Vælgerne tror, at Løkke har lettere ved at samle tropperne end Frederiksen

Balladen i rød blok skaber usikkerhed hos vælgerne - kan de overhovedet blive enige efter et valg? Men uenigheden kan måske få S i statsministeriet.

Selvom rød blok netop har fået den bedste samlede vælgertilslutning i flere måneder, halter de efter deres blå konkurrenter på et væsentlig punkt:

Evnen til at stå sammen.

Det mener vælgerne ifølge en ny Megafon-måling, der er lavet for TV 2 og Politiken.

Her vurderer 50 procent af vælgerne, at Lars Løkke Rasmussen (V) lettere vil kunne samle blå blok om fælles politik og danne regering end de røde partier, der får opbakning fra 28 procent af vælgerne.

Et ikke ubetydeligt ar fra sårene af den seneste tids splid i den røde lejr, mener TV 2s politiske redaktør, Anders Langballe.

- Socialdemokraterne skal selvfølgelig være bekymrede over, at de fremstår uden en fast gruppe omkring sig, siger han. 

De røde tvivler mest

Rød blok har også flest skeptiske vælgere, når det kommer til at tro på egen bloks samlende evner. 

46 procent af de røde vælgere tror på, at de røde kan nå til enighed. 68 procent af de blå vælgere tror på, at de blå kan nå til enighed. 

- Jeg forstår udmærket, at der er vælgere, som stiller sig tvivlende over for de meldinger, der er kommet i rød blok og er forvirrede over det, siger et af Socialdemokratiets ledende medlemmer, Benny Engelbrecht, til TV 2. 

På denne side af valget er usikkerheden klart til Løkkes fordel. Men efter valget er det en anden sag

Anders Langballe, politisk redaktør på TV 2

Tre statsministerkandidater og ultimative krav

Frem mod slutningen af juni stod Socialdemokratiet med et solidt parlamentarisk grundlag bestående af alle de traditionelt røde partier, men kan nu kun regne med støtte fra SF.

Både Alternativet og Enhedslisten peger på sig selv, mens de radikale kræver en skriftlig garanti fra Mette Frederiksen om ikke at samarbejde over midten i en række spørgsmål - eksempelvis udlændinge. 

Men det kan der ikke blive tale om, lød det fra en stålsat Mette Frederiksen på Socialdemokratiets sommergruppemøde

- Hvis vi i Socialdemokratiet ændrer på vores udlændingepolitik, så er vores troværdighed væk, sagde hun. 

Og der kan gemme sig en gylden mulighed for Socialdemokratiet, hvis de står fast på de spørgsmål, som splitter de røde partier ad, mener Anders Langballe.

Styrker DF-S alliance

Det helt store pendul i statsministerkabalen kan nemlig gå hen og blive Dansk Folkeparti.

Formand Kristian Thulesen Dahl har tidligere erklæret, at han støtter Lars Løkke Rasmussen, men han ønsker også mere samarbejde med S efter et valg.

Opnår Mette Frederiksen rødt flertal, kan hun således ende i Statsministeriet, selvom hendes egne har vendt hende ryggen.

- For så vil Kristian Thulesen Dahl have meget nemt ved at flytte sig over midten og sige: Der er et rødt flertal, og min opgave i Dansk Folkeparti er at sørge for, at radikale partier skal holdes uden for indflydelse, siger Anders Langballe. 

- Så på denne side af valget er usikkerheden om rød bloks evne til samarbejde klart til Løkkes fordel, fordi den kan flytte stemmer. Men efter valget er det en anden sag, siger Anders Langballe.

Nye Borgerlige kan give de blå problemer

I den blå blok har puslespillet dog også sine udfordringer.

Det opstillingsberettigede højreparti Nye Borgerlige har på ny slået fast, at det kræver et totalt asylstop, udvisning af kriminelle udlændinge efter første dom og en bremsning af offentlige ydelser til udlændinge i Danmark, hvis de skal kunne pege på en anden statsminister end partiets egen stifter og formand, Pernille Vermund.

Internationale konventioner står imidlertid i vejen, men skal man tro den seneste måling har den borgerlige fløj brug for Vermunds tropper.

