Politik

Løkke har travlt med at fremhæve regeringens resultater - her er alt det, han IKKE har leveret på

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under Folketingets afslutningsdebat på Christiansborg i København, onsdag den 30. maj 2018. Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

ANALYSE: En gennemgang af regeringsgrundlaget viser, at Løkke på en lang række områder ikke har kunnet få gennemført sin politik. Få overblikket her

Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde tirsdag fra Folketingets talerstol det, som han selv og tidligere statsministre stort set altid gør, når de første tirsdag i oktober åbner Folketinget: Han roste regeringens resultater. Han fremhævede, hvor godt det går i Danmark, og at hans regering er en del af årsagen.

Løkkes liste var lang: Siden valget er der kommet flere i arbejde. Færre er på kontanthjælp. Danskerne har fået flere penge mellem hænderne. Skatter er blevet sænket. Det kan bedre betale sig at arbejde. Der er afsat flere penge til sundhedsvæsnet, børnehaver, skoler og ældreplejen. 

Dén grundfortælling - at regeringen er en succes, der har gennemført politik, som har gjort danskerne rigere og velfærden bedre - kommer vælgerne til at høre igen og igen fra statsministeren og resten af regeringen frem mod valget. Og garanteret også, når Folketingets traditionsrige åbningsdebat finder sted torsdag. 

Men dét er ikke hele historien om, hvordan denne regering har klaret sig. Langt fra. 

Jeg har gennemgået det 86 sider lange regeringsgrundlag, som Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti præsenterede i november 2016. Og den gennemgang viser, at en lang række af regeringens erklærede mærkesager ikke er blevet til virkelighed. Det talte Løkke (naturligt nok) ikke om i sin sidste åbningstale inden valget - men det bør være en del af den samlede vurdering af, om VLAK-regeringen har været en succes eller det modsatte. Derfor er her et overblik: 

En lang række af regeringens erklærede mærkesager er ikke blevet til virkelighed. Det talte Løkke (naturligt nok) ikke om

TOPSKATTEN

Spørgsmålet om en sænkelse af topskatten har fyldt meget i den politiske debat siden valget i 2015. Uenigheden om netop dét spørgsmål i blå blok var den direkte anledning til, at Lars Løkke i efteråret 2016 inviterede LA og K med i regering. I VLAK's regeringsgrundlag står der følgende om topskatten:

- Regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæftigelse. Regeringen vil til brug for forhandlingerne om JobReform II fremlægge forslag, der markant mindsker antallet af danskere, der betaler topskat.

Dansk Folkeparti har - sammen med oppositionen - i hele valgperioden afvist at ville lægge stemmer til lettelser af topskatten. Og i sommeren 2017 tog regeringen konsekvensen af den parlamentariske virkelighed og besluttede sig for alligevel ikke at fremlægge et skatteudspil med lettelser af topskatten. 

PENSIONSALDEREN

Danskerne lever længere og længere – og der er derfor behov for at hæve pensionsalderen hurtigere end hidtil aftalt, mener VLAK-regeringen, der skrev følgende i regeringsgrundlaget:

- Det er glædeligt, at danskerne lever længere end forudsat, men det betyder også, at reguleringen af aldersgrænserne er kommet bagud. Enhver ansvarlig regering må tage bestik af situationen, når levetiden stiger. Regeringen vil med afsæt i udspillet DK2025 – Et stærkere Danmark komme med et nyt oplæg om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi vil bede dem, der kan, om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet.

Men også her sagde Dansk Folkeparti og oppositionen (med undtagelse af Radikale Venstre) nej, og i maj 2017 tog Løkke derfor konsekvensen og opgav at få vedtaget en aftale, der hævede pensionsalderen mere end hidtil aftalt.

SALG AF TV 2

I årtier har borgerlige regeringer haft et ønske om at sælge det statsejede TV 2. Og da det nuværende medieforlig udløber ved udgangen af 2018, slog VLAK-regeringen i sit regeringsgrundlag fast, at nu skulle det være. I regeringsgrundlaget står:

- Regeringen ønsker at privatisere TV 2. Forberedelse af en privatisering af TV 2 vil blive påbegyndt i 2017, så privatiseringen kan ske, efter den nuværende mediepolitiske aftale for 2015-2018 udløber.

Men også her satte Dansk Folkeparti – som ellers tidligere også har udtrykt ønske om et salg af TV 2 – foden ned og blokerede for regeringens planer. Og et salg af TV 2 blev derfor ikke en del af den medieaftale, som regeringen og DF indgik i juni.

OFFENTLIG VÆKST

Spørgsmålet om, hvor meget den offentlige sektor skal vokse, har været et centralt diskussionsemne i dansk politik længe. Forud for seneste folketingsvalg argumenterede Venstre og Konservative for, at den offentlige sektor ikke skulle vokse (dét, som Løkke tidligere har kaldt nulvækst), mens Liberal Alliance direkte gik til valg på, at den offentlige sektor skulle være mindre.

