Hav denne artikel ved hånden, hver gang du ser en meningsmåling frem mod valget
ANALYSE: Hvorfor viser meningsmålingerne forskellige resultater? Og er det rigtigt, at DF altid bliver undervurderet i målingerne? Få svarene her.
Du kommer garanteret til at støde på mange af dem frem mod folketingsvalget, der jo som bekendt skal være afholdt senest i juni 2019: Meningsmålinger.
De fleste store danske medier udgiver dem med jævne mellemrum, og i takt med at valget nærmer sig, vil det ske endnu oftere.
Og meningsmålingerne er ikke ligegyldige - de betyder noget for den politiske debat. De er i høj grad med til at definere, hvilke partier der i øjeblikket er 'godt kørende', og hvilke partier der er 'i krise'. Tilbagegang i meningsmålinger kan føre til intern uro i partier og utilfredshed med den politiske ledelse. Fremgang i målingerne kan også have en selvforstærkende effekt, fordi medierne vil være fulde af eksperter og kommentatorer, som vurderer, at partiets topfolk 'gør det godt'.
Derfor er det ikke ligegyldigt, om vi forstår baggrunden for og usikkerheden ved meningsmålingerne. Der er behov for at klæde danskerne bedre på til at forstå og navigere i de mange målinger. Og nej, det er ikke nok blot at kende til begrebet ”statistisk usikkerhed”. Det er en smule mere komplekst end det. Så her følger tre pointer om meningsmålinger, som jeg mener er nyttige at have i baghovedet, hver gang du ser en ny meningsmåling frem mod valget.
1: Vær opmærksom på hus-effekterne
Står Nye Borgerlige til at komme over spærregrænsen? Ser Socialdemokratiet lige nu ud til at få flere stemmer end ved valget i 2015? Hvor mange vælgere ville egentlig sætte krydset ved Dansk Folkeparti, hvis der var valg nu?
Alt afhængigt af, hvilken aktuel meningsmåling du kigger på, kan svarene på ovenstående spørgsmål være meget forskellige. Og forskellene på meningsmålingsinstitutternes resultater, skyldes ikke blot statistisk usikkerhed. De er systematiske.
Det viser en omfattende gennemgang af samtlige danske meningsmålinger fra 2010-2018, som Erik Gahner Larsen, lektor i kvantitativ politik ved universitetet i Kent, og Zoltan Fazekas fra Oslo Universitet, har foretaget.
Forskellene kaldes for hus-effekter - efter det engelske begreb house effects - og de opstår, fordi meningsmålingsinstitutterne bruger forskellige metoder til at indsamle og vægte de svar, de får fra danske vælgere.
Tag eksempelvis Nye Borgerlige. Voxmeter (som bruges af Ritzau) og Gallup (som bruges af Berlingske) måler konsekvent partiet markant lavere end gennemsnittet af meningsmålinger. Modsat måler særligt YouGov (som bruges af BT/Metro) konsekvent en markant højere opbakning til partiet end gennemsnittet af målinger.
Denne grafik er brugbar at vende tilbage til, næste gang du støder på en meningsmåling i eksempelvis BT, som viser, at Nye Borgerlige står til mere end fire procent af stemmerne.
Det er vigtigt at understrege, at man ikke dermed kan konkludere, at YouGov tager fejl – blot at de systematisk vurderer, at partiets opbakning er større end alle andre institutter. Og at YouGov dermed meget vel kan tage fejl. Det kan vi naturligvis først konkludere, når stemmerne er talt op.
Socialdemokratiet er et andet parti, hvor hus-effekterne er store. Her er der i gennemsnit mere end to procentpoints forskel på partiets opbakning - alt afhængig af, om målingen er foretaget af YouGov eller Norstat (som bruges af Altinget).
Du kan studere grafikker med hus-effekter for alle de øvrige partier nederst i artiklen.
2: Hold øje med de vægtede gennemsnit
- Man skal indse, at man ikke kan bruge ét meningsmålingsinstitut som den endegyldige sandhed. Det er pokkers svært at gennemføre de her målinger præcist, og kun ved at kigge på institutterne samlet kan man få et mere retvisende billede af, hvordan partierne klarer sig.
