Der er givet og givet - men regeringens finanslov gemmer også på sparekrav

16x9
Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterer torsdag regeringens forslag til finanslov for 2019. Foto: Jonas Olufson / Ritzau Scanpix

Ifølge dansk industri og erhvervsliv er man helt afhængig af gode uddannelser, som frem mod 2022 stadig skal skære to procent ned på budgettet.

Millionerne har nærmest silet ned over Danmark her til formiddag, da regeringen præsenterede sit forslag til næste års finanslov.

For det går godt i dansk økonomi, forsikrede finansminister Kristian Jensen (V).

Derfor skal blandt andet uddannelse og undervisning også slippe for regeringens udskældte sparekrav på to procent årligt.

Ikke lige nu, dog. Men fra 2022. Og det er alt, alt for sent lyder det fra vennerne i erhvervslivet.

- Vi kan jo ikke vente til 2022 med at sikre en høj kvalitet af erhvervsuddannelser, når vi mangler faglærte allerede nu, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl, til TV 2. 

- Det skulle fjernes hurtigst muligt, siger uddannelses- og forskningschefen i Dansk Erhverv, Mads Eriksen.

- Nu. I år, siger chef for forskning og videregående uddannelser i Dansk Industri, Mette Fjord Sørensen.

Regeringen har torsdag præsenteret sit bud på en finanslov for 2019. Her lægger de op til at droppe det udskældte omprioriteringsbidrag på uddannelses-, undervisnings- og kulturområdet fra 2022. Men de skal stadig barbere to procent af budgettet.
Regeringen har torsdag præsenteret sit bud på en finanslov for 2019. Her lægger de op til at droppe det udskældte omprioriteringsbidrag på uddannelses-, undervisnings- og kulturområdet fra 2022. Men de skal stadig barbere to procent af budgettet. Foto: Jonas Olufson / Ritzau Scanpix

Kvaliteten falder

Siden 2016 har det såkaldte omprioriteringsbidrag betydet, at undervisnings-, uddannelses- og kulturområdet har barberet to procent af deres årlige budget ned.

Og det kan mærkes i erhvervslivet, fortæller flere af de store organisationer.

- Vi har ikke guld, sølv og alt muligt andet her i undergrunden i Danmark. Det, vi lever af, det er vores viden og vores kloge hoveder og kloge hænder, siger Mette Fjord Sørensen fra Dansk Industri. 

- Når du laver omprioritering – altså direkte besparelser på uddannelserne, så betyder det jo også, at kvaliteten falder. Og så får vi ikke de medarbejdere ud, som er så dygtige, som de kunne være.

Der vil i følge Dansk Byggeri mangle flere end 700 murere om ti år.
Der vil i følge Dansk Byggeri mangle flere end 700 murere om ti år. Foto: Anne Bæk / Scanpix Denmark

I Dansk Byggeri anslår man, at der vil mangle 17.000 faglærte i fremtiden - VVS'ere, murere, elektrikere og så videre. 

- Så vi er nødt til at have nogle uddannelser af høj kvalitet, hvis vi skal tiltrække de unge, siger underdirektør Louise Pihl. 

2 procent sparet kan være penge tjent

I sit finanslovsudspil foreslår regeringen, at de tre områder fra 2022 ikke længere skal aflevere to procent af deres årlige budget til statskassen. De skal i stedet aflevere dem til sig selv. 

Sparepengene skal øremærkes således, at de bliver sendt tilbage til områderne – i en retning og et omfang, som regeringen bestemmer. Nogle får altså meget igen. Andre får intet.

For os er det vigtigste her, at besparelserne stopper.

Mette Fjord Sørensen, chef for forskning og videregående uddannelser i Dansk Indusdtri

Og det bekymrer underdirektøren i Dansk Byggeri.

- Vi ved jo ikke, hvad de penge skal bruges til endnu. Og det er jo ikke noget, erhvervsskolerne kan disponere ud fra, siger Louise Pihl. 

DF vil frede erhvervsskoler og mindre gymnasier

På Christiansborg har erhvervslivet og industrien fundet fælles fodslag i sagen med den traditionelt røde side af Folketinget. 

Her vil alle partier af med sparekravene, Socialdemokratiet har endda gjort det til et valgløfte.

Og Dansk Folkeparti stemmer i, selvom partiet oprindeligt har lagt stemmer til sparekravet.

- Omprioriteringsbidraget har haft sin tid, siger partiets uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, til Ritzau.

Jeg ved godt, at regeringen er en mindretalsregering, og derfor er vi selvfølgelig villige til at lytte

Kristian Jensen (V), finansminister

Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen vil derfor gå til forhandlingsbordet med en ambition om at frede erhvervsskolerne og de mindre gymnasier fra 2019.

- Og så vil vi gerne kigge på et differentieret omprioriteringsbidrag allerede fra 2020. Der vil være nogle områder, der måske godt kan fortsætte med at spare, mens andre skal stoppe med det samme, siger han til TV 2. 

Regeringen lytter

Ifølge finansminister Kristian Jensen er det dog vigtigt, at der ikke lempes på sparekravene før 2022. 

- I de kommende år vil der være et mindre økonomisk råderum at bruge til nye initiativer. Derfor mener vi, at det først er i 2022, at vi kan lade omprioriteringsbidraget blive på de enkelte sektorer, for eksempel kultur, uddannelse og undervisning, siger han til TV 2.

Finansminister Kristian Jensen (V) vil gerne høre på Dansk Folkepartis krav om at frede blandt andre erhvervsskoler. - Men vi skal jo sørge for at pengene passer, siger han til TV 2.
Finansminister Kristian Jensen (V) vil gerne høre på Dansk Folkepartis krav om at frede blandt andre erhvervsskoler. - Men vi skal jo sørge for at pengene passer, siger han til TV 2. Foto: Jonas Olufson / Ritzau Scanpix

Men kan du forstå, hvis nogen undrer sig over, at I fastholder det her sparekrav og samtidig sætter en streg under, hvor godt det går?

- Omprioriteringsbidraget er noget, der er med til, at vi kan løfte på andre områder. Det er det, der gør, at vi kan finansiere den indsats, vi har på sundhedsområdet, at vi kan sikre, at ventelisterne bliver ved med at blive reduceret, at vi kan løfte den psykiatriske behandling til psykisk syge.

Kristian Jensen afskriver dog ikke Dansk Folkepartis ønsker til forhandlingerne på forhånd. 

- Jeg ved godt, at regeringen er en mindretalsregering, og derfor er vi selvfølgelig villige til at lytte til dem, der er med til at bære finansloven igennem. Men vi skal jo sørge for, at pengene passer, siger finansministeren.