Socialdemokratiet blæser til angreb på høje cheflønninger
Det rammer balancen i samfundet, når topchefer får voldsomme lønninger, mener Socialdemokratiet.
Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen har mistet troen på, at det private erhvervsliv kan regulere sig selv, når det kommer til aflønningen af topdirektører.
Derfor foreslår partiet en stribe tiltag, der skal begrænse, hvad en topdirektør kan sætte i banken.
- Vi skal tage fat i hele bonusspørgsmålet, fordi vi har set nogle eksempler på bonusser, der er helt vildt høje, og hvor det er tydeligt, at det stikker helt af fra hvordan lønudviklingen er i resten af samfundet.
- Det betyder, at uligheden stiger. Men det betyder også, at den balance, vi altid har haft i Danmark med noget ret og rimelighed, den er ved at ryge, derfor synes jeg, vi skal gribe ind, siger hun.
Har ikke været gode nok
Store bonusser, som dem Henrik Poulsen i Ørsted og Bo Nilsson i Nets har modtaget, bliver allerede kritiseret af aktionærerne.
Og cheflønninger i det hele taget er allerede et tema på mange generalforsamlinger. Men det er ikke nok, mener Mette Frederiksen.
- Der er heldigvis stemmer i erhvervslivet, der advarer mod, at lønnen stikker helt af.
- Men man har ikke været god nok til at løse opgaven, så nu synes jeg, vi må gribe ind politisk, siger partiformanden.
Startede i halvfemserne
De voldsomme stigninger i topchefers lønninger - der startede i USA i midten af halvfemserne - blev ironisk nok udløst af netop et indgreb mod cheflønninger fra daværende præsident Bill Clinton.
Han indførte en grænse på en million dollar for, hvad selskaber kunne trække fra i chefløn før beskatning. Loven undlod dog at knytte samme krav til aktiebaseret aflønning.
Herefter eksploderede andelen af chefløn, der er knyttet til aktieprogrammer.
Samtidigt eksploderede den gennemsnitlige løn til topchefer for de største, børsnoterede selskaber fra omkring fire millioner dollar i 1992 til 19 millioner dollar i 2000 ifølge Planet Money.
- Derfor foreslår vi både, at firmaer skal beskattes af høje lønninger og at der sættes en grænse for, hvor stor en andel af lønnen, der må være variabel.
- Det er netop for at sikre, at man ikke bare flytter lønnen fra et sted til et andet, siger Mette Frederiksen.
Ikke bekymret for at miste talent
Partiet foreslår blandt andet, at chefløn over 10 millioner kroner ikke længere må udgiftsføres før skat hos selskaber samt at maksimalt 20 procent af lønnen må være variabel.
De største danske selskaber er dog globale, og i jagten på de største talenter globalt ligger lønningerne langt over 10 millioner kroner.
Kåre Schultz, der blev hentet til israelske Teva fra danske Lundbeck, får eksempelvis en potentiel årsløn på 77 millioner kroner.
Ifølge CNBC var gennemsnitslønnen for direktører i de største amerikanske virksomheder 15,6 millioner dollar - 99,6 millioner kroner - sidste år.
- Selv med vores forslag er der rum for, at man kan betale en endog meget høj løn.
- Så jeg er ikke bekymret for, at vi mister talenter, siger Mette Frederiksen.
Skal det gælde både det private og det offentlige arbejdsliv?
- Jeg synes, at det skal gælde alle steder. Jeg har det sådan, at hvis man har en medarbejder eller leder, der er rigtig dygtig, så skal de også have en god løn. Men det bonussysstem, vi har set i de senere år, har givet nogle eksempler, hvor de fleste af os tænker, at det ikke er rimeligt.