Sådan sagde Erik Gahner Larsen, da jeg interviewede ham til en artikel om hus-effekter sidste år. Han har ret.
Medier vil som oftest vinkle deres dækning af en ny meningsmåling på det mest opsigtsvækkende tal i målingen. Dét parti, der er gået mest markant frem eller tilbage i forhold til de seneste målinger.
Meningsmålingsinstituttet bag målingen kan være de første, der har opfanget en tendens, en bevægelse blandt vælgerne væk fra eller til et parti. Men det kan også være en såkaldt ”outlier” – altså en måling, der viser en bevægelse, som ingen andre målinger efterfølgende bekræfter.
Derfor er det vigtigt at holde sig orienteret om, hvor meningsmålingerne som helhed bevæger sig hen, hvis man vil have et mere kvalificeret billede af bevægelserne. Her kan man bruge de vægtede gennemsnit.
Jeg kan anbefale Ritzau Index (gennemsnit af de seneste 15 målinger, med mest vægt på de nyeste) og Berlingskes Barometer-snit. Altingets vægtede gennemsnit, der løbende bliver opdateret af valgforsker Kasper Møller Hansen, er også værd at holde øje med. Vær dog opmærksom på, at sidstnævnte kræver, at du har abonnement på Altinget.
3: Nej, det er ikke sikkert, at DF og Nye Borgerlige er større
- Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ender garanteret med at blive endnu større, end de ligger til i målingerne. Sådan går det jo altid.
Dét udsagn hører jeg igen og igen fra både politikere og læsere/seere, når snakken falder på de seneste meningsmålinger.
Argumentationen bag påstanden er kort fortalt, at der er mange vælgere, som ikke vil stå ved, at de har tænkt sig at stemme på et indvandrerkritisk parti, når et meningsmålingsinstitut spørger. Dermed giver målingerne ikke et retvisende billede af, hvor stor opbakning der i virkeligheden er til eksempelvis Dansk Folkeparti.
Den påstand er der grund til at være meget skeptisk over for. Af flere årsager.
Ved valget i 2015 undervurderede meningsmålingerne ganske vist Dansk Folkeparti, der endte omkring 2,5 procentpoint højere end et gennemsnit af de seneste målinger inden valget.
Men ved folketingsvalget i 2011 ramte målingerne plet i forhold til Dansk Folkeparti.
Meningsmålingsinstitutterne er selvfølgelig også opmærksomme på, at de ikke målte Dansk Folkeparti nøjagtigt i 2015 og har derfor efterfølgende undersøgt, om der har været behov for at ændre indsamlingsmetode og vægtningen af deres svar, for ikke at gentage fortidens fejl. Institutterne er ikke særligt åbne om deres metoder, men mit bud vil være, at de selvfølgelig har gjort, hvad de kan for at måle DF mere retvisende denne gang.
Forud for valget i Sverige i september i år lød det også ofte, at Sverigedemokraterne meget vel kunne ende med et valgresultat langt over, hvad meningsmålingerne viste. Det modsatte endte med at blive tilfældet: Det indvandrerkritiske partis valgresultat var en smule dårligere end gennemsnittet af meningsmålinger havde spået.
Den amerikanske statistiker og meningsmålingsguru Nate Silver gennemgik i en artikel sidste år indvandrerkritiske højrepartiers resultater ved alle europæiske valg siden 2012 – 47 i alt. Og hans konklusion var klar: Der er ingen tendens til, at meningsmålinger systematisk undervurderer disse partier. Faktisk har målingerne lige så ofte overvurderet som undervurderet højrepartiernes valgresultater, påviser han.
Dermed ikke sagt, at meningsmålingerne ikke tager fejl denne gang i forhold til Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Det kan godt vise sig, at de to partier bliver større ved valget end målingerne har spået. Men det modsatte kan lige så godt være tilfældet.
Hus-effekter, fortsat:
Herunder er tabeller med hus-effekterne i forhold til resten af Folketingets partier. Hus-effekterne er i langt de fleste tilfælde ganske små hos de mindre partier. En stjerne i grafikken ud for et institut betyder, at denne hus-effekt ikke er statistisk signifikant – og der kan således ikke udledes noget håndfast i forhold til disse punkter.