Se kortet: Så mange tager en erhvervsuddannelse i din kommune

Regeringen vil blandt andet have flere håndværksfag i folkeskolen, mens kommunerne skal have mere fokus på optaget. Få overblikket her.

Rundt om i landet er der meget stor forskel p√•, hvor mange af de unge der vil v√¶re h√•ndv√¶rkere, og det vil regeringen nu g√łre noget ved.

I et nyt udspil til en reform af erhvervsuddannelserne foresl√•r regeringen derfor at afs√¶tte omkring to milliarder samlet til omr√•det fra 2019 til 2022. Det eksisterende sparekrav p√• erhvervsuddannelserne best√•r dog.

De nye penge skal blandt andet g√• til at afhj√¶lpe manglen p√• h√•ndv√¶rkere rundt om i landet, der h√¶nger sammen med faldende optag p√• erhvervsuddannelserne og store regionale forskelle.

I flere nordsjællandske kommuner er det eksempelvis kun omkring fem procent, der vælger en erhvervsuddannelse, mens det flere steder i Jylland er næsten hver tredje.

- Jeg ved ikke, hvad der er sket i vores land, men vi er jo kollektivt blevet ramt af en eller anden form for uddannelsessnobberi, siger statsminister Lars L√łkke Rasmussen (V).

I så fald er det ikke alle, der er ramt af snobberiet.

Dr√łmmer om at blive h√•ndv√¶rker

Tobias Blach Vinter fra √Örs i Vesthimmerland er i gang med sin dr√łmmeuddannelse.

- Jeg vil gerne v√¶re t√łmrer, fordi jeg synes, det er et mega fedt fag. At se det fra et papir, vi har tegnet, til det f√¶rdige resultat. Jeg var ikke den bedste i skolen, og jeg har altid kunnet lide at bruge mine h√¶nder, fort√¶ller den unge l√¶rling.

Tobias Blach Vinter, t√łmrerl√¶rling, √Örs
Tobias Blach Vinter, t√łmrerl√¶rling, √Örs Foto: TV 2

Han kan dog godt genkende statsministerens påstand:

- Der er nogen, der synes, at det er pinligt at fortælle, de er håndværkere. Jeg synes bare, at det er fedt, siger han.

Valgte det sikre

I H√łrsholm nord for K√łbenhavn er gymnasieeleven Caroline Petersen ogs√• i gang med den uddannelse, som hun selv har valgt. Hun g√•r i 1.g p√• Rungsted Gymnasium.

Caroline Petersen, gymnasieelev, H√łrsholm
Caroline Petersen, gymnasieelev, H√łrsholm Foto: TV 2

- Jeg tror altid, jeg har været afklaret med, at jeg ville vælge gymnasiet, fordi jeg godt kan lide det boglige. Så jeg snakkede med mine forældre, og de var med på den. Vi snakkede om, hvad jeg gerne ville bagefter. Men det ved jeg ikke helt. Og så tænkte vi, at det måske var det, der var mest sikkert, fortæller hun.

Men selv om begge har foretaget deres eget valg, er det ikke helt tilf√¶ldigt, at Tobias er begyndt p√• en erhvervsuddannelse, mens Caroline er begyndt p√• gymnasiet.

Forskel på kommunerne

Der er nemlig store forskelle fra landsdel til landsdel p√•, hvor popul√¶re de forskellige uddannelser er.

I Tobias’ hjemkommune Vesthimmerland har 32 procent af de unge valgt en erhvervsuddannelse i år, mens 62 procent har valgt gymnasiet.

I Carolines hjemkommune H√łrsholm har kun fem procent af de unge valgt at starte p√• en erhvervsuddannelse i √•r, mens hele 91 procent er startet i gymnasiet.

De to kommuner er yderpunkter på Danmarkskortet, hvor landsgennemsnittet er, at 19 procent vælger en erhvervsuddannelse, og 73 procent vælger gymnasiet.

Her kan du se de store regionale forskelle. Nedenfor fortsætter artiklen med hovedpunkterne fra udspillet.

