Politik

Regeringen vil gøre mere for sårbare unge - det er hjerteskærende, siger Løkke

af Morten Nielsen

Statsministeren er med egne ord "dybt bekymret" over, at flere og flere unge bliver psykiatriske patienter.

Nye sengeafsnit og en bedre forebyggende indsats over for sårbare børn og unge.

Sådan lyder nogle af hovedpunkterne i et psykiatriudspil fra regeringen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), socialminister Mai Mercado (K) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fredag har præsenteret.

Den psykiatriske behandling i Danmark er længe blevet kritiseret for manglende ressourcer til et stigende antal patienter og for at være farlig for medarbejderne. Det vil regeringen med sit udspil forsøge at gøre noget ved.

Det foreslås at tilføre psykiatriområdet samlet 2,1 milliarder kroner over de kommende fire år - nogle af midlerne er allerede foreslået afsat på finansloven for 2019.

Flere psykiatriske patienter

- Antallet af patienter i børne- og ungepsykiatrien er på landsplan steget fra 20.686 i 2009 til 33.629 i 2016 – det er en stigning på 62,6 procent.

- I voksenpsykiatrien er antallet af patienter steget fra 89.614 i 2009 til 115.618 i 2016 – det er en stigning på 29 procent.

- I voksenpsykiatrien var andelen af udskrivninger, der førte til en genindlæggelse i 2012, på 21,1 procent – i 2016 var dette tal 23,8 procent. 

Kilde: Cevea.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lægger især vægt på, at der skal gøres mere for det stigende antal børn og unge, der har det mentalt dårligt og bliver psykiatriske patienter.

- Det er børn og unge, som har livet foran sig, men hvor sindet gør ondt, og hvor tilværelsen risikerer at vælte. Det er hjerteskærende, og det bekymrer mig dybt, siger Lars Løkke Rasmussen.

Overblik over hovedpunkterne

Her kan du få overblik over nogle af hovedpunkterne i regeringens udspil.

Sådan vil regeringen forbedre psykiatrien

  1. Hjælp til sårbare børn og unge

    Regeringen vil afsætte 60 millioner kroner over fire år til kommunale tilbud til det stigende antal psykisk sårbare børn og unge. Formålet er en forebyggende indsats, så de psykisk sårbare ikke ender i behandlingspsykiatrien. Kommunerne kan søge pengene.

    Der lægges også op til, at det skal være lettere at få tilskud til psykologbehandling til unge.

  2. Nye sengeafsnit

    Regeringen lægger op til at oprette nye intensive sengeafsnit i voksenpsykiatrien. Det sker, fordi et stigende antal retspsykiatriske patienter optager sengepladserne i den almindelige psykiatri, hvor patienter bliver udskrevet for tidligt på grund af sengemangel.

    Samtidig med manglen på sengepladser i den almindelig psykiatri står mange sengepladser tomme på nye særlige afdelinger rundt om i landet. De er beregnet til blandt andet meget syge og farlige patienter, men visitationskriterierne kritiseres for at være for rigide. Regeringen foreslår at se på, om de er for snævre.

  3. Fælles udrykningsteam

    Står det til regeringen, skal politibetjente fremover have hjælp fra sygeplejersker og psykiatere, når de rykker ud til tvangsindlæggelser i forbindelse med eksempelvis selvmordsforsøg.

    Formålet med de fælles udrykningsteams er at dæmpe konfliktniveauet ved de ofte voldsomme hændelser, som der er blevet mange flere af de senere år. Regeringen lægger op til et pilotprojekt i fire politikredse.

  4. Kropsscannere og hunde

    Patienter og pårørende på de psykiatriske afdelinger skal i fremtiden kunne risikere at blive kropsscannet eller undersøgt af hunde.

    Formålet er at finde våben og narkotika og dermed øge trygheden på eksempelvis de retspsykiatriske afdelinger. Dansk Psykiatrisk Selskab advarer mod fængselslignende tilstande.

Pengene rækker ikke langt

Hos Psykiatrifonden forholder formand Anne Lindhardt sig positivt til, at regeringen vil afsætte penge, så kommunerne kan forbedre den forebyggende indsats over for psykisk sårbare børn og unge.

Men 60 millioner kroner til en pulje, hvor 98 kommuner skal slås om pengene, rækker ikke langt, lyder det.

- Skal man starte et anstændigt team, som måske kan gøre en forskel, så koster det mindst fem millioner kroner. Så kan I selv regne ud, hvor meget det bliver til, siger Anne Lindhardt til TV 2.

Socialminister Mai Mercado (K) siger, at 60 millioner kroner kan gøre en forskel.

- Man kan altid spørge, om 60 millioner kroner er nok, men det er et rigtig godt sted at starte. Flere kommuner vil kunne få vind i sejlene og starte op på noget, de aldrig har beskæftiget sig med før, lyder det fra Mai Mercado.

Kropsscannere stigmatiserer

Forslaget om, at patienter og pårørende på psykiatriske afdelinger skal kunne undersøges af kropsscannere og hunde for våben og narkotika, skal skabe større tryghed for patienter og medarbejdere. Det kan eksempelvis være på retspsykiatriske afdelinger, som kan føles utrygge.

Interesseorganisationen Bedre Psykiatri mener dog ikke, det er den rigtige vej at gå.

- Den indlagte er ikke i fængsel. Det er syge mennesker, der er i behandling. Hvis psykiatrien ikke i forvejen er stigmatiseret, skal dette initiativ da nok sørge for det, siger generalsekretær Torstein Theilgaard til Jyllands-Posten.

Han efterlyser i stedet specialafdelinger med fokus på psykisk sygdom og misbrugsproblemer.

S: Husk medarbejderne

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, mener, at der er mange gode takter i regeringens udspil. Han savner dog fokus på også at gøre noget ved nogle af de tiltag, der allerede er sat i værk.

Konkret nævner han, at der på det nye Psykiatrisygehus Slagelse er halvtomme afdelinger, fordi der mangler medarbejdere til at tage sig af de psykisk syge. Han opfordrer derfor regeringen til også at fokusere på rekruttering.

- Vi må aldrig miste blikket for det, vi allerede har sat i søen, og som stadig ikke sejler, siger Flemming Møller Mortensen til TV 2.

Regeringen skal nu forhandle med Folketingets øvrige partier om en ny psykiatriaftale.