Politik

Regeringen frygter russisk manipulation af dansk valg: Klar med hemmelig plan

Flere vestlige lande har ved de seneste valg været udsat for russiske påvirkningskampagner. Regeringen forventer, at det også sker i Danmark.

Når danskerne skal til stemmeurnerne næste gang, frygter regeringen, at udenlandske magter kan have manipuleret vælgerne til at sætte krydset et bestemt sted.

- I andre lande har vi set eksempler på, at der har været koordinerede påvirkningskampagner med blandt andet falske informationer, siger den konservative justitsminister Søren Pape Poulsen på pressemødet fredag.

Særligt Rusland er under mistanke.

Regeringen er derfor klar med en handleplan forud for det danske folketingsvalg, der senest skal afholdes den 17. juni næste år.

Planen involverer alt fra medier og politikere, til PET og ministerierne.

De konkrete initiativer er i sagens natur underlagt en vis diskretion.

- Og der vil jo være elementer i planen, som vi ikke kan gå særlig dybt i detaljer med, siger justitsministeren.

TV 2 har samlet et overblik:

Artiklen fortsætter nedenunder.

Handleplan mod fremmede magters påvirkning

Dialog med sociale medier

(Arkiv)

Dialog med sociale medier

Regeringen inviterer repræsentanter fra de dominerende sociale medier til en dialog om et muligt samarbejde. 

Foto: Loic Venance / Scanpix Denmark

Mediernes rolle

(Arkiv). Ultimas Noticias nyhedsavis i Caracas, Venezuela.

Mediernes rolle

Regeringen ønsker at samarbejde med medierne om de mulige fjendtlige påvirkningskampagner. De vil invitere til dialog. 

Derudover vil medier, der er omfattet af public service-forpligtelsen, inviteres til en snak om, hvordan der kan skabes opmærksomhed om truslen i befolkningen. 

Foto: Marco Bello / Ritzau Scanpix

Overvågning

Internet overvågning.

Overvågning

Udenrigsministeriet styrker overvågningen af falske nyheder i medierne rettet mod Danmark. 

Også PET og FE styrker fokus mod udenlandske påvirkningsaktiviteter.

Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark

Task Force

(arkiv)

Task Force

En task force på tværs af ministerierne skal med inspiration fra udlandet gøre initiativer klar til eventuelle modforanstaltninger fra fjendtlige påvirkningskampagner.

Særligt Økonomi- og Indenrigsministeriet vil i samarbejde med task forcen have øget fokus på truslerne sammen med PET og FE, ligesom de forud for valget får opdateret trussels- og sårbarhedsvurderingen.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Politikerne

Christiansborg Slotsplads

Politikerne

Regeringen vil tilbyde alle opstillingsberettigede politiske partier rådgivning om risikoen for udenlandsk påvirkning og muligheden for at imødegå en sådan påvirkning. 

Derudover vil alle partiledere blive indbudt til orientering om risikoen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Ny lov

(Arkiv)

Ny lov

Regeringen vil fremsætte et lovforslag, som opdaterer det strafferetlige værn mod fremmede efterretningstjenesters påvirkningskampagner mod Danmark. 

Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

Flere valg under angreb

Ved de seneste valg i Frankrig og USA er flere vestlige lande overbevist om, at russerne på snedig vis har forsøgt at påvirke udfaldet ved at sprede falske informationer og oprette falske profiler på sociale medier, der, styret af robotter, ivrigt har deltaget i debatter.

Forud for det svenske valg søndag, har Sveriges sikkerhedsmyndigheder også meldt om øget aktivitet på den digitale arena.

- Det er en meget bekymrende udvikling, siger Søren Pape Poulsen.

Eksempler i Danmark

Herhjemme har der, ifølge justitsministeren, allerede været "tegn på elementer af forsøg på påvirkning" af dansk politik og demokrati. Og ifølge den seneste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste er der risiko for russisk påvirkning i forbindelse med en valgkamp i Danmark. 

Det er ikke noget brugerne kan se. Der er ikke en eller anden magisk ting, man kan kigge efter

Johan Farkas, Ph.d. i Medievidenskab, Malmø

Men efterretningstjenester i andre lande har ikke kunnet stoppe det her i tide. Hvad er det, I kommer med her, som vil kunne stoppe det i Danmark?

- Vi har jo blandt andet med forsvarsforliget i den grad styrket hele cyberområdet. og vi styrker nu politiets efterretningstjeneste i denne her finanslov. Og så prøver vi at oplyse det, vi kan. Det handler jo om, at dem, der skal operere her, får nogle flere muskler, siger justitsminister Søren Pape Poulsen til TV 2. 

I det nye forsvarslig fra januar blev cyberkriminalitet bevilliget 500 millioner kroner ekstra, og regeringen har i sit udspil til den nye finanslov foreslået at afsætte 172 millioner kroner over de kommende fire år til PET, så de kan "forebygge, overvåge og imødegå trusler mod Danmark".

Falske profiler og skrappe holdninger 

Og der er behov for, at myndighederne reagerer, mener ph.d. i medievidenskab, Johan Farkas.

- Det her er ikke noget brugerne kan se. Der er ikke en eller anden magisk ting, man kan kigge efter, så det er positivt, at regeringen anerkender, at det er myndighedernes ansvar, siger han til TV 2.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har tidligere forklaret, hvordan udenlandsk meningspåvirkning kan være svær at opfange.

Efter et tragisk skoleskyderi i Florida tidligere på året, begyndte såkaldte troldehære, som er falske profiler på internettet, at skabe debat for og imod våbenloven. 

- Helt uideologisk og uden anden politisk interesse end at skabe modsætninger. Kun for at skabe konflikt, sagde Claus Hjort Frederiksen (V).

Tweetet har gik verden rundt og viste sig at være delt af en falsk profil.

Efter terrorattentatet i London sidste år, hvor en varevogn påkørte og dræbte flere fodgængere på London Bridge, blev billedet til venstre delt på det sociale medie Twitter med teksten: Muslimsk kvinde går upåvirket af terrorangrebet forbi en døende mand, mens hun tjekker sin telefon. 

Det viste sig senere, at profilen var falsk. Og at kvinden ikke så upåvirket på sin telefon. Det illustrerer billedet herunder, der er taget kort efter.

Som dette billede viser, ser kvinden ikke koldt ned i sin telefon, som det oprindelige tweet påstod.