Kommuner kritiserer regeringens udspil: De tager ikke højde for udviklingen
Finansministeren siger, at nye forhandlinger må afgøre, hvad der sker i 2020 og fremover.
Regeringens finanslovsudspil tager ikke højde for den befolkningsudvikling, der finder sted ude i kommunerne, mener Kommunernes Landsforening (KL).
Ifølge Danmarks Statistik vil der de næste 10 år både blive født flere børn og være flere ældre, end der er i dag, og dermed skal kommunerne bruge flere penge på blandt andet mere børne- og ældrepleje.
Men KL-formand og socialdemokratisk borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard mener ikke, at der bliver taget hensyn til det i regeringens udkast til en finanslov, og det betyder, at kommunerne får svært ved at opretholde det serviceniveau, der er i dag.
- Der er vi ikke i mål. Heller ikke med det, der kommer i finansloven, og slet ikke på den lange bane, siger Jacob Bundsgaard til TV 2.
Kommuner får brug for flere hænder
Det store problem er, ifølge kommunerne, især måden, som forslaget er strikket sammen på. For selvom der er afsat penge til velfærd, er mange af midlerne øremærket specifikke indsatser, såsom ensomme ældre. Det lægger bånd på pengene, som ville gøre større gavn hvis kommunerne kunne disponere frit, lyder det fra flere af kommunerne. Blandt andre fra Roskilde og Ballerups socialdemokratiske borgmestre.
- Vi får formentlig brug for dobbelt så mange hænder om 10 år, så derfor er det ikke nok med de penge, der kommer her, siger Ballerup-borgmester Jesper Würtzen (S) til TV 2.
I udspillet til finansloven prioriterer regeringen samlet set 4,2 milliarder kroner til velfærd i 2019. Heraf går mere end halvdelen til kommuner og regioner som del af økonomiaftalerne. 750 millioner kroner er afsat til børn, ældre og sundhed, og den prioritering vil ifølge regeringen fortsætte hvert år i perioden 2019 til 2022.
I juni måned indgik regeringen og de 98 danske kommuner også en aftale om 1,7 milliarder kroner ekstra til serviceområdet, som blandt andet dækker børn, ældre og folkeskole. Derudover blev der målrettet 600 millioner kroner i såkaldte frigjorte midler.
Kan være tale om et "politisk spil"
Finansminister Kristian Jensen (V) mener netop, at regeringen tager hensyn til kommunernes udgifter på området. Derudover understreger han, at en finanslovsaftale laves for et år ad gangen.
- Jeg lover kun, hvad der er aftalt i aftalen for 2019. Hvad der sker i 2020 og fremover, er der nye forhandlinger om efter næste sommer, siger han til TV 2.
Bag skænderiet om pengesummer ligger der også et politisk spil og lurer, siger Thomas Funding Therkildsen, som er politisk redaktør på Avisen Danmark.
Ifølge ham skal man huske, at KL og kommunerne ikke sidder med ved forhandlingsbordet ved de finanslovsforhandlinger, der finder sted inden for den nærmeste fremtid:
- Så med det her prøver de jo at påvirke de forhandlinger og bruger det til at sige: "Vi skal have noget mere, er der ikke nogen, der vil kæmpe vores sag?"
Efter torsdagens fremlæggelse af finansministerens forslag til en finanslov skal der nu foregå en debat om forslaget i Folketinget. Den såkaldte finanslovsdebat foregår typisk i begyndelsen af september.
Derefter skal forslaget forhandles med Folketingets partier, hvor finansministeren så indgår delaftaler med forskellige partier, hvorefter en endelig finanslovsaftale skal indgås og vedtages i Folketingssalen.