Hav denne artikel ved hånden, hver gang du ser en meningsmåling frem mod valget

16x9
Nye Borgerlige med Pernille Vermund i spidsen er det parti, meningsm√•lingsinstitutterne er mest uenige om st√łrrelsen p√•. Foto: √ďlafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

ANALYSE: Hvorfor viser meningsmålingerne forskellige resultater? Og er det rigtigt, at DF altid bliver undervurderet i målingerne? Få svarene her.

Du kommer garanteret til at st√łde p√• mange af dem frem mod folketingsvalget, der jo som bekendt skal v√¶re afholdt senest i juni 2019: Meningsm√•linger.

De fleste store danske medier udgiver dem med jævne mellemrum, og i takt med at valget nærmer sig, vil det ske endnu oftere.

Og meningsm√•lingerne er ikke ligegyldige - de betyder noget for den politiske debat. De er i h√łj grad med til at definere, hvilke partier der i √łjeblikket er 'godt k√łrende', og hvilke partier der er 'i krise'. Tilbagegang i meningsm√•linger kan f√łre til intern uro i partier og utilfredshed med den politiske ledelse. Fremgang i m√•lingerne kan ogs√• have en selvforst√¶rkende effekt, fordi medierne vil v√¶re fulde af eksperter og kommentatorer, som vurderer, at partiets topfolk 'g√łr det godt'.

Derfor er det ikke ligegyldigt, om vi forst√•r baggrunden for og usikkerheden ved meningsm√•lingerne. Der er behov for at kl√¶de danskerne bedre p√• til at forst√• og navigere i de mange m√•linger. Og nej, det er ikke nok blot at kende til begrebet ‚ÄĚstatistisk usikkerhed‚ÄĚ. Det er en smule mere komplekst end det. S√• her f√łlger tre pointer om meningsm√•linger, som jeg mener er nyttige at have i baghovedet, hver gang du ser en ny meningsm√•ling frem mod valget.

1: Vær opmærksom på hus-effekterne

Står Nye Borgerlige til at komme over spærregrænsen? Ser Socialdemokratiet lige nu ud til at få flere stemmer end ved valget i 2015? Hvor mange vælgere ville egentlig sætte krydset ved Dansk Folkeparti, hvis der var valg nu?

Alt afh√¶ngigt af, hvilken aktuel meningsm√•ling du kigger p√•, kan svarene p√• ovenst√•ende sp√łrgsm√•l v√¶re meget forskellige. Og forskellene p√• meningsm√•lingsinstitutternes¬†resultater,¬†skyldes ikke blot statistisk usikkerhed. De er systematiske.

Det viser en omfattende gennemgang af samtlige danske meningsmålinger fra 2010-2018, som Erik Gahner Larsen, lektor i kvantitativ politik ved universitetet i Kent, og Zoltan Fazekas fra Oslo Universitet, har foretaget.

Forskellene kaldes for hus-effekter - efter det engelske begreb house effects - og de opstår, fordi meningsmålingsinstitutterne bruger forskellige metoder til at indsamle og vægte de svar, de får fra danske vælgere.

Tag eksempelvis Nye Borgerlige. Voxmeter (som bruges af Ritzau) og Gallup (som bruges af Berlingske) m√•ler konsekvent partiet markant lavere end gennemsnittet af meningsm√•linger. Modsat m√•ler s√¶rligt YouGov (som bruges af BT/Metro) konsekvent en markant h√łjere opbakning til partiet end gennemsnittet af m√•linger.

Denne grafik er brugbar at vende tilbage til, n√¶ste gang du st√łder p√• en meningsm√•ling i eksempelvis BT, som viser, at Nye Borgerlige st√•r til mere end fire procent af stemmerne.

Det er vigtigt at understrege, at man ikke dermed kan konkludere, at YouGov tager fejl ‚Äď blot at de systematisk vurderer, at partiets opbakning er st√łrre end alle andre institutter. Og at YouGov dermed meget vel kan tage fejl. Det kan vi naturligvis f√łrst konkludere, n√•r stemmerne er talt op.

Socialdemokratiet er et andet parti, hvor hus-effekterne er store. Her er der i gennemsnit mere end to procentpoints forskel på partiets opbakning - alt afhængig af, om målingen er foretaget af YouGov eller Norstat (som bruges af Altinget).

Du kan studere grafikker med hus-effekter for alle de √łvrige partier nederst i artiklen.

2: Hold √łje med de v√¶gtede gennemsnit

- Man skal indse, at man ikke kan bruge √©t meningsm√•lingsinstitut som den endegyldige sandhed. Det er pokkers sv√¶rt at gennemf√łre de her m√•linger pr√¶cist, og kun ved at kigge p√• institutterne samlet¬†kan man f√• et mere retvisende billede af, hvordan partierne klarer sig.

Sådan sagde Erik Gahner Larsen, da jeg interviewede ham til en artikel om hus-effekter sidste år. Han har ret.

