BLOG: Symbolpolitikerne tager kvælertag på demokratiet

16x9
. Foto: Scanpix / Scanpix

For at sige det lige ud, så frygter jeg for demokratiets tilstand. Jeg synes ikke, der bliver passet godt nok på de rettigheder, vi har tilkæmpet os. Hvor alles stemme er lige meget værd, og hvor alle har samme muligheder og rettigheder.

I årevis har universelle, demokratiske frihedsrettigheder været en selvfølge, men i dag bliver der desværre sat spørgsmålstegn ved dem. Et politisk flertal herhjemme laver forbud mod at bære niqab og burka, vil tvinge nye statsborgere til at give hånd, tvinge udvalgte børn i vuggestue og straffe hårdere for lovovertrædelser begået i såkaldte ghettoområder. Dansk Folkeparti har foreslået, at menneskerettighederne skrives helt ud af dansk lovgivning, og andre partier står på spring for at udfordre konventionerne og gå til grænsen af dem.

Lovgivning, der bruger etnicitet eller geografi som målestok, er et farligt og uhyggeligt skråplan. Og det er et wake-up call. For ovennævnte er bare eksempler på, at de samme frihedsrettigheder ikke længere gælder for alle.

I mange år har Radikale Venstre været mellemvejen mellem liberalisme og socialisme. Det pragmatiske og kompromisvillige lod på vægtskålen. Nu kalder kommentatorerne os overflødige og kritiserer os for at være stædige og på månen, når vi siger, at vi hverken kan eller vil støtte en regering, der vil føre Dansk Folkepartis politik.

Vi er hverken på månen eller afvisende overfor at indgå kompromiser – sidstnævnte gør vi faktisk i stor stil – men når den mangeårige konsensus om frihedsrettighedernes, retsstatens og demokratiets centrale betydning for vores samfund bliver sat over styr af ekstreme symbolpolitikere, råber vi op og siger stop. Lige som vi gjorde for 100 år siden, da spørgsmålet, vi stillede, var, hvorfor kvinderne skulle have færre rettigheder end andre. Demokratiet er også nydanskernes.

Radikale Venstres lod er at kæmpe imod, når nogen forsøger at nægte nye grupper de samme privilegier og rettigheder som andre. Det ligger dybt i vores DNA. Derfor siger vi fra overfor den navlebeskuende nationalisme, som med symbolpolitiske straksløsninger på problemer, kun få kan få øje på, langer ud efter en bestemt gruppe mennesker. Og vi råber op, når den udelukkende har reelle konsekvenser for en minoritet, som i stigende grad bliver forfulgt og får indskrænket sin frihed.

Vi kan sagtens både være pragmatiske og sige højt og tydeligt, hvad vi mener. Og vi kommer ikke til at nedtone hverken den ene eller den anden side. For begynder vi at acceptere, at menneskerettighederne gælder for nogle, og ikke for andre, er de ikke længere menneskerettigheder, for så er de ikke universelle. Søger vi tilbage til en romantiseret fortid med henvisning til mavefornemmelser og frygt for fremtiden, sætter vi vores liberale demokrati, vores frihed og lighed under pres, for så skrider de værdier, vi har bygget det på.

Derfor er Radikale Venstre alt andet end overflødige. Derfor har Danmark brug for en ny retning. FREMAD!