Med kun et mulehår til forskel lander de blå partier på 82 mandater mod rød bloks 83 mandater - her er Nye Borgerlige fem mandater talt med hos de blå, og Alternativets 10 mandater talt fra hos de røde. 

Ifølge Venstres politiske ordfører, Britt Bager, afventer partiet og ser, hvor afgørende Nye Borgerliges mandater bliver. 

Hun afviser dog klart, at Venstre vil pege på Pernille Vermund som statsminister, hvis det skulle blive sidste udvej for at få de blå ender til at mødes.

- Vi går til valg på, at Lars Løkke Rasmussen skal være statsminister, så det kunne jeg ikke forestille mig, at vi kunne, siger hun.

Overblik: Partiernes statsministerkandidater og krav

Seks statsministerkandidater har indtil videre meldt sig til det kommende folketingsvalg.

Venstre

Venstre

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen.

Vil fortsætte regeringssamarbejdet med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, men har samtidig åbnet for at gå i regering med Dansk Folkeparti.

- Det er på tide at anerkende Dansk Folkeparti som et parti, der er lige så klar til at sidde i regering som andre partier, har Kristian Jensen sagt til Politiken.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkeparti

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Vil fortsætte regeringssamarbejdet med Venstre og Liberal Alliance, men er også klar til at skifte Liberal Alliance ud med Dansk Folkeparti.

- Konservative er stærke nok til at sidde i en borgerlig regering, uanset hvordan kombinationen så er, siger partileder Søren Pape Poulsen til Politiken.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix

Liberal Alliance

Liberal Alliance

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Går til valg med et ønske om at fortsætte i regeringen med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Er der ikke flertal for det, har partileder Anders Samuelsen dog også åbnet op for at indlemme Dansk Folkeparti i en flertalsregering.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Tariq Mikkel Khan / Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Partiformand Kristian Thulesen Dahl gav i juni 2018 udtryk for, at Dansk Folkeparti var klar til at gå i regering med Venstre efter næste valg. Siden nytår er Dansk Folkeparti dog gået markant tilbage i meningsmålingerne, og i marts 2019 fortalte Kristian Thulesen Dahl, at Dansk Folkeparti skal op på mindst 17 procent af stemmerne for at gå i regering. Noget lignende sagde han også forud for meldingen i juni 2018.

Dansk Folkeparti ønsker at sætte Liberal Alliance uden for indflydelse på eksempelvis skattepolitikken.

Ultimative krav: Dansk Folkeparti kræver, at den midlertidige grænsekontrol opretholdes.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

Grundet uenigheder om udlændingepolitikken har Socialdemokratiet meldt ud, at de ønsker at danne en ren S-regering. Dermed brydes årtiers lange tradition for regeringssamarbejde med Radikale Venstre.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

SF

SF

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

SF peger på Mette Frederiksen som statsminister og er klar på at indgå i en regering ledet af hende. Er det parti i rød blok, der har forholdt sig mest i ro.

Ultimative krav: SF kræver, at der indføres minimumsnormeringer i daginstitutioner, så der er mindst én voksen til tre børn i vuggestuer og mindst én voksen til seks børn i børnehaver, hvis de skal lægge mandater til en regering ledet af Mette Frederiksen. Samtidig skal den socialdemokratiske formand afskaffe det omdiskuterede kontanthjælpsloft, hvis hun vil have SF's støtte. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at SF også vil stemme for et mistillidsvotum til Mette Frederiksen og dermed vælte hende. 

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Scanpix Denmark

Radikale Venstre

Radikale Venstre

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

Radikale Venstre peger på Mette Frederiksen som statsminister, men er et af de partier i rød blok, der skaber flest problemer for Socialdemokratiet. Støtten til Mette Frederiksen er betinget af, at flere ultimative krav opfyldes.

Ultimative krav: For at støtte Mette Frederiksen kræver Radikale Venstre, at hun garanterer en politik uafhængig af Dansk Folkeparti. Det er ligeledes et krav fra Radikale Venstre, at en kommende regering ikke er afhængig af mandater fra Stram Kurs

Morten Østergaards parti har også gjort det klart, at Mette Frederiksen skal indgå en skriftlig aftale med indrømmelser på en række politikområder. Det afviser Socialdemokratiet.