Medier vil som oftest vinkle deres dækning af en ny meningsmåling på det mest opsigtsvækkende tal i målingen. Dét parti, der er gået mest markant frem eller tilbage i forhold til de seneste målinger.

Meningsm√•lingsinstituttet bag m√•lingen kan v√¶re de f√łrste, der har opfanget en tendens, en bev√¶gelse blandt v√¶lgerne v√¶k fra eller til et parti. Men det kan ogs√• v√¶re en s√•kaldt ‚ÄĚoutlier‚ÄĚ ‚Äď alts√• en m√•ling, der viser en bev√¶gelse, som ingen andre m√•linger efterf√łlgende bekr√¶fter.

Derfor er det vigtigt at holde sig orienteret om, hvor meningsmålingerne som helhed bevæger sig hen, hvis man vil have et mere kvalificeret billede af bevægelserne. Her kan man bruge de vægtede gennemsnit.

Jeg kan anbefale Ritzau Index (gennemsnit af de seneste 15 m√•linger, med mest v√¶gt p√• de nyeste) og Berlingskes Barometer-snit.¬†Altingets v√¶gtede gennemsnit, der l√łbende bliver opdateret af valgforsker Kasper M√łller Hansen, er ogs√• v√¶rd at holde √łje med.¬†V√¶r dog opm√¶rksom p√•, at sidstn√¶vnte kr√¶ver, at du har abonnement p√• Altinget.

3: Nej, det er ikke sikkert, at DF og Nye Borgerlige er st√łrre

- Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ender garanteret med at blive endnu st√łrre, end de ligger til i m√•lingerne. S√•dan g√•r det jo altid.

D√©t udsagn h√łrer jeg igen og igen fra b√•de politikere og l√¶sere/seere, n√•r snakken falder p√• de seneste meningsm√•linger.

Argumentationen bag p√•standen er kort fortalt, at der er mange v√¶lgere, som ikke vil st√• ved, at de har t√¶nkt sig at stemme p√• et indvandrerkritisk parti, n√•r et meningsm√•lingsinstitut sp√łrger. Dermed giver m√•lingerne ikke et retvisende billede af, hvor stor opbakning¬†der i virkeligheden er til eksempelvis Dansk Folkeparti.

Den påstand er der grund til at være meget skeptisk over for. Af flere årsager.

Der er ingen tendens til, at meningsmålinger systematisk undervurderer disse partier

Ved valget i 2015 undervurderede meningsm√•lingerne ganske vist Dansk Folkeparti, der endte omkring 2,5 procentpoint h√łjere end et gennemsnit af de seneste m√•linger inden valget.

Men ved folketingsvalget i 2011 ramte målingerne plet i forhold til Dansk Folkeparti.

Meningsm√•lingsinstitutterne er selvf√łlgelig ogs√• opm√¶rksomme p√•, at de ikke m√•lte Dansk Folkeparti n√łjagtigt i 2015¬†og har derfor efterf√łlgende unders√łgt, om der har v√¶ret behov for at √¶ndre indsamlingsmetode og v√¶gtningen af deres svar, for ikke at gentage fortidens fejl. Institutterne er ikke s√¶rligt √•bne om deres metoder, men mit bud vil v√¶re, at de selvf√łlgelig har gjort, hvad de kan for at m√•le DF mere retvisende denne gang.

Forud for valget i Sverige i september i √•r l√łd det ogs√• ofte, at Sverigedemokraterne meget vel kunne ende med et valgresultat langt over, hvad meningsm√•lingerne viste. Det modsatte endte med at blive tilf√¶ldet: Det indvandrerkritiske partis valgresultat var en smule d√•rligere¬†end gennemsnittet af meningsm√•linger havde sp√•et.¬†

Den amerikanske statistiker og meningsm√•lingsguru Nate Silver gennemgik i en artikel sidste √•r indvandrerkritiske h√łjrepartiers resultater ved alle europ√¶iske valg siden 2012 ‚Äď 47 i alt. Og hans konklusion var klar: Der er ingen tendens til, at meningsm√•linger systematisk undervurderer disse partier. Faktisk har m√•lingerne lige s√• ofte overvurderet som undervurderet h√łjrepartiernes valgresultater, p√•viser han.

Dermed ikke sagt, at meningsm√•lingerne ikke tager fejl denne gang i forhold til Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Det kan godt vise sig, at de to partier bliver st√łrre ved valget end m√•lingerne har sp√•et. Men det modsatte kan lige s√• godt v√¶re tilf√¶ldet.

Hus-effekter, fortsat:

Herunder er tabeller med hus-effekterne i forhold til resten af Folketingets partier. Hus-effekterne er i langt de fleste tilf√¶lde ganske sm√• hos de mindre partier. En stjerne i grafikken ud for et institut betyder, at denne hus-effekt¬†ikke¬†er statistisk signifikant ‚Äď og der kan s√•ledes ikke udledes noget h√•ndfast i forhold¬†til disse punkter.