Politik

Venstre-borgmestre er klar til at tage imod flere flygtninge

Som det eneste land i verden lukkede Danmark sidste år ned for at modtage såkaldte kvoteflygtninge. Ministeren beslutter snart, om der skal åbnes igen

Flere Venstre-borgmestre melder om fornyet overskud og mod på at modtage flere flygtninge.

Det viser en rundspørge, DR har lavet til 17 af regeringspartiets borgmestre. TV 2 har talt med flere af dem.

- Vi har haft et pusterum, siger Venstre-borgmester Hans Ejnar Bertelsen fra Morsø med henvisning til den pause fra kvoteflygtninge, regeringen besluttede at tage sidste år. 

- Nu er vi nede på et niveau, hvor vi kan integrere dem, hvis regeringen beslutter, at vi skal have kvoteflygtninge igen. Så jeg er parat, siger han til TV 2.

Samme toner lyder fra København.

Hvad er kvoteflygtning?

  • Kvoteflygtninge er flygtninge, der befinder sig uden for Danmark. De bliver genbosat i Danmark efter aftale med FN-systemet eller lignende international organisation.
  • Siden 1978 har regeringen og Folketinget hvert år afsat et beløb på finansloven til en flygtningekvote. Fra 1989 til 2005 var den kvote 500 flygtninge om året.
  • I 2005 blev ordningen gjort mere fleksibel, så danske myndigheder inden for en treårig periode skulle fordele 1500 pladser.
  • Derfor stod Danmark til i 2018 at skulle tage imod 1500 flygtninge, hvis ikke lovgivningen blev ændret sidste år.

- Det er ikke sådan, vi sidder og keder os, men når det kommer til lige nøjagtigt flygtninge, så kan vi konstatere, at det faktisk går rigtig godt, siger integrationsborgmester Cecilia Lonning Skovgaard (V).

Men når du har overskud til flere kvoteflygtninge, som jo er nogle af de mest sårbare, er det så ikke din pligt at råbe op til ministeren og sige, at nu er det på tide, at Danmark åbner op igen?

- Jo. Og det er jo så også det, jeg gør, ved at komme med denne her udmelding, siger hun til TV 2.

For mig er det et moralsk spørgsmål. Jeg vil gerne gøre et humanitært arbejde

Thomas Andresen (V), borgmester i Aabenraa

Kontroversiel lov gør det til Støjbergs lod

Med stor international kritik til følge, besluttede regeringen sidste år at lukke ned for at modtage de såkaldte kvoteflygtninge, der er blandt de mest sårbare.

Senest har seks menneskerettighedsorganisationer været på barrikaderne herhjemme og argumenteret for, at det handler om ”ansvar, samvittighed og sund fornuft” at tage imod disse mennesker.

Kvoteflygtninge kan eksempelvis have særligt krævende sygdomme, risikere at blive udsat for overgreb i opholdslandet eller stamme fra særligt barske områder. 

Danmark har siden 2005 forpligtet sig på at tage 1500 fordelt på tre år.

Men med blanke stemmer fra Dansk Folkeparti gjorde et flertal i Folketinget det sidste år til den enhver tid siddende udlændingeministers ansvar at beslutte, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage.

- Vi har sat det på pause, fordi vi skal kunne følge med. Vi har simpelt hen brug for et pusterum, sagde udlændingeminister Inger Støjberg (V).

I 2015 vandrede store strømme af flygtninge nord på ad de danske motorveje. Her ved sønderjyske motorvej E45 ved Padborg.

- For mig er det et moralsk spørgsmål

Siden 2015, hvor mere end 21.000 søgte om asyl i Danmark, er tallet faldet til omtrent 3500 sidste år.

Det viser tal fra integrationsministeriet.

Og det har gjort, at flere borgmestre igen har fået pusten, lyder det.

- Skulle ministeren sige, at Danmark godt kunne godt tage 500 kvoteflygtninge, og at København skal tage 50 af dem. Så melder vi os klar under fanerne, siger Cecilia Lonning Skovgaard, der er Venstres integrationsborgmester i København.

Sydover lyder de samme toner. 

- For mig er det et moralsk spørgsmål. Jeg vil gerne gøre et humanitært arbejde, siger Thomas Andresen i Aabenraa.

Nu er det på tide at åbne op

Flere af de V-borgmestre, som TV 2 har talt med, understreger dog, at beslutningen om at genoptage kvoteflygtningene udelukkende ligger på ministerens bord.

De melder sig blot klar, hvis den beslutning skulle falde.

Argumentationen holder jo ikke længere

Egon Fræhr (V), borgmester i Vejen. 

- Vi anerkender det arbejde, regeringen har gjort i forhold til at få stoppet den massive tilstrømning til Danmark. Men nu er der kommet så meget styr på tingene, at vi godt kunne tage nogle flere, siger Cecilia Lonning Skovgaard til TV 2.

Så kan man vel godt se dette her som et opråb til ministeren fra dig?

- Jeg vil sige det sådan, at jeg er på linje med de andre venstreborgmestre om, at hvis hun er klar. Så er vi klar. 

Venstres integrationsborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard, er her fotograferet i Tingbjerg. - Det er ikke sådan vi sidder og keder os, men når det kommer til lige nøjagtig flygtninge, kan vi konstatere, at det faktisk går rigtig godt.

I Vejen har borgmesteren svært ved at se, hvorfor ministeren ikke skulle genåbne for kvoteflygtninge.

- Argumentationen var jo, at man var nødt til at få styr på den tilstrømning, der var på det tidspunkt. Men den argumentation holder jo ikke længere. Jeg kan i hvert fald ikke få øje på den her i Vejen Kommune, siger venstremand Egon Fræhr til TV 2. 

Beslutning falder til efteråret

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skal her i efteråret tage stilling til, om Danmark igen skal tage imod kvoteflygtninge.

Hun har ikke yderligere kommentarer, end dette citat fra ministeriet:

- Beslutningen afhænger blandt andet af, hvor mange asylansøgere Danmark har modtaget, og hvordan det går med integrationen af de flygtninge, der allerede er kommet til Danmark.

Den nyslåede udlændingeordfører, Mads Fuglede, siger dog til TV 2:

- Vi hører egentlig borgmestrene sige det samme som os. At vi skal tage kvoteflygtninge igen på et tidspunkt, men at integrationen er meget vigtigt.

- Om vi skal tage kvoteflygtninge allerede fra næste år, kan jeg ikke sige endnu, siger han og henviser til, at der fortsat er problemer med integrationen flere steder.