Politik

S er klar til at støtte flere stramninger fra DF

Dansk Folkeparti vil sende flygtninge med midlertidig beskyttelse hurtigere hjem. Socialdemokratiet er klar til at stramme. Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

"Ubegribeligt" lyder reaktionen blandt andet fra Enhedslisten, der ikke kritiserer Socialdemokratiets menneskesyn.

Den seneste tids kaos i rød blok skyldes i høj grad uenighed om udlændingepolitikken, og nu lægger Socialdemokratiet op til endnu flere stridigheder.

Oppositionens største parti erklærer sig positiv over for flere af de udlændingestramninger, som Dansk Folkeparti ønsker. Konkret handler det om mindre integration og hurtigere hjemsendelse af flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.

Det skriver Politiken.

- Når der er kommet fred i deres hjemland, synes jeg, det er helt naturligt, at det er Danmarks opgave at hjælpe folk til at komme hjem og starte genopbygningen af deres eget land, uddyber Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, over for TV 2.

Penge for at droppe familiesammenføring

Den midlertidige beskyttelsesstatus blev indført i 2015 og er siden givet til omkring 4500 flygtninge fra hovedsageligt Syrien.

Det er mig helt ubegribeligt, at det kan være et socialdemokratisk menneskesyn

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten

I dag bliver de sendt i et integrationsprogram i Danmark, men Dansk Folkeparti ønsker slet ikke, at de skal integreres i det danske samfund. Og hos Socialdemokratiet mener Mattias Tesfaye, at der i integrationsprogrammet skal større fokus på hjemsendelse.

Et andet ønske fra Dansk Folkeparti er, at gøre det sværere at blive familiesammenført. I dag har flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus ret til familiesammenføring efter tre år, men regeringen og Dansk Folkeparti har diskuteret muligheden for, at familiemedlemmer skal kunne få eksempelvis 1000 kroner om måneden, hvis de bliver i hjemlandet og giver afkald på retten.

Det forslag afviser Socialdemokratiet ikke at støtte, men Mattias Tesfaye er ikke sikker på, at det vil betyde det store. Han siger, at tidligere erfaringer med at give flygtninge penge for at tage hjem har vist, at der ikke er mange, der tager imod det.

- Derfor vil jeg ikke stikke danskerne blår i øjnene og sige, at det vil have den store betydning, hvis man betaler folk for at afstå familiesammenføring, siger Mattias Tesfaye.

Enhedslisten:- Helt ubegribeligt

Socialdemokratiet har under partiformand Mette Frederiksens ledelse anlagt en strammere kurs over for udlændinge. Og det er en af de store årsager til, at der for øjeblikket er stor uenighed i rød blok.

Alternativets Uffe Elbæk og Enhedslistens Pernille Skipper har for nyligt meldt sig som statsministerkandidater, og Radikale Venstre truer med at trække støtten til Mette Frederiksen som statsminister, hvis ikke hun lover at gøre sig uafhængig af Dansk Folkeparti på blandt andet udlændingeområdet.

Overblik: Partiernes statsministerkandidater og krav

Seks statsministerkandidater har indtil videre meldt sig til det kommende folketingsvalg.

Venstre

Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Venstre

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen.

Vil fortsætte regeringssamarbejdet med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, men har samtidig åbnet for at gå i regering med Dansk Folkeparti.

- Det er på tide at anerkende Dansk Folkeparti som et parti, der er lige så klar til at sidde i regering som andre partier, har Kristian Jensen sagt til Politiken.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Det Konservative Folkeparti

Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF).

Det Konservative Folkeparti

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Vil fortsætte regeringssamarbejdet med Venstre og Liberal Alliance, men er også klar til at skifte Liberal Alliance ud med Dansk Folkeparti.

- Konservative er stærke nok til at sidde i en borgerlig regering, uanset hvordan kombinationen så er, siger partileder Søren Pape Poulsen til Politiken.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix

Liberal Alliance

Anders Samuelsen (LA).

Liberal Alliance

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Går til valg med et ønske om at fortsætte i regeringen med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Er der ikke flertal for det, har partileder Anders Samuelsen dog også åbnet op for at indlemme Dansk Folkeparti i en flertalsregering.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Tariq Mikkel Khan / Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Partiformand Kristian Thulesen Dahl gav i juni 2018 udtryk for, at Dansk Folkeparti var klar til at gå i regering med Venstre efter næste valg. Siden nytår er Dansk Folkeparti dog gået markant tilbage i meningsmålingerne, og i marts 2019 fortalte Kristian Thulesen Dahl, at Dansk Folkeparti skal op på mindst 17 procent af stemmerne for at gå i regering. Noget lignende sagde han også forud for meldingen i juni 2018.

