Regeringen frygter russisk manipulation af dansk valg: Klar med hemmelig plan
Flere vestlige lande har ved de seneste valg været udsat for russiske påvirkningskampagner. Regeringen forventer, at det også sker i Danmark.
Når danskerne skal til stemmeurnerne næste gang, frygter regeringen, at udenlandske magter kan have manipuleret vælgerne til at sætte krydset et bestemt sted.
- I andre lande har vi set eksempler på, at der har været koordinerede påvirkningskampagner med blandt andet falske informationer, siger den konservative justitsminister Søren Pape Poulsen på pressemødet fredag.
Særligt Rusland er under mistanke.
Regeringen er derfor klar med en handleplan forud for det danske folketingsvalg, der senest skal afholdes den 17. juni næste år.
Planen involverer alt fra medier og politikere, til PET og ministerierne.
De konkrete initiativer er i sagens natur underlagt en vis diskretion.
- Og der vil jo være elementer i planen, som vi ikke kan gå særlig dybt i detaljer med, siger justitsministeren.
TV 2 har samlet et overblik:
Artiklen fortsætter nedenunder.
Flere valg under angreb
Ved de seneste valg i Frankrig og USA er flere vestlige lande overbevist om, at russerne på snedig vis har forsøgt at påvirke udfaldet ved at sprede falske informationer og oprette falske profiler på sociale medier, der, styret af robotter, ivrigt har deltaget i debatter.
Forud for det svenske valg søndag, har Sveriges sikkerhedsmyndigheder også meldt om øget aktivitet på den digitale arena.
- Det er en meget bekymrende udvikling, siger Søren Pape Poulsen.
Eksempler i Danmark
Herhjemme har der, ifølge justitsministeren, allerede været "tegn på elementer af forsøg på påvirkning" af dansk politik og demokrati. Og ifølge den seneste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste er der risiko for russisk påvirkning i forbindelse med en valgkamp i Danmark.
Men efterretningstjenester i andre lande har ikke kunnet stoppe det her i tide. Hvad er det, I kommer med her, som vil kunne stoppe det i Danmark?
- Vi har jo blandt andet med forsvarsforliget i den grad styrket hele cyberområdet. og vi styrker nu politiets efterretningstjeneste i denne her finanslov. Og så prøver vi at oplyse det, vi kan. Det handler jo om, at dem, der skal operere her, får nogle flere muskler, siger justitsminister Søren Pape Poulsen til TV 2.
I det nye forsvarslig fra januar blev cyberkriminalitet bevilliget 500 millioner kroner ekstra, og regeringen har i sit udspil til den nye finanslov foreslået at afsætte 172 millioner kroner over de kommende fire år til PET, så de kan "forebygge, overvåge og imødegå trusler mod Danmark".
Falske profiler og skrappe holdninger
Og der er behov for, at myndighederne reagerer, mener ph.d. i medievidenskab, Johan Farkas.
- Det her er ikke noget brugerne kan se. Der er ikke en eller anden magisk ting, man kan kigge efter, så det er positivt, at regeringen anerkender, at det er myndighedernes ansvar, siger han til TV 2.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har tidligere forklaret, hvordan udenlandsk meningspåvirkning kan være svær at opfange.
Efter et tragisk skoleskyderi i Florida tidligere på året, begyndte såkaldte troldehære, som er falske profiler på internettet, at skabe debat for og imod våbenloven.
- Helt uideologisk og uden anden politisk interesse end at skabe modsætninger. Kun for at skabe konflikt, sagde Claus Hjort Frederiksen (V).
Efter terrorattentatet i London sidste år, hvor en varevogn påkørte og dræbte flere fodgængere på London Bridge, blev billedet til venstre delt på det sociale medie Twitter med teksten: Muslimsk kvinde går upåvirket af terrorangrebet forbi en døende mand, mens hun tjekker sin telefon.
Det viste sig senere, at profilen var falsk. Og at kvinden ikke så upåvirket på sin telefon. Det illustrerer billedet herunder, der er taget kort efter.
