, det vil gøre det lettere at vælte Lars Løkke Rasmussen, siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, til TV 2.

- Tag SF med og tag eventuelt andre partier med. For det handler om, at vi skal have skabt en ny retning og ny politik for Danmark, lyder opfordringen til Mette Frederiksen.

Kaos i rød blok

Siden Socialdemokratiet i begyndelsen af juni meddelte, at partiet går til valg på en ren S-regering, har der været uro i rød blok.

Jeg tror, regeringen kan blive mere levedygtig, hvis SF også er med

Pia Olsen Dyhr

Alternativets Uffe Elbæk har meldt sig selv på banen som statsministerkandidat og sagt, at han ikke vil pege på Mette Frederiksen. Enhedslistens Pernille Skipper vil også være statsminister, og Radikale Venstre kræver en skriftlig garanti for, at Dansk Folkeparti bliver holdt uden for indflydelse på blandt andet udlændingeområdet, hvis partiet skal støtte Mette Frederiksen.

Tilbage har SF indtil nu stået som den artige elev, der ikke har skabt postyr i den røde klasse. Men nu mener Pia Olsen Dyhr, at det er på tide at blande sig.

- Man må jo sige, at situationen er meget fastlåst lige nu i rød blok. Den er lidt præget af noget tumult, og jeg synes, der er mange statsministerkandidater. Jeg tror, vi har brug for noget mere samling, siger SF-formanden.

Overblik: Partiernes statsministerkandidater og krav

Seks statsministerkandidater har indtil videre meldt sig til det kommende folketingsvalg.

Venstre

Venstre

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen.

Vil fortsætte regeringssamarbejdet med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, men har samtidig åbnet for at gå i regering med Dansk Folkeparti.

- Det er på tide at anerkende Dansk Folkeparti som et parti, der er lige så klar til at sidde i regering som andre partier, har Kristian Jensen sagt til Politiken.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkeparti

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Vil fortsætte regeringssamarbejdet med Venstre og Liberal Alliance, men er også klar til at skifte Liberal Alliance ud med Dansk Folkeparti.

- Konservative er stærke nok til at sidde i en borgerlig regering, uanset hvordan kombinationen så er, siger partileder Søren Pape Poulsen til Politiken.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix

Liberal Alliance

Liberal Alliance

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Går til valg med et ønske om at fortsætte i regeringen med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Er der ikke flertal for det, har partileder Anders Samuelsen dog også åbnet op for at indlemme Dansk Folkeparti i en flertalsregering.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Tariq Mikkel Khan / Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Partiformand Kristian Thulesen Dahl gav i juni 2018 udtryk for, at Dansk Folkeparti var klar til at gå i regering med Venstre efter næste valg. Siden nytår er Dansk Folkeparti dog gået markant tilbage i meningsmålingerne, og i marts 2019 fortalte Kristian Thulesen Dahl, at Dansk Folkeparti skal op på mindst 17 procent af stemmerne for at gå i regering. Noget lignende sagde han også forud for meldingen i juni 2018.

Dansk Folkeparti ønsker at sætte Liberal Alliance uden for indflydelse på eksempelvis skattepolitikken.

Ultimative krav: Dansk Folkeparti kræver, at den midlertidige grænsekontrol opretholdes.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

Grundet uenigheder om udlændingepolitikken har Socialdemokratiet meldt ud, at de ønsker at danne en ren S-regering. Dermed brydes årtiers lange tradition for regeringssamarbejde med Radikale Venstre.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

SF

SF

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

SF peger på Mette Frederiksen som statsminister og er klar på at indgå i en regering ledet af hende. Er det parti i rød blok, der har forholdt sig mest i ro.

Ultimative krav: SF kræver, at der indføres minimumsnormeringer i daginstitutioner, så der er mindst én voksen til tre børn i vuggestuer og mindst én voksen til seks børn i børnehaver, hvis de skal lægge mandater til en regering ledet af Mette Frederiksen. Samtidig skal den socialdemokratiske formand afskaffe det omdiskuterede kontanthjælpsloft, hvis hun vil have SF's støtte. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at SF også vil stemme for et mistillidsvotum til Mette Frederiksen og dermed vælte hende. 

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Scanpix Denmark

Radikale Venstre

Radikale Venstre

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

Radikale Venstre peger på Mette Frederiksen som statsminister, men er et af de partier i rød blok, der skaber flest problemer for Socialdemokratiet. Støtten til Mette Frederiksen er betinget af, at flere ultimative krav opfyldes.