Så mange vælger en erhvervsuddannelse i din kommune:

Tal for 2018

Hovedpunkterne i udspillet

Her kan du få overblik over hele regeringens udspil:

Sådan vil regeringen styrke erhvervsskolerne

Håndværksfag i folkeskolen

Regeringen vil i h√łjere grad have h√•ndv√¶rksdr√łmmene til at spire i folkeskolen. Derfor skal der blandt andet:
- Investeres i nye og renoverede faglokaler, værksteder og udstyr i folkeskolen.
- Være mulighed for at tage valgfag på erhvervsskolerne.
- Lærere fra erhvervsuddannelserne skal undervise i folkeskolen.
- 10. klasse skal pege i retning af de håndværksmæssige uddannelser, og et nyt udvalg skal se på, om 10. klasse kan flyttes over på erhvervsskolerne.

Gymnasiet skal ikke være det automatiske valg

If√łlge regeringen ser mange unge og deres for√¶ldre gymnasielle uddannelser som det "automatiske" valg efter folkeskolen. Det skal der g√łres op med.
I elevernes sidste √•r i folkeskolen vil regeringen derfor s√¶tte √łget fokus p√• erhvervsuddannelsernes muligheder, men ogs√• p√• hvilket niveau der kr√¶ves for at klare de gymnasielle uddannelser.

Mere ambiti√łse kommuner

Der er meget store kommunale forskelle p√• s√łgningen til erhvervsuddannelserne. P√• Mors er det n√¶sten 40 procent af eleverne i 9. og 10. klasse, der s√łger mod erhvervsskolerne, mens det flere steder i Nordsj√¶lland kun er omkring fem procent.
Regeringen vil derfor have kommunerne til at opstille m√•ltal for ans√łgningen.

Kostophold på erhvervsskoler

Erhvervsskolerne i yderomr√•derne skal styrkes, og derfor vil regeringen lave fors√łg med kostophold p√• erhvervsskoler. Form√•let er at g√łre det mere attraktivt for de unge at bo t√¶t p√• skolen.

Mere tid til afklaring

I dag falder en femtedel af eleverne fra under grundforl√łbet p√• erhvervsskolerne. Det vil regeringen fors√łge at nedbringe ved blandt andet at give mere tid til afklaring af faglig retning. Det skal ske ved:
- I dag er det kun elever, der gik ud af 9. eller 10. klasse for senest et √•r siden, der kan blive optaget p√• grundforl√łbets f√łrste del. Et fors√łg har dog forl√¶nget fristen til senest to √•r efter afslutningen af 9. eller 10. klasse, og det vil regeringen g√łre permanent.
- Elever, der er g√•et ud af 9. eller 10. klasse for mere end to √•r siden, begynder i dag direkte p√• grundforl√łbets anden del. For at give dem mere tid til opkvalificering og afklaring vil regeringen indf√łre et nyt forberedende forl√łb p√• 10 uger.

Kontrol med kvaliteten

Unge og for√¶ldre skal have bedre mulighed for at tr√¶ffe det rigtige valg af uddannelsessted. Det skal blandt andet ske ved at styrke muligheden for at sammenligne erhvervsskolerne. Kvalitetstilsynet skal ogs√• styrkes, og uddannelsessteder med lavt niveau skal kunne sanktioneres.

Praktikpladstilsagn

Det kan ofte v√¶re sv√¶rt for erhvervsskoleelever at finde en praktikplads. Derfor vil regeringen lave et nyt praktikpladstilsagn, hvor virksomhederne, mens eleverne g√•r i 9. eller 10. klasse forud for grundforl√łbet, kan give tilsagn om en plads.

Flere traditioner

P√• de gymnasielle uddannelser er der tradition for studenterhuer, n√•r eleverne er f√¶rdige. Regeringen √łnsker at skabe lignende traditioner p√• erhvervsuddannelserne for at skabe st√łrre sammenhold. Det kan eksempelvis v√¶re gennem uddeling af medaljer.

Sparekrav fortsætter

Erhvervsuddannelserne vil ogs√• de kommende √•r v√¶re omfattet af det s√•kaldte omprioriteringsbidrag, som er et sparekrav p√• to procent. Regeringen tilf√łrer derfor penge, samtidig med at erhvervsskolerne skal aflevere penge.

Færre vælger erhvervsuddannelser

  • Regeringens m√•ls√¶tning er, at mindst hver fjerde v√¶lger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse i 2020. I √•r er det kun 19 procent.
  • Fra skole√•ret 2013/2014 til 2016/2017 er tilgangen til erhvervsuddannelserne faldet med 19 procent.
  • I 2014 blev den seneste reform af erhvervsskolerne foretaget. Siden da er frafaldet p√• grundforl√łbet faldet fra 27 til 20 procent.

