Politik

S: Indvandrere skal være aktive 37 timer om ugen

Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet vil gå til valg på 37 timers aktivitetsuge for indvandrere på offentlige ydelser: Møder man ikke op, får man ingen penge.

Rettelse: I forbindelse med denne historie blev tidligere bragt et arkivfoto af en kvindelig ansat på Sønderbro Apotek på Amager. Hverken apoteket eller den ansatte på billedet havde noget med historien at gøre.

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye var for nylig på besøg hos Flygtningetjenesten i den lille norske kommune Rælingen nær Lillestrøm.

Det var ikke et møde som mange, man deltager i som politiker, men et møde med et ifølge Mattias Tesfaye radikalt anderledes integrationssystem end det, vi har i Danmark. Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Det handler først og fremmest om at belønne folk for at gøre det rigtige i stedet for at straffe dem for at gøre det forkerte, siger Mattias Tesfaye om det forslag om en 37 timers aktivitetsuge for indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp, som Socialdemokratiet med inspiration fra Norge nu foreslår og går til valg på.

Ingen deltagelse, ingen penge

Partiet vil indføre en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen i enten nyttejob, virksomhedspraksis, danskundervisning, jobsøgning eller en kombination, og konsekvenserne er klare, hvis man ikke møder op:

- Det handler om at vende logikken på hovedet. Du skal arbejde eller være i uddannelse, og hvis du ikke selv finder et job eller kommer i uddannelse, har vi et 37-timers forløb, hvor man møder op. Møder du ikke op, får du ingen ydelse, siger Mattias Tesfaye.

Modellen gælder for alle indvandrere, der er på integrationsydelse eller modtager kontanthjælp, og som taler dårligt dansk. 

Arbejdsgivere glade for forslaget

Og forslaget bliver mødt med kyshånd fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Her betegner chefkonsulent for integrationsområdet Rasmus Brygger modellen som ”ambitiøs” og ”virkelig vigtig”.

- Som jeg læser det, er det et udtryk for, at vi skal være mere ambitiøse i forhold til indvandrere på kontanthjælp, og det bakker vi op om, for der er generelt et problem med indvandrere på kontanthjælp. De bliver gjort passive og forsørges af systemet i årevis, siger Rasmus Brygger.

Han henviser til undersøgelser fra Danmarks Statistik, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Dansk Arbejdsgiverforening, som viser, at 34 procent af kontanthjælpsmodtagerne har ikke-vestlig baggrund.

Hver tredje dropper danskundervisning

8000 ikke-vestlige indvandrere har været på kontanthjælp i mindst 10 af de seneste 15 år, og kun 20 procent af de ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere erklæres jobparate af kommunen.

Samtidig viste tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet sidste år, at omkring en tredjedel af flygtningene og familiesammenførte udeblev fra danskundervisningen på en gennemsnitlig dag.

Det er klart, at der er behov for at øge sanktionsmulighederne, siger Rasmus Brygger.