Dansk Folkeparti ønsker at sætte Liberal Alliance uden for indflydelse på eksempelvis skattepolitikken.

Ultimative krav: Dansk Folkeparti kræver, at den midlertidige grænsekontrol opretholdes.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

Grundet uenigheder om udlændingepolitikken har Socialdemokratiet meldt ud, at de ønsker at danne en ren S-regering. Dermed brydes årtiers lange tradition for regeringssamarbejde med Radikale Venstre.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

SF

Portræt af formand for SF Pia Olsen Dyhr.

SF

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

SF peger på Mette Frederiksen som statsminister og er klar på at indgå i en regering ledet af hende. Er det parti i rød blok, der har forholdt sig mest i ro.

Ultimative krav: SF kræver, at der indføres minimumsnormeringer i daginstitutioner, så der er mindst én voksen til tre børn i vuggestuer og mindst én voksen til seks børn i børnehaver, hvis de skal lægge mandater til en regering ledet af Mette Frederiksen. Samtidig skal den socialdemokratiske formand afskaffe det omdiskuterede kontanthjælpsloft, hvis hun vil have SF's støtte. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at SF også vil stemme for et mistillidsvotum til Mette Frederiksen og dermed vælte hende. 

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen / Scanpix Denmark

Radikale Venstre

Den politiske leder for Det Radikale Venstre.

Radikale Venstre

Statsministerkandidat: Mette Frederiksen (S).

Radikale Venstre peger på Mette Frederiksen som statsminister, men er et af de partier i rød blok, der skaber flest problemer for Socialdemokratiet. Støtten til Mette Frederiksen er betinget af, at flere ultimative krav opfyldes.

Ultimative krav: For at støtte Mette Frederiksen kræver Radikale Venstre, at hun garanterer en politik uafhængig af Dansk Folkeparti. Det er ligeledes et krav fra Radikale Venstre, at en kommende regering ikke er afhængig af mandater fra Stram Kurs

Morten Østergaards parti har også gjort det klart, at Mette Frederiksen skal indgå en skriftlig aftale med indrømmelser på en række politikområder. Det afviser Socialdemokratiet.

Østergaard har derudover fremsat et krav om, at dele af det såkaldte paradigmeskifte skal rulles tilbage efter valget, mere EU og en økonomisk plan, der øger råderummet. Sker det ikke, er han klar til at fælde Mette Frederiksen ved en mistillidsafstemning, skriver Berlingske.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix

Enhedslisten

Politisk ordfører Pernille Skipper (Ø).

Enhedslisten

Statsministerkandidat: Pernille Skipper (Ø).

Enhedslisten peger i udgangspunktet på deres egen politiske ordfører, Pernille Skipper, men vil ikke afvise at pege på Mette Frederiksen (S) som plan B. Det kan eksempelvis blive aktuelt, hvis ikke Enhedslisten, Alternativet og SF tilsammen bliver større end Socialdemokratiet efter næste valg, og det er der ifølge meningsmålingerne ikke så meget, der tyder på.

Ultimative krav: Enhedslisten er modstander af store dele af Radikale Venstres økonomiske politik - blandt andet ønsket om flere reformer. Derfor kræver Enhedslisten "en indikator for en ny og mere solidarisk retning for den økonomiske politik". Vil Mette Frederiksen (S) ikke give det under regeringsforhandlingerne, vil Enhedslisten udtrykke mistillid og forhindre regeringsdannelsen.

Enhedslisten vil i det hele taget kun indgå i det parlamentariske grundlag for en regering, hvis den har givet konkrete tilsagn om en mere solidarisk, grøn og humanistisk politik indenfor de fire områder: Velfærd, fattigdomsbekæmpelse og lighed, klima og udlændinge/integration.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Alternativet

Alternativets Uffe Elbæk.

Alternativet

Statsministerkandidat: Uffe Elbæk (Å).

Alternativet peger på deres egen politiske leder, Uffe Elbæk, som statsminister og vil ikke pege på andre.

Ultimative krav: Ingen, men partiet vil ikke støtte en regering, der fortsætter den nuværende udlændingepolitik.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark

Nye Borgerlige

Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V) / Pernille Vermund (NB).

Nye Borgerlige står ifølge flere meningsmålinger til at komme i Folketinget efter næste valg. Partiet peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, men han skal opfylde tre ufraviglige krav. Bliver kravene ikke imødekommet, peger Nye Borgerlige på Pernille Vermund som statsminister.