Østergaard har derudover fremsat et krav om, at dele af det såkaldte paradigmeskifte skal rulles tilbage efter valget, mere EU og en økonomisk plan, der øger råderummet. Sker det ikke, er han klar til at fælde Mette Frederiksen ved en mistillidsafstemning, skriver Berlingske.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix

Enhedslisten

Enhedslisten

Statsministerkandidat: Pernille Skipper (Ø).

Enhedslisten peger i udgangspunktet på deres egen politiske ordfører, Pernille Skipper, men vil ikke afvise at pege på Mette Frederiksen (S) som plan B. Det kan eksempelvis blive aktuelt, hvis ikke Enhedslisten, Alternativet og SF tilsammen bliver større end Socialdemokratiet efter næste valg, og det er der ifølge meningsmålingerne ikke så meget, der tyder på.

Ultimative krav: Enhedslisten er modstander af store dele af Radikale Venstres økonomiske politik - blandt andet ønsket om flere reformer. Derfor kræver Enhedslisten "en indikator for en ny og mere solidarisk retning for den økonomiske politik". Vil Mette Frederiksen (S) ikke give det under regeringsforhandlingerne, vil Enhedslisten udtrykke mistillid og forhindre regeringsdannelsen.

Enhedslisten vil i det hele taget kun indgå i det parlamentariske grundlag for en regering, hvis den har givet konkrete tilsagn om en mere solidarisk, grøn og humanistisk politik indenfor de fire områder: Velfærd, fattigdomsbekæmpelse og lighed, klima og udlændinge/integration.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Alternativet

Alternativet

Statsministerkandidat: Uffe Elbæk (Å).

Alternativet peger på deres egen politiske leder, Uffe Elbæk, som statsminister og vil ikke pege på andre.

Ultimative krav: Ingen, men partiet vil ikke støtte en regering, der fortsætter den nuværende udlændingepolitik.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Nye Borgerlige

Nye Borgerlige

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V) / Pernille Vermund (NB).

Nye Borgerlige står ifølge flere meningsmålinger til at komme i Folketinget efter næste valg. Partiet peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, men han skal opfylde tre ufraviglige krav. Bliver kravene ikke imødekommet, peger Nye Borgerlige på Pernille Vermund som statsminister.

Ultimative krav: Nye Borgerlige kalder selv sine krav for "ufravigelige". De drejer sig om asylstop, selvforsørgelse for udlændinge og udvisning af kriminelle udlændinge. Nye Borgerlige er klar til at stemme for et mistillidsvotum til Mette Frederiksen og vil undlade at stemme, hvis rød blok fremsætter et mod Lars Løkke Rasmussen, såfremt kravene ikke indfries. Det kan både være med til at fælde og redde Lars Løkke Rasmussen afhængig af mandatfordelingen.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

Kristendemokraterne

Kristendemokraterne

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V)

Peger på en borgerlig statsminister, fordi partiet bygger på ”klassiske borgerlige værdier”. Men vil kræve indrømmelser på udlændingepolitikken til gengæld for støtten.

- Hvor vi møder mennesker og knuselsker dem i Folketinget, i stedet for at vi tæller, hvor mange vi kan slippe af med, som partiformand Stig Grenov har forklaret det.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Ifølge Riskær bør Lars Løkke Rasmussen som siddende statsminister have ”førsteret til at se, om han kan fortsætte sin regering”. Umiddelbart stiller Riskær ikke ultimative krav, men han har en række forslag om vidtgående reformer af det danske samfund. Blandt andet en stor omlægning af skattesystemet.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Stram Kurs

Stram Kurs

Statsministerkandidat: Rasmus Paludan.

Stram Kurs peger på partiets egen leder, Rasmus Paludan, som statsminister. Den yderligtgående islamkritiker afviser, at han vil være med til at bringe Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S) til magten.

Stram Kurs vil blandet andet forbyde islam som religion og udvise 500.000 personer med ikke-vestlig baggrund inden for et år. Kravene er ikke formuleret som ultimative.

Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix