Politik

Det vil regeringen bruge penge på i 2019 - få overblikket her

Regeringen vil finansiere en stor del af udgifterne i statens budget for næste år med det såkaldte økonomiske råderum.

Hvad skal staten bruge penge på i 2019, og hvor skal pengene komme fra?

De spørgsmål giver regeringen sit svar på torsdag, hvor finansminister Kristian Jensen (V) på et pressemøde præsenterer buddet på det kommende års finanslov.

- Dansk økonomi er god, pengene passer, og vi passer godt på pengene, siger Kristian Jensen på pressemødet.

- Fordi vi har styr på dansk økonomi, kan regeringen prioritere nye initiativer på udvalgte områder. Den sunde økonomi skal bruges til at skabe et endnu mere trygt og nært Danmark, hvor vi investerer i kernevelfærd til børn, unge, voksne og ældre, hvor vi letter afgifterne, og hvor vi skaber et mere grønt Danmark.

Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterede i dag regeringens forslag til finanslov for 2019.

Milliarder til velfærd

Regeringen prioriterer blandt andet samlet set 4,2 milliarder kroner til velfærd i 2019. Heraf går mere end halvdelen til kommuner og regioner som del af økonomiaftalerne, mens 750 millioner kroner er afsat til børn, ældre og sundhed, og den prioritering vil fortsætte hvert år i perioden 2019-2022.

Til miljø og klima er der sat omkring 1,5 milliard af, mens man også vil bruge 520 millioner kroner til afgifter- og erhvervsinitiativer.

Ifølge regeringens prognose for dansk økonomi, også kaldet Økonomisk Redegørelse, som også bliver fremlagt i dag, forventes det, at det offentlige forbrug i udgangspunktet generelt vil vokse med 0,4 procent det kommende år. 

Nogle af de konkrete initiativer pengene skal gå til, har vi samlet et overblik over her:

Regeringens finanslovsforslag 2019

Regeringen har fremlagt deres bud på en finanslov for 2019. Her er et overblik:

Børn

-

Børn

  • Flere pædagoger til udsatte børn

For at mindske den negative sociale arv vil regeringen afsætte en milliard kroner til blandt andet at ansætte flere pædagoger, styrke kompetencer til dagplejere og institutioner og til flere besøg af sundhedsplejersken i barnets første leveår. Målgruppen er 0-2-årige i særligt sårbare familier. Læs mere her.

  • Kortere sagsbehandling i Ankestyrelsen

​Regeringen vil give Ankestyrelsen 35 millioner kroner i 2019 for at nedbringe behandlingstiden på sager om blandt andet boligstøtte, børnetilskud og sygedagpenge. Læs mere her

  • 4. klasses elever skal undervises i kultur

​​​​Over de næste fire år vil regeringen bruge 100 millioner kroner på kulturelle initiativer (se under punktet: Kultur og sport). Pengene skal blandt andet gå til en kulturel undervisningsindsats for landets 4. klasser. Det afsættes der 26 millioner kroner til i 2019, som falder til 10 millioner kroner i 2022. "Kend dit Land", kaldes initiativet.

Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark

Erhverv og vækst

-

Erhverv og vækst

  • Administrationsgebyret på erhvervsaffald skal afskaffes

Virksomheder, der ikke har nævneværdigt erhvervsaffald, skal fritages for kommunernes administrationsgebyr på netop erhvervsaffald. Regeringen vil afsætte 50 milloner kroner.

  • Flere kontrolmedarbejdere af misbrug i virksomheder

Indsatsens mod svindel på regnskab- og selskabsområdet skal styrkes. Regeringen afsætter 60 millioner på finansloven til mere kontrol, mens Erhversministeriet finder yderligere 20 millioner via omprioritering. Læs mere her.

 

 

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Energi og klima

Vindmøller

Energi og klima

  • Nedsat elvarmeafgift i sommerhuse​

​Regeringen vil afsætte knap 200 millioner kroner til at ligestille el-opvarmede sommerhuse med el-opvarmede helårsboliger, og cirka 50.000 sommerhusejere kan derfor se frem til at få en lavere elregning. Læs mere her.

  • 30 millioner til landbruget

​fra 2019-2021 foreslår regeringen at bruge 30 millioner kroner på forskningstiltag som led i en klimastrategi for landbruget.

  • Energiteknologi og klima

Efter 2020 ønsker regeringen, at øge de statslige midler til forskning, udvikling og demonstration inden for energiteknologi og klima. Det skal den milliard, som blev afsat i Energiaftalen fra juni, blandt andet gå til.

 

Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Fødevarer

-

Fødevarer

  • 10 mio. om året til dansk gastronomi

Regeringen vil afsætte 10 millioner kroner om året de næste fire år til at fremme dansk gastronomi. Pengene skal gå til en række initiativer, der skal sikre Danmarks position som et globalt centrum for gastronomi, heriblandt er etablering af et gastronomiakademi til at udvikle nye kokketalenter. Læs mere her.

  • Kommende fødevareforlig

Et kommende fødevareforlig 4 skal målrette fødevarekontrollen, så danskerne kan have tillid til, at fødevaresikkerheden er iorden. 

Der afsættes samlet 86 millioner kroner i 2019, 88 millioner kroner i 2020, 87 millioner kroner i 2021 og 85 millioner kroner i 2022.

Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

Miljø

-

Miljø

  • Naturbeskyttelse og nationalparker

Regeringen foreslår at afsætte 5,5 millioner kroner ekstra til landets nationalparker. Det giver i gennemsnit hver park 1,1 millioner kroner ekstra på budgettet i forhold til de 7,7 millioner kroner, parkerne modtager i dag. Læs mere her.

  • Kystsikring får dobbelt op på budgettet

De danske kyster skal sikres med én milliard kroner frem mod 2024. Midlerne bliver dermed fordoblet.​

Der afsættes 115 millioner kroner i 2019 til at forlænge de syv kommuneaftaler, der ellers ville udløbe i år. 

Derefter vil regeringen bruge 185 millioner kroner årligt fra 2020-2024 på nye fællesaftaler med kommunerne, der skal bruiges til at genopbygge kysten.

Derudover vil regeringen bruge 30 millioner kroner om året på en pulje, som kommuner og digelaug kan søge om tilskud fra. 

Foto: Sofie Mathiassen / Scanpix Denmark

Skat og afgifter

Skat er endnu en gang i problemer. Denne gang er den gal med regnskabet for 2017.

Skat og afgifter

  • Nye it-systemer i Skat

Det seneste år har en særlig arbejdsgruppe kulegravet en stor del af Skats 200 it-systemer. Konklusionen er, at 70 af disse er så forældede, at de skal erstattes af nye. Derfor vil regeringen afsætte 600 millioner kroner til opgaven. Læs mere her.

  • 135 mio. til at bekæmpe grænsehandel

Dansk erhvervsliv og økonomi misser milliarder, når danskerne tager over den dansk-tyske grænse for at handle eksempelvis chokolade, sodavand, øl, slik og vin. Derfor vil regeringen afsætte 135 millioner kroner til at sænke punktafgifter målrettet grænsehandel. Læs mere her.

Regeringen foreslår at afsætte 185 millioner kroner i 2019, 165 millioner kroner i 2020 og 140 millioner kroner fra 2021 og frem til yderligere punktafgiftslettelser.

  • Skattefritage selvejende institutioner

Regeringen "prioriterer" med egen ord at skattefritage selvejende institutioner for ældre, handicappede og udsatte samt almennyttige institutioner og foreninger på kultur- og idrætsområdet.

Betingelsen skal dog være, at overskuddet alene anvendes til institutionens formål.

Foto: Sarah Christine Nørgaard / Scanpix Denmark

Kultur og sport

-

Kultur og sport

  • 100 mio. til de store museer i fire år

​Regeringen vil afsætte 100 millioner kroner hvert af de næste fire år til at styrke kulturområdet. Pengene skal blandt andet gå til store museer som Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst, ligesom også Det Kongelige Teater og Rigsarkivet vil blive tilgodeset i kraft af deres status som "kulturbærende institutioner". Derudover skal der bedre vilkår for kulturel dannelse for børn og unge og en styrkelse af talentudviklingen på de kunstneriske uddannelser. (Se evt. punktet: Børn).

  • Kunst og kultur i udsatte boligområder

​For 5 millioner årligt i 2019-2022 skal kunst og kultur udbredes til udsatte boligområder.

  • Millioner til e-sport

​Danmark er et fremtrædende land inden for e-sport, og den position vil regeringen gerne fastholde, og derfor vil den i forbindelse med finansloven tilføre endnu flere millioner til e-sporten. I første omgang tilføres seks millioner kroner fordelt over tre år til RFRSH, som er selskabet bag det succesfulde danske hold Astralis. Det har kulturordfører i Det Konservative Folkeparti Naser Khader fortalt til TV 2. Læs mere her.

  • Tour de France-start i Danmark

Drømmen om en Tour de France-start i Danmark kommer et skridt tættere, når regeringen vil afsætte en bevilling på 17 millioner kroner til det interessentskab, der står for at afvikle den danske del af Tour de France i 2021. Læs mere her.

  • Støtte til WorldPride og Eurogames

Regeringen vil støtte WorldPride og LGBT-sportsbegivenheden Eurogames i København, der skal afholdes i København og Malmø i august 2021. Læs mere her.

  • Jubilæumskroner til højskoler

Regeringen vil give folkehøjskolerne to millioner kroner til at fejre jubilæum næste år, hvor højskolebevægelsen fylder 175 år.

250.000 kroner øremærkes til den første danske højskole, Rødding Højskole. Læs mere her.

  • To mio. til mindelund for soldater

​Regeringen har sat to millioner kroner for at fremtidssikre Danske Soldaters Mindelund i Rindsholm. Det sker med argumentet om, at mindelunden har en helt særlig plads i danske veteraners bevidsthed. Læs mere her

  • Skattefritage selvejende institutioner

Regeringen "prioriterer" med egen ord at skattefritage selvejende institutioner for ældre, handicappede og udsatte samt almennyttige institutioner og foreninger på kultur- og idrætsområdet. (se mere under punktet: Skat).

Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Ældre

-

Ældre

  • Bekæmpelse ensomhed

Regeringen vil afsætte 100 millioner kroner om året i fire år til bekæmpelse af ensomhed, sorg og depression blandt ældre - i alt 400 millioner kroner. Regeringen vil også afsætte 200 millioner kroner til kommunernes udfordringer med at rekruttere medarbejdere til ældreplejen, har Ældreministeriet oplyst i en pressemeddelelseLæs mere her.

  • Skattefritage selvejende institutioner

Regeringen "prioriterer" med egen ord at skattefritage selvejende institutioner for ældre, handicappede og udsatte samt almennyttige institutioner og foreninger på kultur- og idrætsområdet. (se mere under punktet: Skat).

 

Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Transport

-

Transport

  • Undersøgelse af kattegatforbindelse

Regeringen vil sætte 60 millioner kroner af til en forundersøgelse af mulighederne for en fast broforbindelse over Kattegat. Læs mere her.

  • 35 mio. til kørselsfradrag

Regeringen vil bruge 35 millioner kroner på at permanentgøre ordningen med højt befordringsfradrag i yderkommuner og indføre et ø-fradrag. Læs mere her

  • Bedre farbarhed i danske havne

19 millioner kroner i 2019 og 18 millioner kroner årligt i perioden 2020-2022 skal ifølge regeringen gå til at styrke farbarheden i danske havne og sejlløb.

  • Ø- og brofradrag til pendlere

Pendlere i yderkommunerne kan desuden se frem til et ø-fradrag samt et brofradrag for pendlere over den kommende Kronprinsesse Marys bro.

Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Danmark

Udenrigs og udvikling

-

Udenrigs og udvikling

  • Milliarder til humanitært bidrag

Regeringen vil i 2019 afsætte 2,6 milliarder kroner til det humanitære bidrag, der typisk går til verdens brændpunkter. Der lægges i alt op til, at man bruger 1,1 milliarder kroner mere på hjælp til udviklingslandene. Dansk udviklingsbistand vil lande på cirka 0,7 procent af bruttonationalindkomsten. Læs mere her.

  • Grøn pulje under udviklingsbistanden

540 millioner kroner skal årligt gå til den såkaldte Klimapulje, som blandt andet går til at fremme klimatilpasning i udviklingslandene.

  • Grønland og færøerne

​15 milliarder afsættes årligt i 2019-2022 til initiativer målrettet Grønland og Færøerne.

Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Udkantsdanmark

Ulse på Sydsjælland

Udkantsdanmark

  • Landsbypulje

Regeringen vil afsætte 333 millioner til en landsbypulje, som blandt andet skal bruges til nedrivning af gamle, faldefærdige huse.

  • Bedre bredbånd

102 millioner kroner skal gå til bedre bredbåndsdækning rundt om i landet.

Derudover kan pendlere i yderkommuner se frem til et ø- og brofradrag (se evt. under: Transport),

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Sundhed

Arkiv

Sundhed

  • HPV.vaccine til drenge

I finanslovsudspillet for 2019 og i årene derefter har regeringen afsat godt 40 millioner kroner til udvide tilbuddet om gratis hpv-vaccine til også at gælde alle drenge fra 12-årsalderen. Læs mere her.

  • 100 permanente millioner til psykisk syge

Borgere med de sværeste og mest invaliderende psykiske lidelser skal have bedre hjælp. Derfor vil regeringen afsætte 100 millioner kroner i permanente midler på den kommende finanslov. Læs mere her.

Derudover er der afsat 200 millioner kroner til en fortsat kvalitetsudvikling af psykiatrien.

Foto: Claus Fisker / Scanpix (arkiv)

Kriminalitet og politi

Arkiv

Kriminalitet og politi

  • 11 millioner kroner skal få flere i fængel

Regeringen vil begrænse brugen af samfundstjeneste til voldsforbrydere, og flere skal idømmes fængselsstraf. Skærpelsen skal gælde sager om grov vold og i de alvorligste sager om simpel vold. Læs mere her.

  • PET styrkes med 43 millioner

Regeringen vil styrke PET med 43 millioner kroner årligt i perioden 2019-2022.

  • Millioner til ungdomskriminalitet

Regeringen vil afsætte 162 millioner kroner i 2019, 159 millioner kroner i 2020 og 158 millioner kroner årligt i perioden 2021-2022 til reformen af indsatsen mod ungdomskriminalitet.

  • 7 millioner til krænkelser på privatlivet

Der afsættes syv millioner kroner årligt i perioden 2019-2022 til en hårde kurs over for krænkelser af privatlivet bl.a. i medierne. Regeringen ønsker bl.a. skærpet bødestraf.

 

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Uddannelse

Arkiv

Uddannelse

  • Studerende skal kunne tjene 1000 kroner mere

Studerende skal have mulighed for at tjene flere penge ved siden af SU'en. Det mener regeringen, som vil hæve de studerendes fribeløb med 1000 kroner om måneden.

Det vil regeringen bruge 95 millioner kroner på.

  • Sparepenge går tilbage til uddannelse og kultur

Det såkaldte omprioriteringsbidrag, der pålægger flere af statens ressortområder at skære to procent ned på budgetterne om året laves om. Fra 2022 skal sparepengene fra uddannelse og kultur øremærkes de to områder, som altså stadig skal spare. Men regeringen beslutter så, hvor mange af pengene der skal føres tilbage til hvad. Læs mere her

  • Forskningsbudget vokser

​Det offentlige forskningsbudget skal stige med omkring 160 millioner kroner sammenlignet med sidste år. Det giver et samlet forskningsbudget på 22,9 milliarder kroner.

Derudover afsættes der 436 millioner kroner i 2019 til strategiske initiativer indenfor forskning og udvikling.

  • Styrkelse af kunstneriske uddannelser

​8 millioner kroner i 2019  og 2020 skal styrke de kunstneriske uddannelser. I 2021 og 2022 vil regeringen afsætte 6 millioner kroner.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Penge at hente i økonomisk råderum

Regeringen lægger op til at langt størstedelen af initiativerne på finansloven bliver finansieret med det såkaldte økonomiske råderum, som er de penge, staten har tilbage, når alle forventede udgifter er betalt.

Regeringen har gjort sig meget store bestræbelser på at fjerne de forslag, som kunne provokere Dansk Folkeparti

Helle Ib, politisk kommentator

Derudover har regeringen blandt andet planer om at afskaffe det særlige tilskud til efterskoleophold for indvandrere, lave gymnasiale suppleringskurser om til billigere fjernkurser og sætte rentesatsen op for selskaber, som skylder penge i skat.

- Den finansiering, der kommer, kommer ved, at der er styr på økonomien. Vi har skabt et råderum ved at indføre en række reformer. Blandt andet efterlønsreformen, som skaffer flere hænder på arbejdsmarkedet, gør, at vi bare bliver et rigere samfund, og derfor har råd til også at lave nogle velfærdsinitiativer, siger Kristian Jensen.

Klappet af med Dansk Folkeparti 

Forude venter nu forhandlinger med særligt regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.

Sidste år var disse forhandlinger tæt på at koste regeringen livet, fordi Liberal Alliance stod fast på at få gennemført skattelettelser, som Dansk Folkeparti under ingen omstændigheder ville være med til. 

Så galt kommer det ikke til at gå i år, vurderer Børsens politisk kommentator, Helle Ib:

- Regeringen har gjort sig meget store bestræbelser på at fjerne de forslag, som kunne provokere Dansk Folkeparti, siger Helle Ib. 

- Det er ingen hemmelighed, at særligt Dansk Folkeparti og Liberal Alliance godt ville have gjort noget ved arveafgiften. Det står også i regeringsgrundlaget, men det kommer man ikke igennem med. Man spiller ikke ud med det, fordi der næsten er garanti for, at Dansk Folkeparti vil sige nej tak. Når man ser udover det hele, hvis de fire blå partier ikke kan enes nogenlunde om det, der ligger nu, så er blå blok brast totalt sammen.

Alle initiativer, der kunne provokere Dansk Folkeparti er fjernet i Finansloven, siger Helle Ib. Video: Rasmus Dam Nielsen

Milliarder i overskud til forhandlingsbordet

Umiddelbart er Dansk Folkeparti da også positivt stemt overfor det, regeringen har lagt frem:

- En stor del af det, der er kommet frem, lyder sådan set rigtig fornuftigt, siger finansordfører René Christensen.  

Det fremgår af regeringens finanslovsforslag, at der er afsat omkring 1,3 milliarder kroner årligt i reserve, som kan komme i spil ved forhandlingsbordet. 

Og i følge Dansk Folkeparti er der da også ting, der skal lægges arm om:

- Vi ser, at der mangler noget på udlændinge området. Dér har vi en hel del ting med. Og så ser vi også, at der mangler noget på ældreområdet, og det er blandt andet det her med, hvor købekraften er blevet af hos pensionisterne? Vi kan jo se, at den er blevet udhulet, siger René Christensen.

Sidste år var forhandlingsreserven på 2,5 milliarder kroner, så der er en del mindre for DF at forhandle om i år, end sidste år.

Oppositionen er kritisk

Oppositionspartierne kan også se frem til at blive inviteret med til forhandlinger.

Der har de seneste år ikke været tradition for, at de har siddet med hele vejen, og umiddelbart har de da også taget de kritiske briller på.

Blandt andet har SF sat røde streger under de fortsatte besparelser på uddannelsesområdet, Alternativet vil have flere penge til klimaet, og så mener Socialdemokraterne generelt, at regeringen forsømmer at tage højde for, at der i de kommende år kommer flere ældre.

- Hvis vi alene ser på, hvad der er sket på befolkningsudviklingen over de seneste tre år, så er der blevet 93.000 flere ældre over 70 år. Så det giver sig selv, at man mange steder i den offentlige sektor oplever, at der er brug for flere ressourcer. Dér er pengene ikke fulgt med. År for år er velfærden blevet udhulet, siger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

Kort efter Folketingets åbning i oktober forventes finanslovsforhandlingerne for alvor at begynde, og det er kutyme, at de falder på plads i slutningen af november eller midten af december.