Ultimative krav: For at støtte Mette Frederiksen kræver Radikale Venstre, at hun garanterer en politik uafhængig af Dansk Folkeparti. Det er ligeledes et krav fra Radikale Venstre, at en kommende regering ikke er afhængig af mandater fra Stram Kurs

Morten Østergaards parti har også gjort det klart, at Mette Frederiksen skal indgå en skriftlig aftale med indrømmelser på en række politikområder. Det afviser Socialdemokratiet.

Østergaard har derudover fremsat et krav om, at dele af det såkaldte paradigmeskifte skal rulles tilbage efter valget, mere EU og en økonomisk plan, der øger råderummet. Sker det ikke, er han klar til at fælde Mette Frederiksen ved en mistillidsafstemning, skriver Berlingske.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix

Enhedslisten

Enhedslisten

Statsministerkandidat: Pernille Skipper (Ø).

Enhedslisten peger i udgangspunktet på deres egen politiske ordfører, Pernille Skipper, men vil ikke afvise at pege på Mette Frederiksen (S) som plan B. Det kan eksempelvis blive aktuelt, hvis ikke Enhedslisten, Alternativet og SF tilsammen bliver større end Socialdemokratiet efter næste valg, og det er der ifølge meningsmålingerne ikke så meget, der tyder på.

Ultimative krav: Enhedslisten er modstander af store dele af Radikale Venstres økonomiske politik - blandt andet ønsket om flere reformer. Derfor kræver Enhedslisten "en indikator for en ny og mere solidarisk retning for den økonomiske politik". Vil Mette Frederiksen (S) ikke give det under regeringsforhandlingerne, vil Enhedslisten udtrykke mistillid og forhindre regeringsdannelsen.

Enhedslisten vil i det hele taget kun indgå i det parlamentariske grundlag for en regering, hvis den har givet konkrete tilsagn om en mere solidarisk, grøn og humanistisk politik indenfor de fire områder: Velfærd, fattigdomsbekæmpelse og lighed, klima og udlændinge/integration.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Alternativet

Alternativet

Statsministerkandidat: Uffe Elbæk (Å).

Alternativet peger på deres egen politiske leder, Uffe Elbæk, som statsminister og vil ikke pege på andre.

Ultimative krav: Ingen, men partiet vil ikke støtte en regering, der fortsætter den nuværende udlændingepolitik.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Nye Borgerlige

Nye Borgerlige

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V) / Pernille Vermund (NB).

Nye Borgerlige står ifølge flere meningsmålinger til at komme i Folketinget efter næste valg. Partiet peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, men han skal opfylde tre ufraviglige krav. Bliver kravene ikke imødekommet, peger Nye Borgerlige på Pernille Vermund som statsminister.

Ultimative krav: Nye Borgerlige kalder selv sine krav for "ufravigelige". De drejer sig om asylstop, selvforsørgelse for udlændinge og udvisning af kriminelle udlændinge. Nye Borgerlige er klar til at stemme for et mistillidsvotum til Mette Frederiksen og vil undlade at stemme, hvis rød blok fremsætter et mod Lars Løkke Rasmussen, såfremt kravene ikke indfries. Det kan både være med til at fælde og redde Lars Løkke Rasmussen afhængig af mandatfordelingen.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

Kristendemokraterne

Kristendemokraterne

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V)

Peger på en borgerlig statsminister, fordi partiet bygger på ”klassiske borgerlige værdier”. Men vil kræve indrømmelser på udlændingepolitikken til gengæld for støtten.

- Hvor vi møder mennesker og knuselsker dem i Folketinget, i stedet for at vi tæller, hvor mange vi kan slippe af med, som partiformand Stig Grenov har forklaret det.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Ifølge Riskær bør Lars Løkke Rasmussen som siddende statsminister have ”førsteret til at se, om han kan fortsætte sin regering”. Umiddelbart stiller Riskær ikke ultimative krav, men han har en række forslag om vidtgående reformer af det danske samfund. Blandt andet en stor omlægning af skattesystemet.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Stram Kurs

Stram Kurs

Statsministerkandidat: Rasmus Paludan.

Stram Kurs peger på partiets egen leder, Rasmus Paludan, som statsminister. Den yderligtgående islamkritiker afviser, at han vil være med til at bringe Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S) til magten.

Stram Kurs vil blandet andet forbyde islam som religion og udvise 500.000 personer med ikke-vestlig baggrund inden for et år. Kravene er ikke formuleret som ultimative.

Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

Regering mere levedygtig med SF

Hun mener, at en etparti-regering, som Socialdemokratiet foreslår, vil få det ”rigtig svært” og henviser til, at den rene V-regering i slutningen af 2016 måtte tage Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti med, fordi den var kørt fast og ikke kunne få sin politik igennem.

Det samme forudser hun, kan ske for en ren S-regering.

- Jeg tror, den kan blive mere levedygtig, hvis SF også er med, siger hun.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, er helt uenig. Han vil ikke have SF med i en regering ledet af Mette Frederiksen og afviser, at det vil gøre regeringen mere levedygtig.

- Vi ser ikke på det på den måde. Vi tror tværtimod, at en ren socialdemokratisk regering vil være mest manøvredygtig og mest handlekraftig, siger Nicolai Wammen til TV 2.

Han understreger dog, at Socialdemokratiet generelt har et godt samarbejde med SF og roser samtidig partiet for ønsket om at tage regeringsansvar.

Stor ballade sidst SF var i regering

SF var sidst i regering fra 2011 til begyndelsen af 2014. Det var sammen med Socialdemokratiet og Radikale Venstre, men SF trak sig efter stor intern ballade i forbindelse med salget af det statsejede energiselskab Dong Energy til Goldman Sachs.

Forud var gået en regeringstid, hvor SF ikke fik meget af sin politik igennem, og hvor de nuværende socialdemokratiske folketingsmedlemmer Mattias Tesfaye og Jesper Petersen forlod partiet.

SF er klemt, og de prøver at vriste sig ud af rollen som den pæne lillesøster, der ikke laver ballade

Anders Langballe, politisk redaktør på TV 2

Pia Olsen Dyhr var selv minister i den tumultariske tid frem til 2014, men hun siger, at SF er blevet klogere. Trods opfordringen til Mette Frederiksen vil partiet dog kun med i en regering, hvis ”det politiske grundlag er rigtigt,” som hun selv formulerer det.

Men hvad betyder det så?

Krav om udlændinge og kontanthjælp

SF har formuleret en række forhandlingskrav, hvor partiet vil have indrømmelser. Det gælder både, hvis Pia Olsens Dyhrs tropper skal i regering, og hvis de skal støtte en ren S-regering.

Her er nogle af SF's forhandlingskrav

  • En afskaffelse af kontanthjælpsloftet.
  • En "ro på-reform", der blandt andet skal forhindre stress.
  • Et opgør med tests, "karakterræs" og "præstationskulturen" i uddannelsessystemet.
  • En bindende klimalov, der reducerer CO2-udslippet med 60 procent inden 2030.
  • Danmark skal igen modtage kvoteflygtninge.
  • En øget dansk udviklingsbistand.
  • At Danmark arbejder for et "nyt humant, solidarisk og effektivt europæisk asylsystem".
  • En offentlighedslov, "som styrker fri og kritisk presse".

Et af forhandlingskravene er, at Danmark igen skal tage imod FN’s kvoteflygtninge, men her har Socialdemokratiet så sent som i dag bakket op om regeringens nej i 2018.

Et andet – og det vigtigste for SF - går på en afskaffelse af det omdiskuterede kontanthjælpsloft, som partiet har kritiseret for at skabe fattigdom. Hvis ikke en ny regering vil afskaffe det, bliver den slet ikke støttet af SF. Det har Pia Olsen Dyhr tidligere sagt til TV 2, og torsdag gentog SF-formanden fra Folketingets talerstol, at hun er klar til at vælte Mette Frederiksen, hvis ikke dette krav opfyldes.

Socialdemokratiet vil imidlertid ikke love at afskaffe kontanthjælpsloftet. Oppositionens største parti vil i stedet nedsætte en såkaldt ydelseskommission efter valget. Den skal komme med bud på, hvordan de sociale ydelser skal skrues sammen fremover. Først derefter vil Socialdemokratiet tage stilling til kontanthjælpsloftet.

Langballe: SF er klemt

Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, siger, at hans parti helst vil arbejde sammen med rød blok, når det gælder klima og velfærd, men at partiet på udlændingeområdet hellere vil lege med de blå.

Ifølge TV 2s politiske redaktør, Anders Langballe, understreger det SF’s problem.

- SF er klemt, og de prøver at vriste sig ud af rollen som den pæne lillesøster, der ikke laver ballade. Men problemet for dem er, at de bliver hældt ned ad brættet, fordi Socialdemokratiet har lagt sig fast på en strategi, og den kommer de ikke til at fravige her og nu, siger Anders Langballe.

Det kommende folketingsvalg skal senest være afholdt i juni 2019.