Personer fra 12 lande skal lettere kunne få arbejde i Danmark
Hver tiende virksomhed må ifølge DI sige nej til ordrer på grund af manglende arbejdskraft. Regeringen er klar med udspil, der skal løse problemet.
Mexicanere, russere og indere vil i fremtiden have lettere ved at få dansk opholdstilladelse.
I hvert fald hvis det står til den danske regering, der onsdag præsenterer et udspil om udenlandsk arbejdskraft, som TV 2 har set. En af hovedpointerne i udspillet er, at det skal være lettere for danske virksomheder at tiltrække udlændinge.
Det skal ske ved at sænke den såkaldte beløbsgrænse fra de 30 lande, som Danmark handler mest med.
Beløbsgrænsen betyder, at personer fra lande uden for EU skal tjene mindst 418.000 kroner om året for at kunne få arbejdstilladelse i Danmark.
Af de udvalgte 30 lande er 12 ikke-EU-lande. For disse landes borgere skal man fremover allerede kunne få arbejdstilladelse, hvis man har en minimumsløn på 330.000 kroner om året.
Ønsket ligger i forlængelse af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tale ved Folketingets åbning tirsdag, hvor han slog fast, at det skal være lettere at tiltrække medarbejdere fra lande, som vi i forvejen har stærke økonomiske bånd til:
- Danske virksomheder skal have den kvalificerede arbejdskraft, de mangler – uden at vi åbner døren for dem, vi ikke har brug for. Vi skal give virksomhederne ordentlige vilkår, sagde statsministeren.
Beløbsgrænsen er ikke det eneste, som regeringen vil justere. Blandt andet vil man også ophæve kravet om, at udenlandske medarbejdere fra ikke-EU-lande – også ved korte ophold i Danmark – skal have deres løn via en dansk bankkonto.
Støjberg: - Lande som vi kender
Ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er udspillet et forsøg på at smidiggøre reglerne og imødekomme danske virksomheders mangel på arbejdskraft.
- Det er nødvendigt, at der kommer udlændinge hertil, der udfører et stykke arbejde. Når de har udført det, så rejser de hjem igen. Det er lande, vi kender rigtig godt, og lande, som virksomhederne kender rigtig godt, siger hun.
Kan du ikke være en lige så dygtig ingeniør, hvis du kommer fra Tunesien, som hvis du kommer fra Canada?
- Jo, og hvis man kommer fra Tunesien, så skal man bare tjene lidt mere (418.000 kroner årligt, red.).
Er det ikke at diskriminere?
- Nej, man må godt sige, at der er forskel på, hvor man kommer fra, siger Inger Støjberg.
Tilfredshed i DI - klart nej fra S
I Dansk Industri (DI), der er en arbejdsgiverforening for omkring 10.000 danske virksomheder, er der tilfredshed at spore.
- Hver tiende virksomhed må simpelthen sige nej til ordrer, fordi de mangler medarbejdere. Så går vi glip af jobs, og vi går glip af velstand, siger direktør i DI, Karsten Dybvad.
Han afviser, at en lettere adgang for udenlandske arbejdere forhindrer danske borgere i få de samme jobs.
- Vi gør alt, hvad vi kan, for at tage flere danske medarbejdere ind, men den danske arbejdskraft er der ikke i dag, og vi skulle nødig lade alle ordrene gå forbi os. Derfor skal vi tiltrække nogle medarbejdere fra udlandet, indtil vi har uddannet danske medarbejdere med de rigtige kvalifikationer, siger Karsten Dybvad.
Tidligere i dag var Socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen, skeptisk over for at åbne arbejdsmarkedet op for folk fra lande uden for EU:
- Det er uendeligt kortsigtet at ændre på Danmarks udlændingepolitik, fordi der er nogle danske virksomheder, der mangler arbejdskraft. Så må vi uddanne vores egne til at bestride de jobs, siger hun og fortsætter:
- Det dér med systematisk at åbne op for faglærte lønmodtagere fra tredjeverdenslande, det bliver et klart nej tak fra vores side.