I regeringsgrundlaget ændrede de tre partier dog deres målsætninger, således at målet nu var en begrænset vækst på 0,3 procent om året i de offentlige udgifter:

- Et mål om en årlig basis realvækst i det offentlige forbrug på i udgangspunkt 0,3 procent om året inden for rammen af et faldende udgiftstryk, som der står i regeringsgrundlaget.

Men dét mål har regeringen vist sig ikke at kunne leve op til. I 2017 var væksten i det offentlige forbrug 0,5 procent. Og i år ventes det tal ifølge Indenrigs- og Økonomiministeriet at stige til 1,0 procent.

Dansk Folkeparti har argumenteret for, at der er behov for en offentlig vækst på 0,65 procent årligt frem mod 2025 for at sikre det nuværende velfærdsniveau i takt med, at befolkningen bliver ældre.

POLITISKOLEN

I regeringsgrundlaget står:

- Regeringen vil placere den nye politiskole i Herning. En nybygget politiskole imødekommer politiets fremtidige behov, og placeringen i Herning bidrager til en bedre balance mellem landsdelene.

Men både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviste den idé. Under forhandlingerne i efteråret 2016 og foråret 2017 krævede de to partier, at politiskolen i stedet skulle placeres i en af de eksisterende bygninger, som en række jyske kommuner - men ikke Herning - havde budt ind med. Nybyggeri ville både blive for dyrt og tage for lang tid at få færdiggjort, lød argumentet fra de to partier.

I januar 2017 bøjede regeringen sig for kravet og meddelte, at skolen vil blive placeret i en eksisterende bygning i Vejle i stedet.

SU-REFORM

I efteråret 2016 fremlagde den daværende V-regering et forslag til en reform af SU-systemet. Et forslag, som blandt andet indebar, at SU-stipendiet skulle reduceres med 20 procent, og at der i stedet skulle indføres rentefrie lån. Forhandlingerne nåede dog ikke at blive færdige, inden LA og K blev en del af regeringen – og i VLAK-regeringsgrundlaget blev ønsket om en SU-reform også nedskrevet:

- Det danske SU-system er i international sammenhæng meget generøst. Det er derfor muligt at tilpasse SU’en til niveauet i andre lande og samtidig fastholde, at alle har gode muligheder for at uddanne sig. […] Regeringen vil med afsæt i udspillet Et stærkere Danmark – Et mere robust SU-system fremlægge et udspil til en omlægning af SU’en.

VLAK-regeringen har dog endnu ikke fremlagt det udspil, de lagde op til i regeringsgrundlaget, og tidligere på året udtalte Liberal Alliances uddannelsesordfører, Henrik Dahl, at idéen om en SU-reform inden valget nu var droppet.

- Der kan ikke laves en reform på denne side af valget. Der er ingen - som i ingen - på Christiansborg, der har lyst til at træffe kontroversielle og store beslutninger så tæt på et valg, sagde han til Børsen.

Til avisen sagde finansminister Kristian Jensen dog i samme ombæring, at det stadig var hans ambition at omlægge SU’en i denne valgperiode.

Men selv hvis regeringen beslutter sig for at fremlægge et SU-udspil inden valget, ser det ud til at blive særdeles svært at få et flertal i Folketinget til at støtte en aftale.

- Vi ser ikke noget behov for at ændre SU-systemet, har det lydt fra DF's uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl. Han tilføjede ved den lejlighed:

- Hvis man kommer med et udspil, ender det jo nok som et valgudspil, fordi man ikke regner med at komme nogen vegne inden. Og det er da også meget realistisk, at der ikke kommer til at ske det store.

ØGE BESKÆFTIGELSEN MED MINDST 55.000

En af VLAK-regeringens vigtigste overordnede målsætninger er at øge det såkaldte arbejdsudbud (den samlede arbejdsindsats som et lands befolkning ønsker at yde) markant. Det formuleres sådan her i regeringsgrundlaget:

- Et mål om at føre en politik, der øger beskæftigelsen med 55.000-60.000 personer og løfter velstanden med 80 milliarder kroner.

Men regeringen er meget langt fra at kunne leve op til den målsætning, og i februar 2018 kunne Jyllands-Posten afdække, hvordan de aftaler, regeringen har indgået, samlet set faktisk har svækket beskæftigelsen en smule.

- Det ser helt urealistisk ud at nå målsætningen, lød det i den forbindelse fra professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.

Det var især en stor skatteaftale med markante lettelser (blandt andet af topskatten), en hævelse af pensionsalderen og en SU-reform, der skulle bidrage til at øge beskæftigelsen markant, og som beskrevet ovenfor er de aftaler altså ikke blevet til virkelighed.