Statsminister Lars L√łkke Rasmussen forsikrer, at det samlet vil ende med et plus for erhvervsskolerne, men kan ikke svare p√• hvor meget.

- Det kan jeg ikke i hovedet, siger Lars L√łkke Rasmussen under pr√¶sentationen torsdag.

- Vi har ikke generelt penge til at opgive omprioriteringsbidraget f√łr 2022. Men vi √łnsker et Danmark i balance, og at der er mulighed for at drive uddannelse i omr√•der, hvor der ikke bor s√• mange mennesker, tilf√łjer han.

If√łlge Undervisningsministeriet g√•r cirka 1,4 af de to milliarder kroner direkte til erhvervsuddannelserne, mens en halv milliard g√•r til at opkvalificere folkeskolerne. De sidste 100 millioner skal staten bruge til eksempelvis it-underst√łttelse og branding.

S: Et cirkusnummer

Hos Socialdemokratiet mener erhvervsuddannelsesordf√łrer Mattias Tesfaye, at regeringen har gang i et "cirkusnummer".

Han er glad for, at der l√¶gges op til at styrke erhvervsuddannelserne, og siger, at mange af forslagene ogs√• er socialdemokratisk politik. Problemet er dog, at omprioriteringsbidraget fastholdes, lyder det.

- Ethvert √łkonomisk tilskud til erhvervsskolerne er godt. Men vi st√•r med det ene ben inde i valgkampen, og nu kommer de s√• med halvdelen eller m√•ske lidt mere af de penge, de har stj√•let, siger Mattias Tesfaye til TV 2.

Mattias Tesfaye, erhvervsuddannelsesordf√łrer for Socialdemokratiet.
Mattias Tesfaye, erhvervsuddannelsesordf√łrer for Socialdemokratiet. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

DF kræver sparekrav skrottet nu

Dansk Folkepartis erhvervsuddannelsesordf√łrer, Marlene Harps√łe, mener, at indholdet i regeringens udspil p√• lange str√¶k er godt. Til geng√¶ld er hun imod, at omprioriteringsbidraget fastholdes.

Det vil Dansk Folkeparti allerede have sl√łjfet n√¶ste √•r.

- Vi har brug for at investere i erhvervsuddannelserne, og det har vi sagt til regeringen i √•revis, siger Marlene Harps√łe til TV 2.

Marlene Harps√łe, erhvervsuddannelsesordf√łrer for Dansk Folkeparti.
Marlene Harps√łe, erhvervsuddannelsesordf√łrer for Dansk Folkeparti. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Glæde hos LO og Dansk Metal

Flere interesseorganisationer og fagforbund har reageret p√• regeringens udspil. Her kan du l√¶se et udpluk af dem.

Claus Jensen, formand for Dansk Metal:

- Med det nye udspil er der lagt op til en helt ny m√•de at integrere informationsarbejdet i folkeskolen, og jeg tror, initiativerne vil have en klar effekt, hvis de bliver gennemf√łrt, siger Claus Jensen, der dog fortsat vil have omprioriteringsbidraget sl√łjfet.

Lizette Risgaard, formand for LO:

- Det er fint, at flere unge f√•r mulighed for et √•rs grundforl√łb, s√• de f√•r bedre tid til at tr√¶ffe et valg. Det er ogs√• rigtig godt, at de lidt √¶ldre elever f√•r mulighed for ekstra undervisning, hvis de har brug for det.

Louise Pihl, underdirekt√łr i Dansk Byggeri:

- De 55 forslag og to milliarder kroner rummer gode muligheder for, at vi kan komme op i gear og f√• givet erhvervsuddannelserne et n√łdvendigt boost. Men tr√¶erne vokser ikke ind i himlen. Den helt almindelige undervisning tilf√łres desv√¶rre ikke flere penge.

- Kommuner skal ikke bestemme

I Caroline Petersens hjemkommune, H√łrsholm, tror borgmester Morten Slotved (Kons.) ikke, det er nogen god ide, hvis kommunen skal til at blande sig mere i de unges uddannelsesvalg:

- Vi skal ikke sige, at det er staten eller kommunen, der skal bestemme alt i den her verden. Jeg tror, at familiens vilje og hvad det unge menneske selv vil er rigtig vigtigt. Vi skal p√•virke, men selvf√łlgelig skal man ogs√• have lov til at snakke om det derhjemme, siger han.