Ultimative krav: Nye Borgerlige kalder selv sine krav for "ufravigelige". De drejer sig om asylstop, selvforsørgelse for udlændinge og udvisning af kriminelle udlændinge. Nye Borgerlige er klar til at stemme for et mistillidsvotum til Mette Frederiksen og vil undlade at stemme, hvis rød blok fremsætter et mod Lars Løkke Rasmussen, såfremt kravene ikke indfries. Det kan både være med til at fælde og redde Lars Løkke Rasmussen afhængig af mandatfordelingen.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

Kristendemokraterne

Stig Grenov (Kristendemokraterne)

Kristendemokraterne

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V)

Peger på en borgerlig statsminister, fordi partiet bygger på ”klassiske borgerlige værdier”. Men vil kræve indrømmelser på udlændingepolitikken til gengæld for støtten.

- Hvor vi møder mennesker og knuselsker dem i Folketinget, i stedet for at vi tæller, hvor mange vi kan slippe af med, som partiformand Stig Grenov har forklaret det.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Klaus Riskær Pedersen har fået de påkrævede underskrifter og er nu på vej på stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg.

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Statsministerkandidat: Lars Løkke Rasmussen (V).

Ifølge Riskær bør Lars Løkke Rasmussen som siddende statsminister have ”førsteret til at se, om han kan fortsætte sin regering”. Umiddelbart stiller Riskær ikke ultimative krav, men han har en række forslag om vidtgående reformer af det danske samfund. Blandt andet en stor omlægning af skattesystemet.

Ultimative krav: Ingen.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Stram Kurs

Rasmus Paludan fra Stram Kurs demonstrerer på Holmegårdsvej i Kokkedal mandag den 29. april 2019.. (Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix)

Stram Kurs

Statsministerkandidat: Rasmus Paludan.

Stram Kurs peger på partiets egen leder, Rasmus Paludan, som statsminister. Den yderligtgående islamkritiker afviser, at han vil være med til at bringe Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen (S) til magten.

Stram Kurs vil blandet andet forbyde islam som religion og udvise 500.000 personer med ikke-vestlig baggrund inden for et år. Kravene er ikke formuleret som ultimative.

Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

Radikale Venstres udlændinge ordfører, Sofie Carsten Nielsen, er ikke overrasket over, at Socialdemokratiet endnu en gang lægger op til udlændingestramninger med Dansk Folkeparti.

- Det her er endnu et skridt på vejen til at synkronisere Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Det er jo deres valg, siger Sofie Carsten Nielsen til TV 2.

Enhedslistens udlændingeordfører, Nikolaj Villumsen, tager skarp afstand fra, at Socialdemokratiet ikke afviser forslaget om penge for at frasige sig familiesammenføring.

- Det er fuldstændig vanvittigt, at man står med en situation, hvor politikere får den idé at opfordre forældre til at sælge deres børn for 1000 kroner om måneden. Det er mig helt ubegribeligt, at det kan være et socialdemokratisk menneskesyn, siger Nikolaj Villumsen til Politiken.

Regeringen smækker døren i

Forhandlingerne om Dansk Folkepartis ønske om et såkaldt paradigmeskifte i udlændingepolitikken stod på i december og januar. Her var de koblet sammen med regeringens ønske om markante skattelettelser, men da de ikke blev til noget, blev udlændingestramningerne også sparket til hjørne.

I forbindelse med de forestående forhandlinger om en finanslov for 2019 bliver de dog genoptaget, og det er her, Socialdemokratiet gerne vil være med. Det får de imidlertid ikke lov til, siger Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth.

- Socialdemokratiet har modarbejdet nogle af vores mest centrale stramninger gennem tiden, blandt andet de høje sociale ydelser, som vi satte ned til flygtninge i form af integrationsydelsen, siger Marcus Knuth og tilføjer:

- Nu vil de pludselig i 11. time gerne være med, og det synes jeg, er en lidt useriøs tilgang.

Hos Dansk Folkeparti glæder udlændingeordfører Martin Henriksen sig over opbakning. Han siger dog også, at det skal tages med et gran salt.

- Socialdemokratiet har før meldt noget ud i pressen, og så har de efterfølgende haft lidt svært ved at bakke det op inde på Christiansborg. Så vi må se, hvad det her bringer, siger Henriksen.

Analytiker: V har en interesse i at holde S ude

Jyllands-Postens politiske redaktør, Marchen Neel Gjertsen forklarer Venstres afvisning med, at der er gang i et taktisk spil på Christiansborg.

Venstre ønsker at udstille, at der er uenighed om udlændingepolitikken i rød blok, og at danskerne ikke ved, hvad de får, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Derfor har regeringspartiet ingen interesse i at stramme udlændingepolitikken med netop Socialdemokratiet.

- De har en interesse i, at Mette Frederiksen passer sig selv sammen med sine oppositionspartier. Og man gnider sig i hænderne i den blå blok over al den ballade, der er i oppositionen lige nu, og der er udlændingepolitikken i høj grad en del af det, siger Marchen Neel Gjertsen.